Ikke vores problem – en hensysløs handling

Covid-19 virussen har lukket Christiania og de har gjort hashsalget til christianshavnernes problem. Selv, lukker de sig inde, og salget er bekvemt flyttet ud i bydelen, som fortsætter ufortrødent i alle bydelens gader og stræder, hvilket øger risikoen for tusinder af bydelens indbyggere, og de mange besøgende. Nu frygter politiet samtidig en narkokrig, da leverancerne ikke længere kan komme ind i landet.

Uddrag af Politikens artikel den 25. marts :

»Intet marked uden købere. De tager stadig til området for at købe, så de gør sig ikke kun skyldige i at give penge til kriminelle organisationer. De øger også risikoen for at smitte sig selv og andre«, siger Lars Ole Karlsen, der opfordrer køberne til at blive hjemme.

Christiania: Det er ikke vores ansvar

Hulda Mader, talskvinde for Staden : Vi oplever, at narkohandlen nu fortsætter på den anden side af stadens grænser, hvilket hun også havde regnet med.

»Da vi lukkede, udsendte vi en pressemeddelelse, og samtidig blev politiet orienteret om vores beslutning. Vi var selvfølgelig klar over, at hashhandlen ville flytte et andet sted hen, og vi går ud fra, at politiet nok også regnede med det. Det har så vist sig, at vi havde ret. Handlen fortsætter på den anden side, og selvfølgelig går det ud over christianshavnerne nu, men det er ikke vores ansvar«, siger Hulda Mader.

»Vi har mere plads til at se på hinanden, nu hvor vi holder lukket. Før var det vældigt voldsomt med turister, da vi er en af de største turistattraktioner, så det gjorde det lidt svært at være beboer. Men nu er her stille og roligt, og det er dejligt, for så er vi mindre stressede, selvom årsagen til lukningen er frygtelig«, siger hun.

Hulda Mader er stærk tilhænger af lukningen, da Christiania ellers ville have været et område med stor smitterisiko på grund af de mange mennesker samlet på et mindre sted.

»Jeg synes, det var godt, vi lukkede, da de fleste, der besøgte os, ikke holdt afstand eller overholdt den anbefalede størrelse på grupper. Så Christiania kunne blive et sted, hvor folk smittede hinanden«, siger Hulda Mader.

»Vi skal jo selv opretholde lukningen, og det kan være lidt en belastning, at vi christianitter skal stå vagt. Vi er også ramt af, at vi ikke må holde møder, så da vi holdt mødet om lukningen var det i fri luft«, siger Hulda Mader.

Beboerne må selv tage ansvar

Beboerne skal selv sørge for, at andre mennesker ikke bevæger sig ind på Christianshavn. Så de går på vagt ved indgangene (til Christiania, red.) både nat og dag.

Læs hele artiklen på Pol.dk