Statistisk kontor oplyser :
I løbet af 1. kvartal 2017 steg Københavns folketal fra 602.481 til 606.057, en stigning på 3.576 personer mod en stigning i 1. kvartal 2016 på 2.750.
Fødte og døde
I 1. kvartal 2017 blev der født 2.454 børn og der døde 1.063 personer. Sammenlignet med 1. kvartal 2016 er antallet af fødte steget med 133, og antallet af døde er steget med 55. Nettovirkningen af fødte og døde – det såkaldte fødselsoverskud – blev på 1.391 mod 1.313 i 1. kvartal 2016. Fødselsoverskuddet er hermed lidt større end i samme periode sidste år.
Flytninger indland
I løbet af 1. kvartal 2017 flyttede 11.448 personer til København fra andre kommuner, hvilket er 857 flere end i 1. kvartal 2016. Samtidig flyttede i 1. kvartal 2017 i alt 10.866 personer fra København til andre kommuner, 304 flere end i tilsvarende kvartal i 2016.
Nettotilflytningen over for andre kommuner blev på 582 i 1. kvartal 2017 mod 19 i 1. kvartal 2016.
Flytninger udland
I 1. kvartal 2017 flyttede 5.332 personer til København fra udlandet og 3.701 personer flyttede fra København til udlandet. I forhold til 1. kvartal 2016 er tilflytninger fra udlandet faldet med 3 og fraflytninger til udlandet er faldet med 135 personer. Nettotilflytningen over for udlandet blev på 1.631 i 1. kvartal 2017 mod 1.499 i 1. kvartal 2016.
Den samlede nettotilflytning til København i 1. kvartal 2017 blev på 2.213 mod 1.518 i 1. kvartal i 2016.