Delebiler

På Christianshavn findes parkeringspladser til delebil i Prinsessegade, Strandgade og ved A/B Halvtolv.
Delebil på Christianshavn. Priserne varierer. Billederne linker til prislisten. Prisen som betales er et kontingent, et startgebyr, en timepris og en kilometer pris.

I Kommunens Grøn Mobilitet fra 2012 er målet dobbelt så mange delebiler i 2020 som i 2010 eller en stigning fra 120 fra 240.

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at målet opjusteres på følgende vis i Strategi for delebiler:

  • at der reserveres en fast stamplads i byrummene til minimum 750 delebiler, eller 510 biler flere en i handlingsplanen fra 2012.
  • at mindst 30% af delebilerne i 2020 skal være eldrevne biler.
  • at samspillet mellem kollektiv trafik, delebiler og bycykler skal styrkes ved at etablere en Mobility as a Service (MaaS) platform.

Målet for delebiler opdateres ikke i handlingsplanen fra 2012. De nye mål vil derfor udelukkende fremgå af Strategi for delebiler 2017-2020.

Det er skatteborgerne som skal finansiere de ikke nærmere kendte udgifter ved ordningen, og beboerne som må afgive deres p-pladser.

Strategien kræver  15 tiltag indenfor følgende fem indsatsområder:

  • Parkering omfatter at tildele pladser og delebillicenser, og integrere delebiler i lokale byrum.
  • Synlighed handler om at udvikle ny markering
  • Byudvikling og byplanlægning skal indeholde krav om delebiler i lokalplaner og bilfri boligområder. Desuden indgår et tiltag om mulighed for delebiler på privat parkeringsareal.
  • Kommunens egen kørsel omfatter arbejdskørsel og krav til kommunalt (ansattes) medlemskab af delebilordning.
  • Samarbejde omfatter et netværk for delebilisme, som indebærer yderligere finansiering til opstart og etablering.
  • Hertil kommer tiltag for samarbejder med virksomheder og borgere, der gennemføres indenfor eksisterende budgetramme, samt tiltag om licenser på tværs af kommuner.

Nogle tiltag kan gennemføres inden for den eksisterende budgetramme, mens andre kræver ekstra finansiering. Endvidere kræver visse tiltag et ændret lov- og regelgrundlag.

Københavns udvikling II

Udvikling fortsat fra Københavns Udvikling I
9. Udviklingen af Ørestad Syd kan fortsætte i første del af planperioden og forventes at strække sig ud over planperioden.
  • 10. Amager Fælled bykvarter ved Sundby Station kan påbegyndes i første del af planperioden

    11. Ved Ringbanen m.m.:

    Omdannelse af de stationsnære industriarealer i Valby (Grønttorvet, Torveporten, områderne ved Ny Ellebjerg Station m.fl.) kan ske i første del af planperioden. Udviklingen af en del af Grønttorvets areal kan først påbegyndes i anden del af planperioden. Udbygningen af området forventes at strække sig ud over planperioden

    12. Arealerne i Valby Idrætspark kan udbygges i første del af planperioden

    13. Omdannelse af erhvervsarealer ved Kulbanevej kan tidligst ske i anden del af planperioden. Omdannelsen er bl.a. afhængig af de igangværende planovervejelser om udvidelsen af banekapaciteten mellem København og Ringsted

14. Centeromdannelsen ved Vanløse Station forventes afsluttet i første del af planperioden

15. Omdannelsen af arealerne langs Rovsingsgade og ved Ryparken Station kan ske i første del af planperioden

16. Østre Gasværk kan udvikles i første del af planperioden

Nordøstamager :

17. På Nordøstamager kan omdannelsen af de tidligere industriområder på de stationsnære arealer ved Øresundsvej og Strandlodsvej videreføres i første del af planperioden. Et areal mellem Amagerbanens trace og Amager Strandvej kan først udvikles i anden del af planperioden

18. Kløverparken og Forlandet er udpeget som perspektivområder.

19. På den sydlige del af Prøvestenen kan der i første del af planperioden etableres nye havnerelaterede virksomheder samt rekreative arealer og en stor lystbådehavn

20. Refshaleøen er udpeget som perspektivområde, hvor en ændret anvendelse først kan finde sted efter planperioden. Dele af Margretheholm kan dog omdannes i første del af planperioden

Carlsbergområdet:

  1. 21. Omdannelsen af Carlsbergområdet kan påbegyndes i første del af planperioden. En mindre del af området kan først udvikles i anden del af planperioden. Udbygningen af området forventes at strække sig ud over planperioden

    Der er udpeget 5 særlige byomdannelsesområder i henhold til Planlovens § 11, som er indarbejdet i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen. Områderne :

    A. Århusgadeområdet i Nordhavn inklusiv Marmormolen

    B. Carlsberg

    C. Grønttorvet

    D. Sydhavnen

    E. Artillerivej Syd

    F. Et areal ved Dybbølsbro Station

    Der er opstillet en række kriterier, der er lagt til grund for prioriteringen i rækkefølgeplanlægningen:

    • Udvikling af de stationsnære områder og områder med stor beliggenheds-værdi bør prioriteres højt
    • Udviklingen bør fremme tætte bykvarterer med et levende og alsidigt byliv
    • Udviklingen bør tilgodese ønsket om et differentieret boligudbud
    • Investeringer i større servicefaciliteter bør underbygges af hurtig boligudbygning
    • Udbygningstakten i et område bør være høj, hvis udbygningen kræver større infrastrukturinvesteringer
    • Udvikling af potentielle udbygningsområder uden højklasset infrastruktur bør foreløbigt udskydes

Københavns udvikling I

Vi har læst Strategien fra 2009 for byens udvikling frem til 2020, og gengiver dele af den her.

Københavns Kommunes byudvikling skal fortrinsvis ske gennem omdannelse og fortætning af eksisterende, nedslidte områder til moderne funktionsblandede bydele og bykvarterer.

Der skal sikres mangfoldighed og kvalitet i byomdannelsen ved at anlægge en helhedsbetragtning på udviklingen. De historiske og arkitektoniske værdier skal bruges aktivt til at skabe identitet og kvalitet. Der skal desuden planlægges for byrum, aktiviteter, institutioner, kollektiv transport m.v.

Byomdannelse af regional betydning skal koordineres med udbygningen af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur, herunder særligt den kollektive trafikbetjening.

Alle arealer til byomdannelse og byudvikling er eksisterende byzone. Endvidere muliggør gældende planlægning en hel eller delvis overførsel af Midterbassinet og Kronløbsbassinet til byzone.

Stationsnær betyder metro indenfor en afstand på 500 til 600 meter.

Kommuneplanen øger mulighederne for fortætning (højhuse, red.), særligt i stationsnære byområder, hvor bebyggelsesprocenten kan komme op på 185. De nye bedre muligheder for fortætning skal øge grundlaget for den kollektive trafik, skabe byliv med en blanding af forskellige funktioner og god økonomi i byudviklingen. Der indføres endvidere nye parkeringsnormer, som bl.a. skal medvirke til at give bilister det sidste skub over i den kollektive trafik.

Rækkefølgeplanlægningen opdeles i 2009 til 2014 og 2015 – 2020. En del af strategien er i 2016 ført ud i livet.

1. De stationsnære havnearealer i Århusgadeområdet kan omdannes i første del af planperioden. Et havneareal langs Kalkbrænderiløbskaj og et areal langs den nordlige side af Orientbassinet kan omdannes i anden del af planperioden

2. Resten af Nordhavn udlægges som perspektivområde.(efter 2020 red.) I planlægningen af en kommende byudvikling skal indgå undersøgelser af en højklasset (skinnebåren) kollektiv trafikbetjening af området. (Et metroben til Nordhavn er igangsat, red.)

3. De tidligere industri- og havnearealer i Sydhavnen kan omdannes i første del af planperioden. (Byggerierne er næsten udført).

4. Omdannelsen af de tidligere industriarealer på den sydligste del af Islands Brygge (Artillerivej Syd) kan ske i første del af planperioden

5. Godsbanegården på Vesterbro fastholdes som perspektiv område. Et areal ved Dybbølsbro kan dog omdannes i første del af planperioden. (Her er det besluttet at bygge en IKEA, red.)

6. Området syd for Øresundsbanen i Kongens Enghave fastholdes som perspektivområde

Ørestad:

7. Ørestad Nord forventes fuldt udbygget i første del af planperioden. Faste batteri nord for Njalsgade kan udvikles i første del af planperioden. (Bryggens Bastion er netop besluttet igangsat, red.).

8. Udbygningen af Ørestad City Center kan fortsætte i første del af planperioden

fortsættes

Torvegade

Cykelplanen til 1,8 mia. kroner forventer en stigning i cykeltrafik på mindst 25% frem mod år 2025

Cyklisme i dag er fart i mange forskellige hastigheder. El-cykler, ladcykler og den traditionelle cykel cykles i en blanding med knallerter, turister på en bycykel og af børn, unge, ældre, gamle og cykelbude med eller uden hjelm. Obligatorisk tilbehør er en iPod eller mobiltelefon.

Torvegade i dag

Inderhavnsbroen er en del af christianshavnercykelruten, og den bruges på en hverdag iflg. Kbhs. Kommune af 17.800 cyklister.

Torvegade har til sammenligning i morgenmyldretiden 2.850 cyklister pr. time ind mod centrum. Derfor skal den have bredere cykelstier.

En sikker- og grøn- rute via Christianshavn til cyklister og en ny bro skulle aflaste den overbelastede cykeltrafik i Torvegade. Det er så ikke tilfældet i denne omgang. Det er uforståeligt.

Cykelstien i Torvegade er jf. cykelplanen i gennemsnit 2,1 m bred, svarende til en smal 2-sporet cykelsti. Cykelstien bør have 3 spor, hvilket betyder den skal udvides til en bredde fra 2,8 meter til 3,5 meter x 2.

Et af de travle kryds i myldretiden

Hvormange cyklister som skal til fra Amager via Inderhavnsbroen fortæller planen ikke noget om. Christiania har som bekendt saboteret den, og den omtales slet ikke. En forbedring af ruten på Trangravsvej til Prinsessegade er dog med i planen.

Strækningen har top prioritet, hvad angår cykelstiudvidelser.

Pendlere smides ud af byen

Om det vil ramme bydelenes handelsliv må tiden vise. På Christianshavn er det stort set forsvundet.

Fra den 1. marts koster det 9 kr. i timen at parkere på ydre Nørrebro, ydre Østerbro og i Valby. I nattetimerne er prisen 2 kr. Betalingszonen indføres, som oprindelig er gratis parkeringsområder, har det formål, at få smidt pendlerne ud af byen. De må vælge en anden transport.

Refshalevej er stadig med gratis parkering

De første 10.000 borgere ud af bydelenes 80.000 beboere skulle indtil nu have ansøgt kommunen om en beboerlicens, hvilket indikerer at mindst 10.000 parkeringspladser skifter status.

Folk udenbys, med arbejde i København, mister de 10.000 pladser, eller i teorien alle de som findes, og de må enten flytte til København og cykle rundt, eller finde sig et andet arbejde.

En beboerlicens gælder kun et afgrænset område, så man kan som borger i København ikke uden store omkostninger bevæge sig rundt i byen i bil. Det er også svært at få besøg udefra. Beboerlicensen koster mindst 700 kr. så kommunen sikrer sig en ekstra skat på fra 7 til 10 mio. kroner + de ekstra p-indtægter.

Kald det forretning eller magtmisbrug. Det kommer ud på et. Forslaget er fremlagt og gennemført uden egentlig dokumentation.

Nyt i februar 2017

Det nye TAP1  

TAPl åbner til sommer på Raffinaderivej 10 og vil kunne rumme alt fra musik events, konferencer, udstillinger middage til TV-shows, møder, messer m.m.

Kommunekassen

Bogføringen halter og kassen kan bruges af de ansatte som et tag selv bord. Kommunen afviser.

Bogføringen af udgifter og kontrollen med medarbejderes dankort halter i Københavns Kommune. Det konkluderer revisionsfirmaet Deloitte, der står bag en årlige revisionsrapport af kommunens regnskabsføring og interne kontroller. - Hvis man bare kan sætte et privat bilag ind, uden at nogle bemærker det, så er det klart, at det kan gå galt. Der forekommer svig i alle store organisationer, også i Københavns Kommune, og det skal man sikre bliver minimeret, siger han til DR. Kilde DR P4 København.

Kuglegården

Nyt tillæg for Lokalplan Holmen måske undervejs. Mogens de Linde ønsker at udbygge Kuglegården, og modernisere Base Camp.

Forsvarskommandoen på Arsenaløen købt af Mogens Linde

Flere flytter ud af København

Berlingske skrev den 18. februar:

De høje priser på det københavnske boligmarked får børnefamilier til at bytte storbylivet ud med hus og have. Udflytterne får nu huspriserne til at stige rundt om København.

København er i stigende grad multikulturel. Det fortæller de sidste tal, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Berlingske. Det fremgår, at 144.000 af  byens i dag 600.000 borgere eller 24% er indvandrere eller efterkommere af indvandrere mod 18% i 2004, hvor byen havde omkring 500.000 borgere. Anna  Mee Allerslev (født i Sydkorea i 1984), byens radikale borgmester for integration hilser den multikulturelle udvikling velkommen sålænge de ny borgere bidrager til fællesskabet.

Lokaludvalg.

Der arbejdes med ny, måske mere demokratiske regler, måske med direkte valg af bydelens borgere, hvilket skyldes et forslag om nedlæggelse af lokaludvalgene. Tilbage i 2010 var der en disput om borgernes indragelse. Borgermøderne var ikke i sig selv repræsentative, og er det stadig ikke. Kommunikationen ud til borgerne er forsøgt forbedret med undersøgelser på nettet, men konklusionerne er ofte drejet i den retning de lokalpolitiske tovholdere ønsker

Indkørslen til den ny Krøyers Plads

Nye boliger

Specielt bygges der meget Nordhavn og på Teglholmen. Der bygges så meget for tiden, at København fik 4.300 nye boliger, skriver Berlingske. Mange af dem i millionklassen. I Ørestad skyder almene +boliger op, og med den forslidte argumentation, at byen får 1.000 nu kun 10.000 ny borgere om året, og ikke 1.000 om måneden, hvor halvdelen stammer fra et fødselsoverskud, og den anden halvdel udgør en tilflytning fra udlandet, så er borgmester Frank Jensen glad.

Christiania

Natten til den 3. februar omkring klokken 02.15 blev en ung mand, kendt af politiet, stukket med en kniv i Prinsessegade foran Christiania. Manden er for nærværende under behandling på hospitalet.

Billedet linker til Christianshavns Torv

 

Cykelparkering

En undersøgelse viser, at kun 33% af borgerne i København er tilfreds med de eksisterende forhold, og kommunen vil nu kortlægge cykelparkeringen ned i detaljen for at forstå, hvor det går galt og hvorfor.

Palads bygningen må gerne rives ned til fordel for :

En Karré, tre tårne og et gårdrum med åbent kig til banegraven og en selvstændig tårnbygning nord for Vandværksviadukten. er det planen at bygge. I Stueetagerne udadvendte funktioner. I karréen opført i 24 m højde og de fire tårne i en højde på 50-100 m kontorer og måske boliger. Planerne er samlet på 75.000-81.000 etagemeter og har en bebyggelsesprocent på 400-430.

Den kinesiske model

Københavns Kommune vil skabe mere rum til cykler og Lokaludvalget pusler med udlejning af Ladcykler. Vi kan oplyse om en motoriseret model, som de sidste to år har holdt parkeret i Brobergsgade uden at være rørt. Ladcykler på 3 hjul, med eller uden motor, betaler ikke p-afgift som biler, men de fylder det samme som de små med 4 hjul.
Peking version af en trehjulet cykel

Cykeludgaven

Hvem ved om vi får bryggerheste med kuske og hestevogne tilbage ?

En el dreven model er måske fremtiden i København

Er fremtiden i København en rejse tilbage til fortiden.

Den trehjulede med en boks er ikke brugt i Peking.

Hvor ens radius for den fri bevægelighed i byen er politisk bestemt gennem trafikale løsninger.

En TGV forbinder i dag Paris med Bordeaux, en strækning på 600 km, på 2 timer.

Mon det er grønthandleren på vej hjem fra Grønttorvet!

En smartere udgave af denne model med en paraply kunne nemt forveksles med de mange kaffevogne som er dukket op i de københavnske gader.

Hvor svært kan det være.

En markedsplads med brug for parkering

 

Mon IKEA på Kalvebod Brygge vil løse cykel parkeringsproblemerne langs havefronten foran Hotel Mariott til Fisketorvet

Han ville vist ikke med på billedet.

Lidt luksus skal der være plads til.

 

Cykelejerskab

Bilerne skal ud af byen

I løbet af de næste 10 år skal der gøres plads til bredere cykelstier i København. Politikken i København er, at bilerne skal afgive plads på vejene, og flere biler bliver automatisk tvunget bort. Baggrunden skyldes utilfredse cyklister, som har sendt 10.000 klager til Enhedslistens borgmester. Nu ved vi i 2017 ikke hvordan trafikbilledet bliver indenbys på den anden side af metro cityringens ikrafttræden, så måske derfor der skal bruges milliarder nu, men vi ved, at de to former for infrastruktur henvender sig til de præcis samme brugere. Giver det mening ?
KØBENHAVNS CYKELPRIORITERINGSPLAN 2017-2025.
En milliard dyr plan skal vedtages.

En række cykelgader, gader med cykling tilladt mod ensretningen samt opgradering af cykelbaner til cykelsti og 25 km nye cykelstier er på tegnebrædtet.

Cirka 17 km cykelsti fordelt på 20 forskellige strækninger skal udvides. Det gælder for Torvegade, Børsgade, Bredgade og H C Andersens Boulevard. Den gennemkørende trafik mellem Amager og København rammes hårdt, og vil i travle perioder isolere Amager fra København. Det sker allerede i dag.

    Torvegade med en bane til biler skal indsnævres yderligere for at give mere plads til bredere cykelstier. I forvejen er krydset et kaos med lange køer, da fodgængere, cyklister og biler skal ud på samme tid.

På Christianshavn er der bygget flere broer som en service til en cykelrute fra Amager, men denne rutes manglende kapacitet omtales ikke. Hensynet til det isolerede og dybt kriminelle Christiania tager ingen ende.

Mindst 20 signalregulerede kryds skal omstilles, hvilket vil forsinke den i dag kø-dannende biltrafik yderligere. Supercykelstierne skal udbygges, og det samme gælder de resterende Grønne Cykelruter.

Bilerne skal fjernes for at give plads til delebiler og cykler

Om disse tiltag har indflydelse på pendling til domiciler i centrum er næppe sandsynligt. Den politiske øvelse er åbenlyst at fjerne biltrafik fra den indre by, som henvises til omegnskommunerne, så trængsel fremover primært bliver omegnens problem. Metroen kan næppe afhjælpe trængslen til og fra domicilerne, for den befordrer kun passagerer indenbys, hvilket også fremgår af prognoserne.

Og om det betyder, at domiciler flytter fra det indre København til de ny såkaldt stationsnære metrostationer, eller måske ud til den ny letbane omkring København, eller til Køge eller Hillerød, det vides ikke. Flere har eller er ved at skifte adresse.

København har udviklet sig til en by af singler, hvor S-togsnettet er en vigtig faktor i den daglige pendling. Men børnefamilier synes at flytte ud, turister og indvandrere flytter ind, så måske nogle erhverv bliver tvunget med ud? Flere spørgsmål må tiden give svar på, men det er uden mening fortsat at bygge domiciler i hjertet af København, hvis man skal måle en families eksistensvilkår i livskvalitet.

Skal man tro ejendomsinvestorerne, så skal der proppes endnu flere ned i en i forvejen fyldt flaske.

Parkering København gav oprindelig bøder hvis ikke 10 meter reglen ved Hesteskoen blev overholdt.

 

 

 

Christianshavn i dag

Denne beskrivelse er oplæg til bydelsplan

Christianshavn i dag 

I dag er situationen, livsomstændighederne og befolkningssammensætningen på Christianshavn en anden (henviser til en historisk indledning, red.). Industriarbejdspladserne er enten nedlagt eller udflyttet og afløst af vidensarbejde i finanssektoren, ministerier og uddannelsesinstitutioner, samt en række forskellige kreative erhverv. 

61 % af christianshavnerne har en videregående uddannelse. Til sammenligning har 57 % af den samlede københavnske befolkning en videregående uddannelse. Dog har knap en fjerdedel (24 %) af christianshavnerne grundskolen som højeste uddannelse. Tallet er lavere end gennemsnittet for København, der ligger på 27 %. 

Boligprisernes himmelflugt er medvirkende til den store befolkningsudskiftning. Kort sagt: Akademikere, studerende og den kreative klasse afløser den traditionelle arbejder. Hjemløse og flaskesamlere må nøjes med gaden. 

Christianshavn tæller tre restauranter med Michelin-stjerner og tre væresteder til fattige, psykisk syge og hjemløse. Det illustrerer meget godt kontrasterne i bydelen.

Med de nye bydele er Christianshavns befolkning vokset fra et lavpunkt i 1980ene på 8.300 indbyggere til nu knap 13.000 i (2017). En udvikling der forstærkes af urbaniseringen af Refshaleøen, Christiansholm og i fremtiden sikkert også Nyholm. 

Den kraftige byudvikling medfører pres på boliger, institutioner og infrastruktur. Samtidig betyder den store befolkningsudvikling og udskiftning et pres på sammenhængskraften i bydelen.

Sammen med en forholdsvis stor ind-pendling til offentlige arbejdspladser og studerende til skolerne, samt en stor gennemkørende trafik i Torvegade er Christianshavn også et belastet område med utilstrækkelig infrastruktur

Alt på Christianshavn er resultater af beslutninger. I begyndelsen var det en konges beslutning, senere kapitalistiske og demokratiske beslutninger. Nogle er gode og andre dårlige. Men alt kan diskuteres og påvirkes. Og det er der mange borgere gør.

Christianshavn har altid forandret sig. Ved at inddrage borgerne i udviklingen og på forskellig vis at øge sammenhængskraften, er en vel balanceret, bæredygtig udvikling af hele Christianshavn en fortsat mulighed.

Historiske billeder fra Beboerhuskampen.

Den historiske udvikling på siderne Christianshavn, Holmen og Bastionerne øverst.

Eksisterende forhold

Bydelsplanen i hovedtræk

Lokaludvalgets temaer (forkortet af red.): 

  1. Boliger
  2. Sociale og Sundhedsforhold
  3. Børn og Unge / skoler og institutioner
  4. Trafikforhold og byudvikling
  5. Klima og Miljø. 
  1. Mangfoldighed er truet af gentrificering. Bydelen er præget boliger uden bopælspligt, korttidsudlejning, ikke kun AirBnB, og mennesker på gennemrejse uden engagement. Priserne stiger og truer det almene byggeri og ældreboliger.
  2. Der mangler pleje- ældre- og familieboliger. Folk flytter eller tvinges væk. Fokus på sundhedshuse.
  3. Der skal skabes overblik over antallet af utilpassede børn og unge, af ensomhed, og der skal skabes bedre idrætsforhold. Skolen skal udvides eventuelt skal Søkvæsthuset tages i brug.
  4. Byrummene skal gøres mere (handicap-) tilgængelige. Fortove og lyssignaler.
  5. Et grønnere Christianshavn med plads til mere kunst, kultur, idræt og fritidsfaciliteter, en svømmehal, havnebad, Byens Hus, grønne pladser og meget mere.
Caféerne Luna & Wilder

 En omfangsrig dosmerseddel, hvor udgangspunktet er, at beboerne på Holmen, Margretheholm og Refshaleøen, som står for befolkningsvæksten, deler interesser med de venstreorienterede på Christianshavn

Torpedo Hallen

 Kan det virkelig undre nogen, at interessen for lokalpolitiske forhold er så ringe som den er!

Holmen

 

 

Noma slukker lyset

Fredag i denne uge er det slut med Restaurant NOMA på Nordatlantens Brygge.

Dame bestiller bord

Ny midlertidige planer for området i bygningen på Nord Atlantens Brygge ud mod Christiansholm er for tiden i støbeskeen.

Michelin stjernerne er væk, og skal generobres når NOMA åbner i ny lokaler, formodentlig i 2017.

Et imagetab for København, som har mange, men vist ikke mange af de renommerede spisesteder tilbage. Måske der er for mange om buddet?

Selv La Novo er i dag historie

Bydelsplan

I Christianshavns bydelsplan skal indgå afsnit om ”lokaludvalgets indsatsområder og arbejdsprogram”.

I afsnittet kan lokaludvalget komme omkring i forskellige temaer, konkrete projekter og/eller de overordnede udfordringer og muligheder i bydelen.

Afsnittet skal desuden behandle mindst to af kommunens målsætninger og politikker.

Lokaludvalget skal beskrive hvordan de vil arbejde for at indfri visionerne for bydelen og hvordan der arbejdes med borgerdialog.

Endelig kan lokaludvalget i afsnittet beskrive, hvordan det arbejder med partnerskaber. Kilde Lokaludvalget.

Christianshavnernet følger udviklingen