Er byens visioner brugbare?

Bystyret har tilsyneladende opgivet at forbedre den eksisterende infrastruktur, og lægger yderligere afgifter på den fri bevægelighed

Morten Kabell har med forvaltningen TMF planer om at indskrænke borgernes ret til yderligere frit at kunne færdes i København ved at pålægge flere bydele afgifter.

Er det en brugbar vej at fortsætte beskatningen med parkeringsafgifter? Hvilke konsekvenser har denne politik?

Vort bud er, at det hæmmer den fri bevægelighed mellem bydelene, ikke mindst udenfor den ordinære arbejdstid. Gøremål til og fra skoler, sport og institutioner, og flere obligatoriske smutærinder som fx lægebesøg midt på dagen stresser da de bliver besværlige.

Om det får indflydelse på pendler trafikken, som siges at være målet, vides ikke, men en københavner med bopæl på Amager kan ikke længere arbejde og rejse omkostningsfrit til Vanløse eller vice versa.

Dagligdagen bliver mere besværlig og tilgodeser borgere uden forpligtigelser.

Den kommende metroring løser kun delvist problemerne, for med mindre en virksomhed ligger stationsnært, som det er tilfældet med metrobenet til Vestamager, KU, DR og City, løser den ikke nødvendigvis et transportbehov tværs gennem byen. De fleste vil fortsat være afhængig af tillægstransport.

Visionen kunne være, at få virksomheder til flytte stationsnært, men hvad er stationsnært? Ørestad kan af nogle betragtes som stationsnært, men er 600 eller 700 meter stationsnært?

Det er åbenbart, at indføres der betalingsparkering i hele byen, så isoleres en bydels beboere yderligere, som det i mange år har været tilfældet for mange christianshavnere – fra venner og bekendte, fra gæster og nødvendige gøremål – og mange stavnsbindes til deres eget kvarter.

Bydelen Ørestad -om det er Nord, City eller Syd har ikke en selvstændig identitet, og beboerne tordner mod de høje p-afgifter. Folk har brug for deres bil.

I Nordhavn har TV 2 Lorry reportager, hvor flere overvejer at flytte væk af samme grund.

I dagens Berlingske kan man læse at københavnske børnefamilier nærmest står i kø for at komme ud af byen.

Kommunale skandaler

Kommunale Skandaler – Nyt hashtag

Den generelle tendens i København er, at Kommunen får flere og flere borgere, og bystyret vælter sig i penge, hører til blandt landets rigeste kommuner, men de fattige borgere bliver fattigere.

TMF måler udviklingen på boligernes størrelse, andelen af lavtlønnede uden for arbejdsmarkedet, ikke uddannede borgere, og borgere af ikke vestlig herkomst. Tallene viser det går den gale vej.  Andelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet er steget med 1,6% fra 11,8% i 2011 til 13,4% i 2015. I de særligt udsatte områder er det gået endnu værre. Mellem 2011 og 2015 var stigningen på 3,6%, og mere end hver femte stod uden for arbejdsmarkedet.

Det er også TMF som står for gravearbejderne, og det må siges at være en skandale, at byen de næste 18 – 25 år kan forventes fortsat at være et byggerod. Det har stået på i de sidste 15 år, og det varer mindst lige så længe. En københavner bruger snart et helt liv på byens byggerod.

En anden skandale kan man læse om i disse dage. Borgere som flere gange er erklæret 100% uarbejdsdygtige fastholdes som arbejdsduelige i kontanthjælpssystemet. Den radikale borgmester nægter dem førtidspension, og siger det er regeringens skyld. Redaktionen er bekendt med at P-København slet ikke vil have handicappede ansat, så det går godt i Hovedstaden.

For ikke at tale om den megen blæst der er omkring byens sociale institutioner. Vi samler fremover byens skandaler op under Kommunale Skandaler.

Søkvæsthuset

Sociale boliger og Hotel

Manden bag TIGER butikskonceptet har købt Søkvæsthuset. Bygningerne er i dag forladt af Orlogsmuseet. Prisen han har betalt for herligheden er på 161 mio. kroner. Tanken er at indrette bygningerne med sociale boliger, som vi endnu ikke ved ret meget om, et hotel og lokaler til erhverv.

Parcellen samlet er i alt 5 bygninger på 6241 m2. Hovedbygningen, døbt Søkvæsthuset med 19 historiske fag ud mod kanalen, er på 3528 m2. Hertil skal lægges havehuset på 2339 m2, portboligen på 98 m2, en gartnerbolig på 196 m2 og garager. Søetaten overtog bygningerne i 1776 til brug som sygehus for flåden, heraf navnet Søkvæsthuset.

Bådsmandsstrædefløjen rundt om hjørnet har haft en omskiftelig historie. Det skiftede fra sygehus til i 1817 at blive et nødfængsel. Tugthuset på Christianshavns Torv havde tugthusfangerne havde brændt af. De værste fanger blev henrettet, de mere medgørlige blev stuvet sammen i Kastellet, mens de “flinke” blev anbragt i sygehusfløjen.
Senere har bygningen tjent som elevskole for Søværnet og fra 1930’erne som Rigsarkivets fjerndepot. I 1989, efter en omfattende restaurering, åbnede Søkvæsthuset som Orlogsmuseum.

Orlogsmuseet er en selvejende statslig institution under Kulturministeriet, hvis hovedopgave det er, at præsentere den danske flådes historie, og det er i dag lagt sammen med Tøjhusmuseet.

Komplekset i Ovengaden omfatter et lille porthus ud mod kanalen og i baggården en havefløj, hvor ægteparret skuespillerinden Johanne Luise Heiberg og forfatteren og teaterdirektøren Johan Ludvig Heiberg boede i 1800-tallet. Havehuset ud til Prinsessegade benyttes stadig af militæret, og haven har netop fået udpeget et træ som en af bydelens ikoniske vartegn.

Helgoland et koldt gys

Hvilken forskel er der på at bade i de gratis Havnebade med livreddere og Helgoland!

Privatiseringen af Helgoland er et glimrende udtryk for hvor langt der er mellem politikerne, forvaltningerne og borgerne. Grådigheden har nok engang fået overtaget. Hvor historien lander vides ikke i skrivende stund.

Foreløbig er taksten for at bade i Øresund sat ned fra 1.400 kroner til 300 kroner for en sommersæson. Det obligatoriske medlemsskab af foreningen Det Kolde Gys er sløjfet, men badning om vinteren er forbudt.

Det er efterfølgende oplyst, at Det Kolde Gys finder, at bøsser og trækkerdrenge fylder, så derfor er en begrænsning nødvendig. Borgmesteren fra DF synes imidlertid at få indført fri adgang for alle om sommeren, og Gyset's 4.700 medlemmer får lov at drive badeanstalten om vinteren.

Gengivelse af Lokaludvalgets svar på trafikken

Teknik- og Miljøudvalget

Christianshavns Lokaludvalg skal hermed kommentere Trafiktaellinger  den af forvaltningen udarbejdede analyse af den trafikale udvikling på Holmen og i Prinsessegade efter nedlæggelse af busslusen. (Bilag 7 til sagen ”Endelig vedtagelse af lokalplan Christiansholm (Papirøen) med tillæg til Kommuneplan 2015, Christianshavn, Fællesindstilling”.

Det fremgår, at analysen skal ses i sammenhæng med de planlagte og mulige byudviklingsprojekter for Holmen.

En embedsmand fra Teknik- og Miljøforvaltningen har på et møde den 27. marts 2017 i lokaludvalgets arbejdsgruppe Byplan, Trafik og Havn gennemgået indholdet af analysen.

Nedlæggelsen af busslusen har som ventet og frygtet medført en markant øgning af trafikken, så der nu kører 5.700 biler i døgnet gennem Prinsessegade ved Skt. Annæ Gade, hvilket er en øgning på 10 pct., mens trafikken på Danneskiold-Samsøes Allé ved Philip de Lange Allé nu udgør 1.900 biler i døgnet, hvilket er en øgning på godt 110 pct. I Prinsessegade forventes biltrafikken som følge af byudviklingen at blive øget yderligere til 6.450, hvilket er op mod 25 pct. flere biler i forhold til trafikken før nedlæggelsen af busslusen.

Som det nævnes i analysen ville biltrafikken formentligt være blevet øget endnu mere, hvis Inderhavnsbroen ikke var åbnet med en positiv effekt for antallet af gående og cyklende. Hver dag er der mere end 12.000 cyklister, der benytter broen, og det nævnes, at cykeltrafikken på Holmen er steget fra 7.500 til 11.000, hvilket er en øgning med næsten 50 pct.

Holmen ligger nu i et kvarters gåafstand fra Metrostationen på Kongens Nytorv og i et kvarters cykelafstand til Østerport Station. Der synes at være et meget stort potentiale for blød transport. I analysen gisnes om, at der er sket en overflytning af trafikanter fra bil til cykel og gang, og at overflytningen er sket bredt blandt gæster til Operaen, beboere og ansatte. Lokaludvalget savner en nærmere kortlægning af gang- og cykeltrafikken.

Christianshavns Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077

30-03-2017

Sagsnr. 2017-0138962

Dokumentnr. 2017-0138962-1

 

Christianshavn Lokaludvalg er en uafhængig lokal forsamling, der er oprettet af Københavns Kommune. Lokaludvalget fungerer som bindeled mellem københavnerne i bydelen og politikerne på Københavns Rådhus.

Det skal være trygt og sikkert at færdes på Christianshavn. Der skal være sikre skoleveje, og ældre skal kunne færdes uden frygt for at blive kørt ned. Trafikstøj og partikeludledning bør begrænses.

De hidtil gennemførte tiltag med trafiksanering af Prinsessegade, etablering af bump på Danneskiold-Samsøes Allé samt den forestående forlængelse af buslinje 9 A til Margretheholm er ikke tilstrækkelige til at sikre bylivet og trygheden for de bløde trafikanter i Prinsessegade og på Holmen.

Den bedste løsning er, at busslusen genetableres, så den gennemkørende biltrafik – i lighed med hvad der kendes fra hollandske kanalbyer – begrænses mest muligt. Hvis der ikke kan opnås politisk flertal for en sådan beslutning, er det helt afgørende, at der sættes et arbejde i gang for at fremme nogle af de tiltag, som er beskrevet analysens sidste afsnit.

Lokaludvalget kan således tilslutte sig, at der er behov for at se nærmere på en række yderligere tiltag:

  •   Sikre cykelstier fra Margretheholm til skolerne i Prinsessegade. Forholdene ved Børnebyen er helt uacceptable. Med de mange cyklister på vejen mellem Margretheholm og Prinsessegade er der behov for cykelstier i begge sider af vejen. Det lange stræk indbyder trods de ny bump til hurtig kørsel, hvor en del – busser, biler og motorcykler – kører med hjulet i højre cykelkantbane.Yderligere dæmpning af hastighed ved indsnævring af kørebane – især ved broerne – samt indførsel af 30 km/t zone. Begrænsninger i adgang for bilister og i bilparkeringsmuligheder som det er ved at ske på Refshalevej. Brug af støjdæmpende asfalt.
  •   Forbedring af den kollektive trafik med indførsel af elbusser samt fremme af delebilsordninger.Holmen er en spændende og attraktiv bydel, som vil blive yderligere udviklet i de kommende år. Trafikforholdene udgør – med Prinsessegade som det grelleste eksempel – en voldsom udfordring, som bør tages meget alvorligt fra politisk hold.Analysen viser med tydelighed, at fjernelsen af busslusen har haft negative konsekvenser.

    Lokaludvalget finder det nødvendigt, at der iværksættes en nærmere analyse af trafikforholdene med inddragelse af alle typer af trafikanter og med angivelse af trafikken ved spidsbelastninger i myldretid og ved events. Der vil som angivet i analysen skulle udarbejdes konkrete

Side 2 af 3

forslag til yderligere trafikforbedringer, og disse tiltag bør gennemføres i takt med byudviklingen på Holmen.

Lokaludvalget medvirker gerne til dette helt nødvendige arbejde. Med venlig hilsen

A/B Sandkagen

Ny facade

Ny vinduer på Sandkagen skal være opsat i 2017, vinduer som skal være en tro kopi af de originale fra 1930, som er koblede vinduer. En state of the art-løsning, hvor den yderste ramme er koblet på den inderste ramme. Løsningen benyttes både udadtil og på gårdsiden. De skal samtidig være funktionelle, energirigtige og støjreducerende.

Vinduer indfarves i HelgoLand grøn, som bl.a. kendes fra de fredede facader mod gården i trekanten Voldgaden, Dronningensgade og Sofiegade. Historien lyder, at vinduer i byen i sin tid blev malet med en restfarve fra Helgoland Badeanstalt.

 

Københavns Kassebeholdning

Parkeringsindtægter

I en debat om parkeringsindtægter er det oplyst, at Københavns Kommune har en disponibel kassebeholdning i første kvartal 2017 på 10 milliarder kr.

Der pågår for tiden samtaler i regeringen, hvor Amnitzbøl vil sikre at parkeringsindtægter ikke kan genanvendes til andet end trafik.

I dag afleverer København 80 mio. kroner af indtægterne til Staten, som følge af et loft. P-indtægterne udgør 300 til 400 mio. kr. og tilføres den kommunale kasse, og totalt synes de at udgøre et ret stort beløb af den disponible kassebeholdning.

By og Havn har sin egen kasse som ikke indgår i regnskabet.