Valgkampen er præget af forbavsende stilhed

En af politikernes mange visioner for København er den ny bydel Ørestad, som i 2020 efter planen skal rumme 20.000 ny borgere, 60.000 arbejdspladser, og 20.000 studerende.

Hvordan er det gået siden den blev vedtaget i 1992? Det kan vi se, men vi får ikke ret meget at vide.

Vi ved, at salget af grunde i Ørestad styrtdykkede i 2008, hvor det kun lykkedes By & Havn at sælge 15.000 etagemeter, mod 630.000 etagemeter i 2006 og 2007.

Vi ved, at i 2012 boede der 7.445 mennesker i Ørestad fordelt i 3.600 boliger, som i 2014 er steget til omkring 9.500 borgere.

I 2017 ved vi, at mange almene boliger bliver bygget i Syd, og man får nemt det indtryk, at de skrabede almene boliger med stats- og huslejetilskud skal redde projektet? Og det kan så suppleres med en nyhed:

Københavns Kommune har iflg. Politiken sendt en anmodning til regeringen med ønske om at prøve en ny model. De almene boligforeninger skal sælge deres uudnyttede arealer til private med fortjeneste.

Uudnyttede arealer skal forstås, at en ejendom opført med statsstøtte ved ejendomssalg ikke giver boligselskabet en gevinst, som kan anvendes til andre formål. Red. Mangfoldighed i Den sammenhængende By.

På den måde bliver pengene i lokalområdet, mener Frank Jensen, og gavner beboerne, for den model får de private til bygge private boliger mellem de almene, og så får vi en blandet by.

»Vi tror på værdien af en blandet by, så vi får mere tillid til hinanden på tværs af indkomst og job. Kan vi få flere boligselskaber til at se gevinsten ved selv at få penge ind ved grundsalg til private, så de kan sætte huslejen ned og give plads til dem med små indtægter, kan vi samtidig få flere blandede boligområder«, lyder Frank Jensens (flyvske- red,) argument. 

Selskabet bag metroen havde i 2005 en gæld på 18,5 mia. hvilket var 2 mia. mere end 6 måneder før. Metrodriften var derfor dybt afhængig af et forhøjet billettilskud, og vedtagelsen af en fødelinie, som blev vedtaget i 2005.

I 2008 skulle gælden være på 20 mia. kroner, men ingen taler om gældsposten i dag. Vi ved at lufthavnen har haft en vigtig indflydelse på passagerudviklingen, i dag på 60 mio. mod de forventede 78 mio., men borgerne bliver ikke holdt orienteret om udviklingen.

Borgerene i den ny  Ørestad, som er udset til at skulle betale mere til  metroen end andre, føler sig uretfærdigt behandlet, da de skal svare By & Havn en bilafgift på 12.000 kroner om året. Københavnerne slipper med 730 kroner. Det har de uden held reklameret igennem mange år. By&Havn opererer privatretligt, og skal tjene penge på deres aktiviteter.

Kirsten Lindberg Andersen, beboer i Ørestad, kræver en forklaring af  Frank Jensen. Er Frank Jensen kun overborgmester for det  indre København, eller for byen som helhed inkl. Ørestad.

Men Frank Jensen har ikke ville forholde sig til kritikken. Han har for travlt lyder det fra rådhuset. Hans pressechef henviser til ordføren på området. P-husene i Ørestad, hvor den samme politik også gælder i Nordhavn, får bilejerne lov at betale selv krone for krone. De har selv valgt at bo og have bil. I Det man Taler Om omtales Frank Jensen som Solkonge. Han udtaler sig kun, hvis det giver ham positiv omtale.

Konklusionen, at årsagen til det skal være så vanvittig dyrt at parkere sin bil (gæsteparkering koster 34 kr. i timen)  i Københavns mest kedelige bydele Nord, City og Syd i Ørestad, er nem profit. Bydelene har snævre gader, og er ikke anlagt med p-muligheder, hvilket er helt bevidst for at tjene penge på ryggen af beboerne, og P-Husene er By & Havns eneste oversskudgivende aktivitet. Den forskelsbehandling af byens borgere har politikerne det svært ved, at tale om, men nu får de en sag på halsen.