Kilik på rasmuss.dk eller gå til Forsiden for information om Christianshavnernet 2004.

CHRISTIANSHAVNERNET - fotos - information - debat - kommentarer

Christianshavn

Holmen

Kanalen

Volden

Refshaleøen

Redaktionelt
Forsiden
Nedefra og op

Om os

Meninger

Sideoversigt

Emneoversigt

Fakta

Christianshavn

Debat forum

Lokaludvalg

Vejviser
Christianshavn

Nyttige adresser

Set & Sket

Opslagstavlen

Presseklip

Sidste Nyt

Fremtiden

Fortiden

Spisesteder

Café liv

Rendez-Vous

Se oversigt

Restaurationer
Café au lait
Bodega
Bistro
Coffee Shops
Take Away
Sandwich Shops
Gøglere &
Musikanter
Smugkroer
Spisesteder
Natkassen
Anonyme Steder

Anmeldelser.


Traditionerne

Boligforeninger

Kandestøberene

Seniorer

Græsrødderne


Markedspladsen

Christianshavn

butiksliv

&

DOMICILER


Nyttige adresser

Vejviser til

Kanalen

Sport

Institutioner mv.


Bastionerne

Volden

Kalvebod Bastion
Enhjørningens
Bastion
Panterens Bastion
Elefantens Bastion
Løvens Bastion
Ulrichs Bastion
Sophie Hedvigs
Bastion
Vilhelms Bastion
Carls Bastion

Frederiks Bastion

Charlotte Amalies Bastion
Quintus Bastion

Bolværk & Sejlskibe

Brug også

Nyttige adresse

Christianshavns
Travaljelaug
Christianshavns
Baadudlejning
Christianshavns
Baadforening
Livet i
Kanalen
Skibe på
Holmen
Trafikinformation
Havnebussen

Lystbådehavnen
Lynetten

De ukendte steder
Lirekassens rute
Holmen
Refshaleøen
Kullturpingerne
Nordatlantens
Brygge

Operaen

Christianshavns
Beboerhus

Christianshavns
Bibliotek

Christiania

Ting og Sager

Klunserhjørnet
Køb/Salg/Bytte

Universelle Mødesteder
Samtalen med Gud
Christians Kirken

Frelser Kirken

Trossamfund
Mere Finanslov

Filmskolen

Søkvæsthuset

Arkitektskolen

Teater Skolen

DAC
Gammel Dok

Rytmisk Musik

Gymnasiet

Døtre Skolen

Christianshavns
Skole

Rodekassen

Den Sorte
Diamant

Middelgrundens
Vind

Flakfortet

Copenhagen
Airport

Copenhagen
MalmøPort

By og Havn

Øksnehallen

Kulturhavn

La meilleure
façon

de ne pas
avancer

est de
suivre

une idée fixe

Citations du Monde

DGI byen
Copenhagen X

Øresundsregionen

Øresundsforbindelsen blev indviet den 1. juli 2000. Forbindelsen består af Øresundstunnelen mellem Kastrup og den kunstige ø Peberholm (syd for Saltholm) samt Øresundsbroen, som er en kombineret bjælkebro og skråstagsbro mellem Peberholm og Lernacken (syd for Malmø) i Skåne. Forbindelsen er en motorvej med et dobbelt jernbanespor. Forbindelsens totale længde er 15,9 km.

Trafik

År
Personbiler
Trafik i alt
2001
2.660.887
2.950.872
2002
3.106.318
3.428.364
2003
3.418.382
3.781.436
2004
3.908.014
4.324.677
2005
4.499.640
4.964.793
2006
5.203.178
5.742.593
2007
5.674.513
6.745.968
2008
6.502.882
7.088.365
2009
6.565.023
7.103.706
2010
6.499.956
7.076.601
2011
6.375.075
6.988.157
2012
6.148.107
6.765.816

Kilde http://dk.oresundsbron.com

Februar 2013

København og Malmø arbejder en metroforbindelse, og om den kan køre i ét enkelt rør, hvor togene kører i to etager. Ifølge den sydsvenske avis Skånskan skyldes det, at ét tunnelrør kan være lettere at bore gennem havbunden under Øresund, men det skal lægges dybere nede end en løsning, der indebærer to tunnelrør. Der arbejdes en afgang hvert femte minut, og turen fra København til Malmø skal kunne gøres på et kvarters tid. porjektet anslås til 15 mia. og den skal øge konkurrenceevnen, gavne lufthavnen i Kastrup, styrke kulturlivet og give et større arbejds- og boligmarked. om projektet gennemføres er en politisk beslutning.

Februar 2008

Prisen for pendlere, der kører over Øresundsbron, er steget med 20 procent på bare et år, og det får Foreningen Öresundsborger til at anmelde Øresundsbrokonsortiet til Konkurrencestyrelsen, oplyser P4 København.

Januar 2008. 130 mio. rejsende over broen

Biltrafikken udgjorde i 2007 et gennemsnit på 18.500 køretøjer pr. dag eller totalt 6,7 millioner biler, hvilket er en million mere end året før.

Togtrafikken er vokset hurtigere end biltrafikken i de seneste to år. I 2007 var væksten på hele 24 procent til 9,6 millioner passagerer. 15,2 millioner personer passerede Øresundsbron i bil eller bus. I gennemsnit rejste 68.000 personer om dagen over broen med tog eller bil i 2007.

Sammenlagt har omkring 130 millioner rejsende passeret Øresundsbroen siden indvielsen. 63 procent har rejst med bil og 37 procent med tog.

December 2006.

En prognose fra Øresundsinstituttet forudser, at pladsmangel i togene over Øresund kan bremse integrationen og presse pendlere til at tage bilen i stedet for toget. 14.000 rejser hver dag over Øresundsbroen for at arbejde. Det er 33 pct. flere end sidste år. Bagsiden af denne udvikling er, at pendlere morgen og eftermiddag står på nakken af hinanden i togene, og iflg. en prognosen vil der de kommende år mangle flere tusinde siddepladser Den viser, at der i 2010 vil mangle 3.618 siddepladser i morgentogene fra Malmø mellem kl. 06 og 09. Kapaciteten vil derfor blive øget, men det er for tidligt at svare på, om det bliver i form af længere tog eller flere afgange. At gøre Øresundstogene længere kompliceres af, at perronen på bl.a. Nørreport Station ikke er lang nok. At øge antallet af afgange vanskeliggøres på den anden side af, at der i forvejen er kapacitetsproblemer på både Hovedbanegården og Malmø Centralstation. Som følge af den akutte trængsel vil DSB allerede fra den 7. januar 2007 sætte ekstra togvogne på nogle af Øresundstogene.

August 2006.

Vejtrafikken over Øresundsbroen er vokset 17 pct. i første halvår 2006 sammenlignet med 2005. I gennemsnit kørte hvert døgn 14.300 biler over broen mod 12.200 biler i 2005. Antallet af togpassagerer steg med 18 pct. til 3,5 millioner.

I januar og februar 2006 steg trafikken over Øresundsbroen med henholdsvis 17 procent og 19 procent i forhold til for et år siden. Tallene viser, at den voldsomme vækst, broen oplevede i 2005, hvor trafikken var 15 procent større end i 2004, ser ud til at fortsætte. Sven Landelius konstaterer, at det går bedre end forventet både med hensyn til trafik og økonomi. Pendler trafikken udgør 5% af trafikken, men den forventes at stige kraftigt, helt op til 50% i løbet af en årerække.

Trafikken over Øresundsbroen slog alle rekorder i 2005. Biltrafikken voksede med 15 procent i forhold til 2004, viser nye foreløbige tal fra Øresundsbro Konsortiet. Det betyder, at fem millioner køretøjer krydsede broen i 2005 mod 4,3 millioner i 2004. Samtidig skriver den svenske avis Sydsvenskan, at broen fik syv procent flere togrejsende i 2005. Hermed er antallet af togpassagerer steget fra 5,9 til 6,3 millioner. Øresundsbro Konsortiets administrerende direktør, Sven Landelius, siger, at meget af fremgangen kan forklares med, at regionens arbejds- og boligmarked flyder mere sammen. - Det går den rigtige vej med integrationen i regionen. Vi ser det i pendlingstrafikken, og vi ser det i erhvervstrafikken. Derudover har vi oplevet en markant stigning i weekendtrafikken begge veje, siger han til Ritzau.

Sven Landelius, adm. dir. og Jacob Vestergaard, markedsdirektør i Øresundsbro Konsortiet skriver den 19. juli 2005 i Jyllandsposten, redigeret uddrag :

Regionens potentialer

De to største potentialer i Øresundsregionen er evnen til at forske og udvikle nye produkter inden for især medico- og bioteknik, IT, miljø, fødevarer og design, samt evnen til at skabe et logistiksystem, der gør Øresundsregionen til et knudepunkt for distribution og transport i hele Nordeuropa og Baltikum.

Den første del af potentialerne handler om højtuddannede menneskers indsats i regionen og regionens evne til at tiltrække både knowhow og investeringer.

Den anden del handler om at skabe plads og trafikale forhold, der smidiggør distributionen af varer til og fra regionen. Denne del kan skabe arbejdspladser, som ikke nødvendigvis er højtuddannede, og kan dermed være med til at kompensere for den udflytning af arbejdspladser i andre sektorer, der sker i en mere globalt orienteret verden.

Der skal altså satses både højteknologisk og lavpraktisk i Øresundsregionen for at få en positiv økonomisk udvikling. Det større marked og den fremtidige vækst, som forventes i Øresundsregionen, er med til at skabe forudsætningerne for både den kulturelle udvikling i regionen og for sikringen af velfærdsstaterne på begge sider af Sundet.

Øresundsregionen har 14 universiteter, 140.000 studerende og flere end 10.000 forskere. Et enestående system af samarbejde mellem forsknings- og undervisningsinstitutioner er ved at blive opbygget, den offentlige sektor og erhvervslivet, som - især i Sverige - resulterer i mange nye, innovative virksomheder, der skyder op omkring universitetet i Lund - og som har vist en vej fra forskning til praktisk produktion og økonomisk gevinst.

Investeringerne i biotek- og IT-virksomheder og nyetableringerne er også et udtryk for, at modellen med forskning på højt niveau sammen med praktisk udnyttelse af resultaterne i produktionen er rigtig - og vigtig!

På logistikområdet har flere store internationale koncerner - L'Oréal og Sony for at tage et par - etableret deres nordiske distributionscentre i Øresundsregionen, og det er lykkedes Copenhagen - Malmö Port at tiltrække en lang række bilproducenter - med Toyota som den første - til regionen, hvorfra bilerne distribueres til hele Norden og nogle af Østersølandene.

Øresundsbro Konsortiets forslag til, hvordan visionen om et nordeuropæisk kraftcenter skal blive til virkelighed, er derfor ret enkelt:

Gør mere af det samme! Men gør det bedre! Fokuser på styrkeområderne, invester i markedsføring og invester i øget samordning af universiteter og højere læreanstalter, så uddannelses- og forskningskronerne udnyttes endnu bedre på tværs af Sundet.

Men den strategiske vækst skal også komme gennem nye investeringer og etableringer fra udlandet. Og gennem de forskere, ledere og studerende, som vi kan tiltrække fra verden omkring os, fordi netop Øresundsregionen har en koncentration af spændende arbejdsopgaver, forskning og uddannelse og et samfund, som er præget af åbenhed, sikkerhed og livskvalitet.

Vi skal gøre os attraktive for omverdenen. Og det drejer sig både om en øget kommunikationsindsats, men også om en omtanke i dansk og svensk politik, som understøtter åbenhed og livskvalitet. Vores manglende evne til at integrere indvandrere i Danmark og Sverige i almindelighed - og den danske udlændingepolitik i særdeleshed - trækker i negativ retning, hvis Øresundsregionens image skal være åbent, ansvarligt og internationalt orienteret.

Samlet strategi

Det vigtigste i den fremtidige udvikling af Øresundsregionen er, at den danske og den svenske regering finder sammen om at udtrykke nogle tydelige mål, strategier og ønsker for Øresundsregionen. Alle samfund, regioner, nationer og byer har ønsker om økonomisk og kulturel vækst. De, der har formuleret dem og sat handling bag ordene, er de, der er nået længst. Irland, Berlin eller Hong Kong er gode eksempler på det.

Derfor kunne det også være spændende, hvis de to regeringer ikke "bare" interesserede sig for mål for Sverige, respektive Danmark - og mener, at Øresundsregionen kan rummes inden for det - men faktisk satte sig sammen og formulerede mål for Øresundsregionen, som også forpligtigede dem til efterfølgende handling.

Øresundsregionen vil blive ved med at vokse og udvikle sig. Men en klart formuleret svensk-dansk ambition for udviklingen er hårdt tiltrængt. Og denne ambition må nødvendigvis formuleres på det statslige niveau, da samarbejdet går over en landegrænse og derfor ikke kan rummes inden for et begrænset regionalt politisk råderum.

Det drejer sig ikke om store forandringer. Enkle målsætninger kan være med til at løse op for mange administrative og mentale hindringer for borgerne i Øresundsregionen - og en formuleret strategi for udviklingen vil, sammen med helt nødvendige ekstra midler til international markedsføring af regionen, kunne gøre de styrker, som findes i regionen i dag, endnu mere kraftfulde og effektive.


Politikerne forsømmer Øresundsregionen.

Den kritik frembragte Øresundsbro Konsortiet på et pressemøde den 9. marts 2005. Integrationen er gået i stå, og der gøres intet for at fjerne de barrierer som bremser sammensmeltningen af Malmø med København. En forskellig lovgivning gør det kompliceret for borgerne at bo på en side af Øresund og arbejde på den anden.

Østeuropa overhaler
Hvis ikke det danske og svenske samfund agerer, bliver Skandinavien løbet over ende af Østeuropa. Hvis man vil noget mere, er man nødt til at have en organisation, der kan formulere, hvad man vil, udtaler fremtidsforsker Uffe Palludan.

Det samme mener Søren Buhl Pedersen, adjunkt ved CBS, og forfatter til en phd-afhandling om branding af Øresundsregionen. Han vurderer, at der i det nuværende tempo vil gå mindst 50 år, før man kan tale om en egentlig integration.


Skandinavisk fremtidsprojekt.

Den schweiziske storbank UBS har sammenlignet 71 udvalgte storbyer. og i marts 2005 skriver Berlingske Tidende, at København i dag er blevet verdens anden dyreste by efter Oslo, at københavnernes købekraft er knapt så prangende som nordmændenes, og at New York i dag er billigere end både de fire nordiske hovedstæder, Tokyo, Zürich, London og Paris. Hong Kong er fra en andenplads røget helt ud af top ti.

København er nu den femtedyreste by i verden at bo i, viser en ny undersøgelse. Economist Intelligence Unit undersøger hvert halve år prisniveauet i verdens storbyer, og i denne omgang er København endt på femtepladsen foran Tokyo, Osaka, Paris og Oslo , hvor København for blot tre år siden lå som nummer 20.