Kommunevalg 2017

I 2017 har kun ganske få københavnere råd til en bolig i København, og mange er stavnsbundet til den de har. I disse dage ryddes der for husbåde i Sydhavnen for at give plads til luksusboliger, så den boform er også på vej til at forsvinde i Havnen.

Trump, Brexit, parlamentsvalg i Holland, præsidentvalg i Frankrig og kanslervalg i Tyskland er imidlertid ikke de eneste begivenheder som kan sætte verden i brand i 2017. På den hjemlige front skal vi den 21. november vælge et nyt hold til at styre udviklingen af København. Spørgsmålet er : Vil Trump effekten også ramme lokalt? Det kunne man godt forestille sig da utilfredsheden med BR ulmer mange steder. Problemet kan være, at der i kommunen ikke er det store nytænkende udvalg på de politiske hylder, så det kan være svært at vælge.