Månedsarkiv: februar 2017

Borgernes penge, Hvem flytter ind, og hvem flytter ud, Kommentarer, Københavnerliv

Nyt i februar 2017

Skriv en kommentar

Det nye TAP1  

TAPl åbner til sommer på Raffinaderivej 10 og vil kunne rumme alt fra musik events, konferencer, udstillinger middage til TV-shows, møder, messer m.m.

Kommunekassen

Bogføringen halter og kassen kan bruges af de ansatte som et tag selv bord. Kommunen afviser.

Bogføringen af udgifter og kontrollen med medarbejderes dankort halter i Københavns Kommune. Det konkluderer revisionsfirmaet Deloitte, der står bag en årlige revisionsrapport af kommunens regnskabsføring og interne kontroller. - Hvis man bare kan sætte et privat bilag ind, uden at nogle bemærker det, så er det klart, at det kan gå galt. Der forekommer svig i alle store organisationer, også i Københavns Kommune, og det skal man sikre bliver minimeret, siger han til DR. Kilde DR P4 København.

Kuglegården

Nyt tillæg for Lokalplan Holmen måske undervejs. Mogens de Linde ønsker at udbygge Kuglegården, og modernisere Base Camp.

Forsvarskommandoen på Arsenaløen købt af Mogens Linde

Flere flytter ud af København

Berlingske skrev den 18. februar:

De høje priser på det københavnske boligmarked får børnefamilier til at bytte storbylivet ud med hus og have. Udflytterne får nu huspriserne til at stige rundt om København.

København er i stigende grad multikulturel. Det fortæller de sidste tal, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Berlingske. Det fremgår, at 144.000 af  byens i dag 600.000 borgere eller 24% er indvandrere eller efterkommere af indvandrere mod 18% i 2004, hvor byen havde omkring 500.000 borgere. Anna  Mee Allerslev (født i Sydkorea i 1984), byens radikale borgmester for integration hilser den multikulturelle udvikling velkommen sålænge de ny borgere bidrager til fællesskabet.

Lokaludvalg.

Der arbejdes med ny, måske mere demokratiske regler, måske med direkte valg af bydelens borgere, hvilket skyldes et forslag om nedlæggelse af lokaludvalgene. Tilbage i 2010 var der en disput om borgernes indragelse. Borgermøderne var ikke i sig selv repræsentative, og er det stadig ikke. Kommunikationen ud til borgerne er forsøgt forbedret med undersøgelser på nettet, men konklusionerne er ofte drejet i den retning de lokalpolitiske tovholdere ønsker

Indkørslen til den ny Krøyers Plads

Nye boliger

Specielt bygges der meget Nordhavn og på Teglholmen. Der bygges så meget for tiden, at København fik 4.300 nye boliger, skriver Berlingske. Mange af dem i millionklassen. I Ørestad skyder almene +boliger op, og med den forslidte argumentation, at byen får 1.000 nu kun 10.000 ny borgere om året, og ikke 1.000 om måneden, hvor halvdelen stammer fra et fødselsoverskud, og den anden halvdel udgør en tilflytning fra udlandet, så er borgmester Frank Jensen glad.

Christiania

Natten til den 3. februar omkring klokken 02.15 blev en ung mand, kendt af politiet, stukket med en kniv i Prinsessegade foran Christiania. Manden er for nærværende under behandling på hospitalet.

Billedet linker til Christianshavns Torv

 

Cykelparkering

En undersøgelse viser, at kun 33% af borgerne i København er tilfreds med de eksisterende forhold, og kommunen vil nu kortlægge cykelparkeringen ned i detaljen for at forstå, hvor det går galt og hvorfor.

Palads bygningen må gerne rives ned til fordel for :

En Karré, tre tårne og et gårdrum med åbent kig til banegraven og en selvstændig tårnbygning nord for Vandværksviadukten. er det planen at bygge. I Stueetagerne udadvendte funktioner. I karréen opført i 24 m højde og de fire tårne i en højde på 50-100 m kontorer og måske boliger. Planerne er samlet på 75.000-81.000 etagemeter og har en bebyggelsesprocent på 400-430.

Bilfri By

Den kinesiske model

Skriv en kommentar 
Københavns Kommune vil skabe mere rum til cykler og Lokaludvalget pusler med udlejning af Ladcykler. Vi kan oplyse om en motoriseret model, som de sidste to år har holdt parkeret i Brobergsgade uden at være rørt. Ladcykler på 3 hjul, med eller uden motor, betaler ikke p-afgift som biler, men de fylder det samme som de små med 4 hjul.
Peking version af en trehjulet cykel

Cykeludgaven

Hvem ved om vi får bryggerheste med kuske og hestevogne tilbage ?

En el dreven model er måske fremtiden i København

Er fremtiden i København en rejse tilbage til fortiden.

Den trehjulede med en boks er ikke brugt i Peking.

Hvor ens radius for den fri bevægelighed i byen er politisk bestemt gennem trafikale løsninger.

En TGV forbinder i dag Paris med Bordeaux, en strækning på 600 km, på 2 timer.

Mon det er grønthandleren på vej hjem fra Grønttorvet!

En smartere udgave af denne model med en paraply kunne nemt forveksles med de mange kaffevogne som er dukket op i de københavnske gader.

Hvor svært kan det være.

En markedsplads med brug for parkering

 

Mon IKEA på Kalvebod Brygge vil løse cykel parkeringsproblemerne langs havefronten foran Hotel Mariott til Fisketorvet

Han ville vist ikke med på billedet.

Lidt luksus skal der være plads til.

 

Bilfri By

Cykelejerskab

Skriv en kommentar

Bilerne skal ud af byen

I løbet af de næste 10 år skal der gøres plads til bredere cykelstier i København. Politikken i København er, at bilerne skal afgive plads på vejene, og flere biler bliver automatisk tvunget bort. Baggrunden skyldes utilfredse cyklister, som har sendt 10.000 klager til Enhedslistens borgmester. Nu ved vi i 2017 ikke hvordan trafikbilledet bliver indenbys på den anden side af metro cityringens ikrafttræden, så måske derfor der skal bruges milliarder nu, men vi ved, at de to former for infrastruktur henvender sig til de præcis samme brugere. Giver det mening ?
KØBENHAVNS CYKELPRIORITERINGSPLAN 2017-2025.
En milliard dyr plan skal vedtages.

En række cykelgader, gader med cykling tilladt mod ensretningen samt opgradering af cykelbaner til cykelsti og 25 km nye cykelstier er på tegnebrædtet.

Cirka 17 km cykelsti fordelt på 20 forskellige strækninger skal udvides. Det gælder for Torvegade, Børsgade, Bredgade og H C Andersens Boulevard. Den gennemkørende trafik mellem Amager og København rammes hårdt, og vil i travle perioder isolere Amager fra København. Det sker allerede i dag.

    Torvegade med en bane til biler skal indsnævres yderligere for at give mere plads til bredere cykelstier. I forvejen er krydset et kaos med lange køer, da fodgængere, cyklister og biler skal ud på samme tid.

På Christianshavn er der bygget flere broer som en service til en cykelrute fra Amager, men denne rutes manglende kapacitet omtales ikke. Hensynet til det isolerede og dybt kriminelle Christiania tager ingen ende.

Mindst 20 signalregulerede kryds skal omstilles, hvilket vil forsinke den i dag kø-dannende biltrafik yderligere. Supercykelstierne skal udbygges, og det samme gælder de resterende Grønne Cykelruter.

Bilerne skal fjernes for at give plads til delebiler og cykler

Om disse tiltag har indflydelse på pendling til domiciler i centrum er næppe sandsynligt. Den politiske øvelse er åbenlyst at fjerne biltrafik fra den indre by, som henvises til omegnskommunerne, så trængsel fremover primært bliver omegnens problem. Metroen kan næppe afhjælpe trængslen til og fra domicilerne, for den befordrer kun passagerer indenbys, hvilket også fremgår af prognoserne.

Og om det betyder, at domiciler flytter fra det indre København til de ny såkaldt stationsnære metrostationer, eller måske ud til den ny letbane omkring København, eller til Køge eller Hillerød, det vides ikke. Flere har eller er ved at skifte adresse.

København har udviklet sig til en by af singler, hvor S-togsnettet er en vigtig faktor i den daglige pendling. Men børnefamilier synes at flytte ud, turister og indvandrere flytter ind, så måske nogle erhverv bliver tvunget med ud? Flere spørgsmål må tiden give svar på, men det er uden mening fortsat at bygge domiciler i hjertet af København, hvis man skal måle en families eksistensvilkår i livskvalitet.

Skal man tro ejendomsinvestorerne, så skal der proppes endnu flere ned i en i forvejen fyldt flaske.

Parkering København gav oprindelig bøder hvis ikke 10 meter reglen ved Hesteskoen blev overholdt.

 

 

 

Bydelen Christianshavn

Christianshavn i dag

Skriv en kommentar
Denne beskrivelse er oplæg til bydelsplan

Christianshavn i dag 

I dag er situationen, livsomstændighederne og befolkningssammensætningen på Christianshavn en anden (henviser til en historisk indledning, red.). Industriarbejdspladserne er enten nedlagt eller udflyttet og afløst af vidensarbejde i finanssektoren, ministerier og uddannelsesinstitutioner, samt en række forskellige kreative erhverv. 

61 % af christianshavnerne har en videregående uddannelse. Til sammenligning har 57 % af den samlede københavnske befolkning en videregående uddannelse. Dog har knap en fjerdedel (24 %) af christianshavnerne grundskolen som højeste uddannelse. Tallet er lavere end gennemsnittet for København, der ligger på 27 %. 

Boligprisernes himmelflugt er medvirkende til den store befolkningsudskiftning. Kort sagt: Akademikere, studerende og den kreative klasse afløser den traditionelle arbejder. Hjemløse og flaskesamlere må nøjes med gaden. 

Christianshavn tæller tre restauranter med Michelin-stjerner og tre væresteder til fattige, psykisk syge og hjemløse. Det illustrerer meget godt kontrasterne i bydelen.

Med de nye bydele er Christianshavns befolkning vokset fra et lavpunkt i 1980ene på 8.300 indbyggere til nu knap 13.000 i (2017). En udvikling der forstærkes af urbaniseringen af Refshaleøen, Christiansholm og i fremtiden sikkert også Nyholm. 

Den kraftige byudvikling medfører pres på boliger, institutioner og infrastruktur. Samtidig betyder den store befolkningsudvikling og udskiftning et pres på sammenhængskraften i bydelen.

Sammen med en forholdsvis stor ind-pendling til offentlige arbejdspladser og studerende til skolerne, samt en stor gennemkørende trafik i Torvegade er Christianshavn også et belastet område med utilstrækkelig infrastruktur

Alt på Christianshavn er resultater af beslutninger. I begyndelsen var det en konges beslutning, senere kapitalistiske og demokratiske beslutninger. Nogle er gode og andre dårlige. Men alt kan diskuteres og påvirkes. Og det er der mange borgere gør.

Christianshavn har altid forandret sig. Ved at inddrage borgerne i udviklingen og på forskellig vis at øge sammenhængskraften, er en vel balanceret, bæredygtig udvikling af hele Christianshavn en fortsat mulighed.

Historiske billeder fra Beboerhuskampen.

Den historiske udvikling på siderne Christianshavn, Holmen og Bastionerne øverst.

Eksisterende forhold

Bydelsplanen i hovedtræk

Lokaludvalgets temaer (forkortet af red.): 

  1. Boliger
  2. Sociale og Sundhedsforhold
  3. Børn og Unge / skoler og institutioner
  4. Trafikforhold og byudvikling
  5. Klima og Miljø. 
  1. Mangfoldighed er truet af gentrificering. Bydelen er præget boliger uden bopælspligt, korttidsudlejning, ikke kun AirBnB, og mennesker på gennemrejse uden engagement. Priserne stiger og truer det almene byggeri og ældreboliger.
  2. Der mangler pleje- ældre- og familieboliger. Folk flytter eller tvinges væk. Fokus på sundhedshuse.
  3. Der skal skabes overblik over antallet af utilpassede børn og unge, af ensomhed, og der skal skabes bedre idrætsforhold. Skolen skal udvides eventuelt skal Søkvæsthuset tages i brug.
  4. Byrummene skal gøres mere (handicap-) tilgængelige. Fortove og lyssignaler.
  5. Et grønnere Christianshavn med plads til mere kunst, kultur, idræt og fritidsfaciliteter, en svømmehal, havnebad, Byens Hus, grønne pladser og meget mere.
Caféerne Luna & Wilder

 En omfangsrig dosmerseddel, hvor udgangspunktet er, at beboerne på Holmen, Margretheholm og Refshaleøen, som står for befolkningsvæksten, deler interesser med de venstreorienterede på Christianshavn

Torpedo Hallen

 Kan det virkelig undre nogen, at interessen for lokalpolitiske forhold er så ringe som den er!

Holmen

 

 

Bydelen Christianshavn

Bydelsplan

Skriv en kommentar

I Christianshavns bydelsplan skal indgå afsnit om ”lokaludvalgets indsatsområder og arbejdsprogram”.

I afsnittet kan lokaludvalget komme omkring i forskellige temaer, konkrete projekter og/eller de overordnede udfordringer og muligheder i bydelen.

Afsnittet skal desuden behandle mindst to af kommunens målsætninger og politikker.

Lokaludvalget skal beskrive hvordan de vil arbejde for at indfri visionerne for bydelen og hvordan der arbejdes med borgerdialog.

Endelig kan lokaludvalget i afsnittet beskrive, hvordan det arbejder med partnerskaber. Kilde Lokaludvalget.

Christianshavnernet følger udviklingen

 

Nordhavn

Ny masterplan for Levantkaj

Skriv en kommentar

Visioner for Københavns Havn

Den nyere historie

Inden den 18. maj skal fem arkitektfirmaer give et bud på en masterplan for Levantkaj, Skudehavnen og Skudeløbet.
Levantkaj er på omkring 34 ha grundareal og et 13 ha vandareal, som har været brugt til containertrafik. Kajen kan bebygges med i alt 505.000 etagemeter.
By  & Havn skriver, at boliger og erhverv skal medtage Parkerings-Huse, og det i en bæredygtig bydel tænkt uden biler, hvor der opkræves en metroafgift er huslejen?
Det ny kvarter skal samle alle Nordhavns kvaliteter i ét bykvarter.
Levantkajs størrelse gør det muligt at skabe et intenst urbant byliv med arbejdspladser, butikker og restauranter omkring og i nærheden af den kommende metrostation og metrolinjen.
Der kan placeres op til 4.500 etagemeter detailhandel samt et antal publikumsorienterede serviceerhverv som caféer og restauranter.
Kilde. By & Havn
Bydelen Christianshavn

Borgerundersøgelse

Skriv en kommentar 
Christianshavns Lokaludvalg har sammen med sekretariatet udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse, der skal underbygge indholdet i bydelsplanen. Den tager derfor udgangspunkt i nogle forudbestemte præmisser, som den skal bekræfte. Bydelen har mere end 12.000 indbyggere. Borgerpanelet har 682 tilmeldte deltagere, hvor de 353 har besvaret. Svarene vægtes i opsummeringen på forskellige måder, men "over halvdelen" må forstås som den maksimalt opnåede enighed. Undersøgelsen skal drøftes internt.Eksisterende forhold

Om Christianshavn som bydel, I borgerpanelet :

  • er de fleste enig i, at Christianshavn er en bydel med en forskelligartet befolkningssammensætning, hvor direktøren og arbejdsmanden kan bo i sammen ejendom
  • synes de fleste, at Christianshavn er en bydel, præget af åbenhed og hvor man ofte som naboer hilser på hinanden.
  • mener de fleste, at Christianshavn har en stærk sammenhængskraft, men samtidig er der også mange som svarer “hverken eller”.

Boliger

  • mener de fleste, at der bør være flere almene boliger på Christianshavn.
  • vil flest foretrække at komme på et plejehjem på Christianshavn – særligt, hvis det drejer sig om, at den ene ægtefælle fortsat er hjemmeboende.
  • er de flest positive overfor idéen om at etablere plejehjem på vand – fx på husbåde eller i skibe – så længe det vil være forsvarligt.
  • har over halvdelen kendskab til boliger på Christianshavn, som ikke anvendes til helårsbeboelse
  • foretrækker de fleste, at boligerne på Christianshavn bliver brugt til helårsbeboelse.
  • har mange kendskab til boliger på Christianshavn, der lejes ud på AirBnB.
  • mener et flertal, at der bør være restriktioner på, hvor mange dage i løbet af et år, man må udleje sin bolig på AirBnB
  • er der forskellige holdninger til, om AirBnb tit giver uro i et boligområde med de mange skiftende lejere (gæster). Her er 26, 4 % er meget enig, 16,9 % er enig, 19,2 % synes hverken eller, 13,2 % er uenig, 8 % er meget uenig.

Skole og institutionsforhold

  • er mange inde på, at Holmen kunne være en god placering at til en udbygning af Christianshavns Skole..
  • foretrækker de fleste, at Christianshavns skolebørn bliver placeret under ét og samme skoledistrikt
  • er der delte meninger om, hvorvidt det er en god idé at etablere børneinstitutioner på vand for at imødekomme evt. pladsmangel i daginstitutioner. De fleste er uenige.

 Klima og miljøforhold

  • savner de fleste ikke flere grønne områder i bydelen.
  • siger de fleste ”Ja tak” til at erstatte dieselbusser i København med elbusser – men der skal findes en løsning på afgifterne, så billetpriserne ikke stiger.
  • har 92,5 % ikke en brændeovn. Meget få har én og bruger den som primær varmekilde. Der peges på en koncentration af brændeovne på Christiania og i husbådene.
  • er de fleste enig i, at der fremadrettet bør være forbud mod at etablere brændeovne på Christianshavn. Dog mener flere, at den problematik løser sig selv.

Trafik – Havnetunnel 

  • Synes de fleste, at det er en god idé at etablere en havnetunnel mellem Nordhavn og Refshaleøen for biltrafik. Mange synes, at der også skal være plads til metro, cykler og gående.

I bilag 2 ses resultaterne af panelets svar i undersøgelsen. Vi har hentet den omfattende fil, et lidt rodet affære, som vil være tilgængelig her i løbet af kort tid.

Politik, foreninger og lokaludvalg, Sladderspalten

Kommunevalg

Skriv en kommentar

Har 4 år med en nordjyde ved roret i København været en succes ?

Melanie Nørskov er tilflytter fra provinsen, hun er 23 år, og tilhænger af beauty- og fashion herovre. Hun skrev på sin blog i 2016 om at bo i byen:

 Takket været de mange brosten herovre, så er hælene på flere af mine sko fuldstændig ødelagte! Mine nye fine vagabond støvler, som jeg har købt herovre, er allerede hårdt medtaget af de mange brosten. Øv, det er jeg ikke helt tilfreds med!

Man bliver hurtigt utålmodig. Da jeg lige var flyttet herover, grinte jeg sådan af de mange folk, som løb efter både busser og metroer. Nu må jeg desværre indrømme, at jeg selv er blevet én af dem. Og hvis jeg skal vente i mere end 5 minutter på min metro, så ærgrer det mig helt vildt. Ja, bare kald mig københavner Mulle 😉

Det tager lang tid at komme rundt omkring herovre. Da jeg lige var flyttet herover, troede jeg snildt at man lige kunne smutte forbi sine veninder på få minutter – men hvis jeg skal besøge min kusine ude i Rødovre, eller min veninde inde på Vesterbro, som ikke ligger specielt langt væk fra hvor jeg bor, så tager det mig alligevel 45 minutter – det er simpelthen vanvittigt!

Der er altid mega lang kø i Netto, det er helt utroligt! Man skal virkelig være heldig, hvis der står mindre end fem mand foran én. Og det er HVER gang, at jeg er nede og handle, jeg overdriver virkelig ikke…

Der er lang vej hjem til min familie. Jeg kan ikke bare lige smutte hjem forbi mine forældre, og få noget lækkert mad eller en god snak – det savner jeg rigtig meget.

Jeg synes generelt at servicen herovre i København er dårligere. Det gælder selvfølgelig ikke alle steder, for jeg har mødt mange imødekommende mennesker – både privat og i servicebranchen, men jeg synes generelt at de fleste restauranter tænker mere på at tjene penge frem for at give en god service.

Larmen herovre er jeg en smule træt af. Det er meget sjælendt, at der er ro – og ro herovre indebærer altid lyden af biler. Især fordi jeg bor lige ud til et lyskryds. Jeg sover med ørepropper hver nat, ellers vågner jeg en milliard gange. Til gengæld sætter jeg pludselig pris på ro og stilhed, når jeg er hjemme i Jylland.

Der er mange flere om udbuddet herovre – logisk nok når der bor så mange mennesker! Det betyder dog ofte, at de flotte sko eller den fine skjorte er udsolgt i min størrelse. Jeg har sikkert været rigtig uheldig, men det er altså sjælendt, at de løber tør for mine størrelser på Aabenraa gågade.

Det er virkelig dejligt, at man stort set altid har indkøbsmuligheder herovre. Dog er det altså også en farlig ting. Hvis jeg bliver lækker sulten sent om aftenen, så ligger der en kiosk liiige over på den anden side af vejen – det kræver altså en hvis viljestyrke at stå imod!

Der er så ufattelige mange trapper herovre ! Jeg har veninder der bor på henholdsvis fjerde og femte sal, og det er simpelthen en killer at komme derop. Jeg lyder som en forpustet flodhest, inden jeg når deres hoveddør!

Berlingske opremser på b.dk den 16. februar 2017 en række gener ved at bo i byen. Men hvis unge fra provinsen føler sig pikeret af udviklingen i byen, hvad skal så de oprindelige københavnere mene, de som udviklingen ofte tvinger helt ud af byen?

Borgernes penge, Kommentarer, Politik, foreninger og lokaludvalg

Kommunevalg

Skriv en kommentar

Hvordan kan det være, at pengetanken vokser i Københavns Kommune, hvor hovedparten af indbyggerne har de laveste indkomster i landet?

Og hvor forsvinder de mange ny indtægter hen? Det er svært at få øje på en forskønnelse af byen, og de fleste veje og institutioner er nedslidte!

Hvis de 1000 ny borgere om måneden har en lavindkomst på 150.000 kr. om året, så repræsenter gruppen med en skatteprocent på 24 en merindtægt på 36 mio. for kommunen hver måned.

 

Bydelen Christianshavn

Er flere boliger på Christianshavn ønskværdigt

Skriv en kommentar

Christiania er sin egen som de siger, og er til stor ulempe for sine nære omgivelser.

Så er der plads til flere boliger på Christianshavn. Ikke med den nuværende infrastruktur, og bydelen burde sige stop, som de gør på Nørrebro.

 

Borgermøde

Lokaludvalget har afholdt et borgermøde om en bydelsplan. I mødet deltog  omkring 30 fremmødte iflg. referaterne, men 60 personer iflg. den besked som er lagt på hjemmesiden. Mødet blev indledt med en præsentation af en  Vision fra den 1. bydelsplan

  • Vi ser Christianshavn som en bydel, præget af forskellighed – hvor direktøren og arbejdsmanden kan bo i samme opgang

Vi ser Christianshavn som en bydel præget af fælles omtanke for miljøet, for indbyggerne og for vores fælles arv.

Vi ser Christianshavn som en tilgængelig bydel
  • Vi ser Christianshavn som en bydel, hvor kunst og kultur fortsat skal være en væsentlig faktor.

Vi ser Christianshavn som en bydel med et socialt hjerte og stor rummelighed.

    Det er ikke synderlig konkret, og der bor vist ikke mange direktører i bydelen. En del kendisser, velhavende og ofte ret venstreorienterede akademikere, rigtig mange studerende, udenlandsdanskere, de skæve eksistenser, og så en uddøende race af gamle christianshavnere fra 1960 og 1970’erne. Denne beboersammensætning betyder i sig selv, at det kan blive svært at have en vision for bydelen, hvor det alene er det maleriske miljø, samt nærheden til indre by, som er klister for borgernes fællesskab.

Hvis man bor alment er det for at opnå en livskvalitet tilpasset en ideologi eller ens økonomi, et mønster som ønsker et fællesskab med omgivelserne, og det kan man næppe sige om de almene boligafdelinger på Christianshavn, som privatisere kaj arealerne, og eksisterer som små selvstændige ofte isolerede enklaver.

Referaterne kan hentes på Lokaludvalgets hjemmeside.