Bycyklen konkurs!

Venter endnu en millionregning københavnerne?

Gobike, selskabet bag de 1860 el-drevne bycykler med tablets på styret, har ikke flere penge på bankbogen, og er i betalingsstandsning.

Risikoen for en konkurs er overhængende, men foreløbig fortsætter driften, hvor datterselskabet Bikeshare med adresse i Danmark, står for vedligeholdelsen, samt det bagvedliggende it-system. Uden it systemet, bryder hele systemet sammen.

Saxo Privat Bank er Gobikes største kreditor med en tinglyst pant på 100 mio. kr. i moderselskab og datterselskab. En konkurs var på tale allerede i 2015, men blev afværget af ny bankgarantier, og samarbejdet med By- og Pendlercykelfonden fortsatte. Saxo Bank håber der denne gang kan findes en holdbar løsning. Kilde: Finans.

Københavns skatteborgere har netop nu 40 mio. kroner i klemme.

Bycyklens hjemmeside skriver

08-03-2017

Gobike A/S er d. 1. marts gået i rekonstruktion. Det har ingen effekt på driften af Bycyklerne, der kører uforstyrret videre.

By- og Pendlercykel Fonden, der ejer retten til at udbyde Bycyklerne i Danmark, har et tæt samarbejde med driftsenheden, BikeShare Danmark A/S, der er et datterselskab af Gobike A/S. I tæt dialog med rekonstruktøren af Gobike A/S, advokat Henrik Selchau Poulsen, vil de i fællesskab sikre, at brugerne af Bycykelsystemet ikke kommer til at mærke noget til Gobikes situation.

Bycyklerne oplevede en stor fremgang i 2016, og allerede nu er der endnu mere positive tendenser for 2017. Eksempelvis har februar i år haft mere end fem gange så mange ture som samme måned sidste år. Derudover forventer By- og Pendlercykel Fonden at have en erhvervsløsning klar til maj, der gerne skulle flytte en del møde- og medarbejderpendling fra biler til Bycykler – med det formål at spare tid og CO2-udslip og desuden fremme medarbejdernes sundhed og trivsel. Bycyklernes store fremgang ser dermed ud til at fortsætte i 2017.

I 2015 havde selskabet kun leveret 424 ud af de 1.860 aftalte bycykler, ligesom cyklerne endte på en pris omkring 70.000 kroner.

Situationen i dag er uklar, men i kommunen er der stor utilfredshed med, at bycyklen konkurrerer med den private cykeludlejning på ulige vilkår.

Morten Kabell fra Enhedslisten udtaler: Vore kriterier var bedst og billigst samt en juridisk sikker konstruktion for de penge kommunen betaler.