Københavns Kassebeholdning

Parkeringsindtægter

I en debat om parkeringsindtægter er det oplyst, at Københavns Kommune har en disponibel kassebeholdning i første kvartal 2017 på 10 milliarder kr.

Der pågår for tiden samtaler i regeringen, hvor Amnitzbøl vil sikre at parkeringsindtægter ikke kan genanvendes til andet end trafik.

I dag afleverer København 80 mio. kroner af indtægterne til Staten, som følge af et loft. P-indtægterne udgør 300 til 400 mio. kr. og tilføres den kommunale kasse, og totalt synes de at udgøre et ret stort beløb af den disponible kassebeholdning.

By og Havn har sin egen kasse som ikke indgår i regnskabet.

Hvad mangler Christianshavn

Politiken har spurgt Morten Kabell fra EL som bor på Christianshavn :

Hvad synes du København mangler?

»Vi mangler flere og bredere cykelstier. Jeg bor på Torvegade på Christianshavn, og når jeg kigger ud af vinduet om morgenen, er der altid 10 biler, som holder i kø. Men samtidig er der nok 300 cyklister der holder for rødt lys. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor bilisterne skal fylde så meget, når der nu er så få af dem. Derudover mangler der flere almene boliger som almindelige mennesker med en almindelig løn kan betale sig fra. Der er rigeligt med boliger som koster 12-15 millioner«.

Nu holder der nok ikke 300 hundrede cyklister, de ville fylde en del mere end 10 meter cykelsti. Men der holder mange både biler og cyklister. Bilerne i kø er heller ikke 10 biler, da de ofte holder i lange køer på begge sider af Knippelsbro. Fodgængere er der også en hel del af.

Problemet er selvfølgelig pladsen, og det er uforståeligt, at trafikken til Christiania, som fylder rigtig meget i gadebilledet dagen lang, stadig har adgang til området via Prinsessegade. Dem kunne Kabell nemt flytte til Kløvermarksvej.

Det samme gælder cyklisterne i Torvegade. De burde for en stor dels vedkommende ledes over Inderhavnsbroen. En cyklist fra det østlige Amager som skal over Kongens Nytorv vil få en kortere afstand end via Knippelsbro, som er vejen til Rådhuspladsen, Holmens Kanal og Købmagergade. En del af dem som skal på job i Holbergsgade vil sikkert vælge Inderhavnsbroen, og fravælge Knippelsbro.

Så det er manipulation med tallene, og det er hykleri at italesætte trængsel på Torvegade som ikke eksisterer, for at skabe endnu mere trængsel end der allerede er.

Og almene boliger er ikke specifikt en mangelvare på Christianshavn.

I Lejerbos boliger i Den Gule Misundelse, Det Hvide snit, og på Bodenhoffs Plads, samt med KAB i Prinsessegade og AAB i Burmeistersgade repræsenterer de tilsammen vel omkring 800 boliger, måske flere, men det synes ikke at styrke det lokale sammenhold synderligt.

Til sammenligning har E/F Aladdin 368 primært små to vær. ejerlejligheder.

Byliv

København er blevet rejsemål for de sydeuropæiske romaer, som slår sig ned i byens parker, på kirkegårde, i gader og stræder og hvor der ellers er en smule ledig plads, og de flytter sig ikke frivilligt.

De lever af at samle flasker, siger de, men det er nok ikke hele sandheden. De stjæler med arme og ben, de skaber utryghed, og de kan være en kilde til sygdomme, da de ikke er specielt renlige.

Københavns Overborgmester beskyldes for at skubbe både problemet og ansvaret fra sig, og henviser til Politi og EU bestemmelser. Det er heller ikke særlig trygt, at kommunen melder pas.

Problemet eksisterer også i andre lande, hvor romaer i 4-hjulstrækkere og campingvogne slår sig ned på offentlige steder. Der er således tale om en bestemt levevis, og ikke socialt udsatte EU borgere, og der gribes faktisk ind overfor deres adfærd andre steder.