København, et sort hul

Er der styr på den sociale udvikling i København?

Som led i en forbedret helhedsindsats for byens socialt udsatte familier viser et notat, bestilt og stilet til Anna Mee Allerslev, de Radikales Beskæftigelse- og Intergrationsborgmester, at 187 storfamilier i Tingbjerg modtager 82,6 mio. kroner om året af kommunen i tilskud.

I gennemsnit modtager hver familie et tilskud på 443.000 kr., men i praksis modtager 50 ud af de 187 familier mere end 600.000 kr. hver. Hvem betaler disse tilskud. Det gør skatteborgerne i København, hvor kun kun borgere i rigmandsghettoer kan matche denne indtægt………! Kilde TV 2 Lorry.

Borgmesteren synes det er mange penge, men sådan er det vist bare?

Læs avisens blogger om forvaltningen. København sender byens borgere ned i et sort hul.

Livets gang

Kommunen gør det og borgerne gør det. De rager til sig efter bedste evne. Færre og færre betaler skat med glæde, respekten for velfærdsstaten daler, da mange synes der svines med de fælles midler. Kommunen sælger havnen uden en masterplan til højstbydende, så prisen på en bolig stiger, og de såkaldte rigmandsghettoer, hvor ejendomsspekulanter skummer fløden, skyder op som paddehatte. Den kommunale service i flere forvaltninger halter efter lovgivningen, ansvarlige borgmestre skubber ansvaret fra sig, eller er i møder og svarer slet ikke. De politiske skandaler tager til. Sundhedsvæsnet er på hælene, Københavns infrastruktur er misligeholdt og trafikken i smadder, mens borgerne på sin side udlejer værelser til studerende, til overpriser, for at kunne betale huslejen. Endnu nogle tusinde står på spring i løbet af august til boliger som ikke findes. Det sviner overalt, og mange brokker sig over byrummene, de mange events og støj, men især over bilismen. Ansvarsforflygtigelsen for byen tager til, mange flytter ud, mens andre sælger deres hjem til turister, om det så er til, Bed and Breakfast eller til AirBNP, og hvem ved, om det kun er huslejen, og ikke ens forbrug af hash som skal finansieres, samtidig med banderne frit uddeler slik på legepladserne. Kommunale prioriteringer, dyre boliger, vejarbejder, sløseri med borgernes penge, kommunalt pengespild, fri hash, og deleøkonomi er blevet både byens vartegn og pestilens. Byggerierne i de ny bydele bliver i al ubemærkethed stadig højere, så der er plads til flere i byen, nogle bliver til højhuse, som giver plads til endnu flere, som alle skal bevæge sig på stadig mindre plads, til de stadig stigende priser. Provinsens forældrekøb presser ekstra på, så der er rift om de dyre boliger i den billige ende, og flere af byen oprindelige borgere bliver efterladt på perronen uden mulighed for at skabe sig en ordentlig tilværelse. Redigeret 30.07.2017

Trængsel i København

En trafikal borgerkrig

Det er ikke kun bilister i København som ønsker bedre forhold. Det samme gælder cyklister. En ny Kantar Gallup-måling for Berlingske viser, at et flertal af københavnere ønsker bilisterne ud a byen. Det indre København skal spærres af, men hvad er det indre københavn?

Det bliver uden tvivl et vigtigt spørgsmål i valgkampen, men hvis byen skal spærres af for borgere med bil, hvad så med ministerier, domiciler, hoteller, turisme, instutioner, erhverv etc. etc.

Trafikproblemerne er politisk selvskabte problemer, da der intet er gjort ved den københavnske infrastruktur i årtier.

NB. Og så vil ihærdige folk have Formel 1 racerløb langs Havnen over Knippelsbro og Langebro. Byen har i forvejen en lang række events som spærrer beboerne på Christianshavn inde, men borgerne tæller ikke meget i dette lotteri om at vinde turisternes gunst.

Københavnerene har 120.000 biler eller 16.000 flere end i 2010

Copenhagen Towers

FN og EU agenturer

EMA – European Medicines Agency – skal i forlængelse af brexit, sammen med den europæiske bankmyndighed EBA, flyttes ud af London .

Copenhagen Towers er nabo til Crown Plaza Hotel i Ørestad, og regeringens bud på lokaler. Gratis husleje i 20 år er en del af tilbuddet. EMA har brug for 27.000 m2 kontorareal til omkring 900 medarbejdere, og det skal flyttes tilbage til fastlandet.

Det ligger hensigtsmæssigt for Kastrup Lufthavn, og mener regeringen, har stedet en god placering for familierne, men ikke alle er vist lige enige i den påstand. Ørestad er ikke nogen ønske placering for de 900 medarbejdere, som nok har svært ved at se sig selv bo i den bilfri, vindblæste og forladte bydel, som er ved at udvikle sig til lidt af en ghetto med lidt af hvert.

Der burde man have taget ved lære af den viden myndighederne har, for FN byen kunne rekrutteringsmæssigt ligne disse agenturer med overvægt at højtlønnet arbejdskraft, som absolut ikke bor i Ørestad. Så set udefra ligner det et forsøg på at få udsolgt i Ørestad, at skabe et trafikunderlag, mere end det kan betegnes som et godt tilbud til medarbejderne i agenturerne.

Transport spiller en væsentlig rolle, og trafikken fra Ørestad er i dag på flere tidspunkter sandet til, men måske der kan skabes plads i Sverige!!

By & Havn har i deres seneste nyhedsbrev omtalt Ørestad. De skriver indledningsvis :

Planen for Ørestad Syd er baseret på en ambition om at give de bedste muligheder for fællesskaber i bydelen – både de små og nære fællesskaber og de store, der tiltrækker besøgende fra hele København. Derfor er gader og byrum i Ørestad Syd indrettet i varierende størrelser og med forskellige aktiviteter.

De små gader med rækkehuse er indrettet, så det helt nære lokalmiljø kan opstå. Her kan man sende sine børn ud at lege på trafiksikre veje og møde sin nærmeste naboer. I tilknytning til de tre nord-sydgående veje giver kvarterets parker med lege- og aktivitetselementer mulighed for at samle beboere og skabe fællesskaber på tværs af kvarteret. Asger Jorns Allés mange aktiviteter forventes også at tiltrække besøgende fra andre bydele, mens Fælledpromenaden langs Ørestads bykant giver besøgende fra nær og fjern udsigt til Kalvebod Fælled og resten af den storslåede Naturpark Amager……..

Københavnermode

Eller er det bare en københavner dille.

Københavns Kommune har langt de fleste kontanthjælpsmodtagere. I aldersgruppen fra 18 år til 64 år er 8 ud af 10 ægtepar borgere på kontanthjælp med ikke vestlig baggrund, og de fleste synes at have gjort opholdet på en midlertidig ydelse til en permanet levevej. De seneste tal er fra 2015.

Berlingske skriver :

Hvis medlemmerne af Borgerrepræsentationen skulle være i tvivl om forholdene, bør de læse en undersøgelse fra oktober 2016, som viser, at København havde »markant« flere borgere end andre kommuner, der har modtaget kontanthjælp i mere end ti år. Intet andet sted i landet er man i nærheden af Københavns niveau.

Borgmester Anna Mee Allerslev udtaler, at vi kigger på det, men det har kommunen gjort i mange år uden der er sket ret meget.

Hvem betaler så prisen for forvaltningens skandaløse indsats? Ja det gør i første række kontanthjælpsmodtagerne selv, mens samfundet påtager sig den økonomisk byrde, hvor et system fastholder borgere i en urealistisk permanent virkelighed.

Hvor mange taler vi om, ja vi taler vel om nogle tusinde personer, som synes at blive flere og flere.

Burka og Nigab på mode

Anna Mee gik imod et forbud, som deler vandene, og hvor der har været polemik omkring de Radikales holdning, som vi ikke kender.

En Burka eller Niqab klædt kvinde står næppe i første række for at få et job…….. Og dog

Trafikomlægning nødvendig

Hoteller på Christianshavn

Der findes ikke hoteller i bydelen, undtaget Artic Janus og Cph Living på to skibe ved kaj, men for tiden er 3 adresser i spil.

Et hotel forventes i Søkvæsthuset, et på Christiansholm, og et i Ørkenfortet. Måske endnu et er i støbeskeen. Det stiller krav til infrastrukturen.

Hoteller har brug for busser og taxier, og de er i forvejen en pestilens for borgerne i bydelen.

Denne mertrafik vil sammen med ny trafik til Christiansholm, Kuglegården og Arsenaløen øges på bydelens ømtålelige strækninger, og de i dag kendte spærringer langs kanalen må ophæves, for ellers bliver det nærmest umuligt at betjene de planlagte aktiviteter.

 

Københavns befolkning

Statistisk kontor oplyser :

I løbet af 1. kvartal 2017 steg Københavns folketal fra 602.481 til 606.057, en stigning på 3.576 personer mod en stigning i 1. kvartal 2016 på 2.750.

Fødte og døde

I 1. kvartal 2017 blev der født 2.454 børn og der døde 1.063 personer. Sammenlignet med 1. kvartal 2016 er antallet af fødte steget med 133, og antallet af døde er steget med 55. Nettovirkningen af fødte og døde – det såkaldte fødselsoverskud – blev på 1.391 mod 1.313 i 1. kvartal 2016. Fødselsoverskuddet er hermed lidt større end i samme periode sidste år.

Flytninger indland

I løbet af 1. kvartal 2017 flyttede 11.448 personer til København fra andre kommuner, hvilket er 857 flere end i 1. kvartal 2016. Samtidig flyttede i 1. kvartal 2017 i alt 10.866 personer fra København til andre kommuner, 304 flere end i tilsvarende kvartal i 2016.
Nettotilflytningen over for andre kommuner blev på 582 i 1. kvartal 2017 mod 19 i 1. kvartal 2016.

Flytninger udland

I 1. kvartal 2017 flyttede 5.332 personer til København fra udlandet og 3.701 personer flyttede fra København til udlandet. I forhold til 1. kvartal 2016 er tilflytninger fra udlandet faldet med 3 og fraflytninger til udlandet er faldet med 135 personer. Nettotilflytningen over for udlandet blev på 1.631 i 1. kvartal 2017 mod 1.499 i 1. kvartal 2016.
Den samlede nettotilflytning til København i 1. kvartal 2017 blev på 2.213 mod 1.518 i 1. kvartal i 2016.

Selskabet bag Amager Fælled

By & Havn bygger flere betalings p-huse i Ørestad

Og apropos, så er det By & Havn som har ansvar for udviklingen af Kalvebod Brygge, ikke alene Søren Pind. Udviklingen er et resultatet af vedtagelser i BR, herunder Amager Fælled, som var en en del af den oprindelige Ørestad og metroplanlægningen.

Fra ledelsesberetning 2016 hentet på By & Havns hjemmeside

1. Året i hovedtræk

2016 var på mange måder et godt år for By & Havn. Mange milepæle blev nået, og resultatet på 839 mio. kr. før markedsværdiregulering af gæld var det bedste i selskabets historie. Baggrunden for det gode resultat er primært udviklingen på ejendomsmarkedet, hvor efterspørgslen efter selskabets produkter stadig er høj. Samtidig har selskabets driftsindtjening også i 2016 været bedre end forventet.

Som følge af den hurtige udvikling på ejendomsmarkedet er der stort set udsolgt af lokalplanlagte byggeretter til boliger både i Nordhavn, i Sydhavnen og i Ørestad. Aktuelt går det også bedre for salget af erhvervsgrunde, og selskabet forventer i 2017 at kunne offentliggøre flere større grundsalg til erhvervsvirksomheder både i Ørestad og i Nordhavn. For at kunne imødekomme efterspørgslen afholdt selskabet i løbet af 2016 tre konkurrencer om masterplaner. Det drejer sig om Kronløbsøen, Christiansholm (Papirøen) og Ørestad Fælled Kvarter (Amager Fælled, red.), der tilsammen rummer mere end 330.000 etagemeter bolig og erhverv. Områderne ventes udviklet over de kommende 5-10 år afhængig af efterspørgslen i markedet.

Udviklingen af de mange nye byområder i By & Havns regi sker ud fra forretningsmæssige principper. Der lægges i den forbindelse også vægt på at tænke bæredygtighed ind i udviklingen. Derfor certificerer By & Havn alle nye bydele efter standarden DGNB for at kunne sikre, måle og dokumentere, at udviklingen sker bæredygtigt.

I Ørestad har der været meget høj aktivitet i løbet af 2016. Foruden By & Havns arbejde med bl.a. nye veje, cykelstiforbindelse over motorvejen og igangsætning af etablering af endnu et parkeringshus er en del boligbyggeri blevet afsluttet, og beboere er flyttet ind. Hertil kommer, at Københavns nye skøjtehal blev indviet, og Royal Arena skød i vejret og blev indviet i februar 2017.

I Århusgadekvarteret i Indre Nordhavn begynder et nyt bykvarter efterhånden at tegne sig tydeligt. En del beboere flyttede ind i 2016 og endnu flere vil følge i 2017. Beboerne og naboer fra andre områder har taget godt imod P-hus Lüders og Konditaget Lüders, der rummer 485 parkeringspladser og aktiviteter på taget.

De mange byområder, der udvikles, indebærer behov for ny infrastruktur i form af veje, forsyningsledninger, parkeringsanlæg mv. I 2016 investerede selskabet for 467 mio. kr. i infrastruktur. I 2016 blev investeringen i et parkeringsanlæg i Indre Nordhavn afsluttet, mens et nyt i Ørestad blev igangsat. Parkeringsanlæggene finansieres af brugerne gennem abonnements- eller timebetaling. I løbet af 2016 steg den samlede omsætning fra parkeringsaktiviteterne med mere end 20 pct.

Selskabet har også investeret i udvikling af sine lejemål, der både omfatter lager-, areal- og kontorlejemål. En del af lagerlejemålene skal udvikles i takt med, at havneområderne omdannes til moderne byområder. I den periode, hvor byomdannelsen står på, forventes en mindre nedgang i udlejningsaktiviteterne, men på længere sigt vurderes pakhusene at udgøre en god forretningsmæssig mulighed for selskabet. De omdannede lejemål er med til at gøre byområderne både afvekslende og attraktive for de kommende beboere.

I de kommende år ventes investeringsniveauet yderligere forøget – bl.a. for at gennemføre en flytning af containerterminalen fra Levantkaj til den yderste del af Nordhavn. Flytningen ventes gennemført i 2020 og er en forudsætning for udvikling af næste etape af Nordhavn til blandede byformål.

Trods de nåede milepæle og det gode resultat er der stadig mange år til, før selskabets egenkapital er positiv – måske helt op til 20 år fra nu. Selskabet vil derfor fortsat have stor fokus på ikke blot de forretningsområder, der retter sig mod salg til ejendomsmarkedet, men også på de forretningsområder, der løbende bidrager til en god driftsindtjening. På den måde er selskabet bedre rustet i det tilfælde, at ejendomsmarkedet igen stagnerer.

Forretningsområderne Havnedrift, Parkering og Udlejning har i de senere år øget deres nettopengestrøm

og dermed medvirket til, at selskabet nu løbende kan betale sine nettorenteudgifter fra den løbende drift. Ved selskabets stiftelse var de årlige nettorenteudgifter næsten 500 mio. kr. højere end pengestrømmen fra driften. Den forbedrede pengestrøm fra driften har været og vil fremad være væsentlig for at nå selskabets langsigtede økonomiske mål. Det er en forudsætning, at denne positive pengestrøm fra driften fastholdes, hvis selskabet skal leve op til de økonomiske forudsætninger, der lå til grund for Principaftalen mellem Staten og Københavns Kommune fra 2014, der primo 2015 førte til en ændring af selskabets stiftelsesgrundlag.