København skal terror sikres

Frank Jensen vil terrorsikre middelalderbyen.

Den stiplede linje er gennemkørende trafik

 

Den terrorsikring, som den fremgår af kortet, er  et forslag om en bilfri middelalder by, men Tivoli, Axeltorv, Hovedbanen, Vesterport, Nyhavn, området omkring Amalienborg, Kastellet, Østerbros ambassade kvarter, Langelinie,  samt Holmen og Christianshavn indgår ikke

I en fremtidig terrorsikring har et rødt flertal i BR nemlig besluttet at indlede forundersøgelser, som skal føre til, at kun middelalderbyen er omfattet, og den skal lukkes for biltrafik. Teknik- og Miljøforvaltningen (EL) og Økonomiforvaltningen (S) forventer, at det vil koste mellem 80 og 120 mio. skattekroner.

Flytbare og dekorative betonklodser, som det er udviklet i Frankrig, er absolut et fleksibelt system, og en god løsning. I Nice er biler og promenade i dag adskilt. Terror og bilfri by kan ikke umiddelbart, som EL og Frank Jensen gør det, kædes sammen. Hvis København skal sikres, så må det være turistvirksomheden København, som terrorsikres. Det er mennesker og ikke bygninger som er mål for terror, så der er ikke meget terrorsikring i det fremsatte forslag.

Baggrunden for forslaget kommer efter anbefalinger fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) om foranstaltninger til at sætte hastigheden ned. Københavns Teknik- og Miljøforvaltning har med udgangspunkt i PET’s anbefalinger derfor foreslået, at der ikke alene opsættes betonklodser i middelalderbyen, men at den gamle bydel helt lukkes for biltrafik.

Det handler om, at vi får indrettet det sådan, så byen er sikker. Men også på en måde, så byens liv kan fortsætte. For vi skal aldrig lade os kue af terrorister, siger Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell (EL) til TV2 Lorry.

Ifølge TV2 Lorry er Venstre og Konservative i den københavnske borgerrepræsentation ikke enige i, at terrorsikring og bilfri bymidte kan kædes sammen, og kalder forslaget PLAT.

Morten Kabell har på glimrende politisk vis forsøgt at misbruge en anbefaling fra PET til at sørge for, at bilerne kommer ud af byen, siger Flemming Steen Munch (V) til TV2 Lorry.

Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell forstår ikke kritikken.

– Jeg har ikke noget ønske om at slå politisk plat på en så alvorlig situation som den, Europa står i i disse måneder, siger han til Lorry.

Rendyrket stalinisme

Københavns kommune giver dig en hånd til din personlige fallit.

Hjemfaldspligten gælder for 1200 borgere i København, som i god tro havde købt til et sæt gamle regler, som i 2017 over en nat blev ændret. Borgerne blev nu pludselig gældsat med krav om store tilbagebetalingsbeløb, hjemfaldspligten blev halveret, samtidig med kommunen den selvsamme dag – få timer inden de ny reglers ikrafttræden – solgte ud af den almene sektor boligmasse med et stort tab for kommunekassen til følge. Skatteborgerne mistede ved den lejlighed + 200 millioner kroner.

Læs TV2 Lorry.

Hortens afgørelse : Ankestyrelsen anmodes om at efterprøve juridisk vurdering af frikøbsordning

Almene boliger

Alment byggeri er måske nødvendigt, men efter vor opfattelse ikke ønskværdigt.

Beboerne i et alment byggeri har som udgangspunkt ikke noget til fælles udover de mangler en bolig (ofte billig og tilskudsberettiget). Det er således ikke en homogen beboerskare som sættes sammen.

I København er de almene boliger dyrere i drift, end almene boliger i resten af landet. Ikke som følge af grundpriserne, men en varieret beboersammensætning med forskellige boligsociale forudsætninger spiller sammen med krav om serviceniveau, og har indflydelse på driften. Ejendomswatch.

En almen bolig på Christianshavn, om det er AAB, KAB eller Lejerbo, er da absolut heller ikke billig, men alligevel populær på grund af beliggenheden tæt på Volden, Kanalen og City.

Det er således ikke lokalmiljø eller atmosfæren, som er trækplaster. Det er alene beliggenheden, hvor sammenholdet er historie i en arbejderbydel, som er transformeret til et velhaver kvarter.

Boformen kræver ikke den store investering. Det er en lejebolig til at betale, men resultatet er ofte en beboersammensætning som er uden kontakt med hinanden og nærmiljøet. Lige børn leger bedst, siges det, og kan aflæses i leg, fritidsaktiviteter og skolevalg. Eller boformen bliver omvendt et samlingspunkt for ligesindede, som udvikler et stærkt sammenhold, ofte betegnet som en ghetto, da det primært er indvandrere som finder sammen.

Så begrebet mangfoldighed har ikke hold i virkeligheden, og det giver ikke mening, at sige at direktøren skal bo side om side med rengøringsassisten, for det sker ikke. Mangfoldighed i byen er et kommunalt værktøj, et begreb uden indhold. Der er jo en grund til, at arbejderboligernes beboere sad på Værtshus hos Emma i Huset på Christianshavn.

Fordelene er alene boligselskabernes, hvor  flere skal deles om at betale regningen, når folk flytter, eller måske flygter fra en misligholdt bolig og istandsættelse, i en ofte ejendom ofte placeret i triste omgivelser med en måske mangelfuld og ildelugtende renovation. For ikke at nævne opgange og udearealer i omgivelser der som regel signalerer en generel misligholdelse.

Det skribentens erfaringer, at det alene er boligselskaberne som har fordel af de mange penge som anvendes på denne form for byggeri, så at placere 7 almene boligejendomme midt i et rækkehuskvarter eller omvendt er ikke ensbetydende med en mangfoldig livskvalitet.

Foldschack blander sig i Bandedebatten

Fri hash og høstfester skal løse problemet.

Den idylliske kriminalitet på Christiania er på vej ud af kontrol som følge af banderne, mener Foldschack

Læs Politiken den 16. august.

Københavns kommune og politiet sætter ind med ny tiltag.

Børn af forældre som er bandemedelemmer er i fare for at blive ny bandemedlemmer, og hjemmebesøg er en del af en ny indsats, men er af gammel dato.

Denne form for indsat blev i 2011, af en nu afgået sagsmedarbejder  i et telefonisk indspark i Lars Triers udsendelse  om bander den 7. august, skrottet politisk. En indsats som bar frugt på landsplan, som ingen af de tilstedeværende kendte noget til!

København ligger som København har redt

Søren Pind bringer et indlæg på hans blog i Berlingske, og retter fokus mod de almene byggerrier, og vi har tilbøjelighed til at give ham ret.

Og Rozenkrantz Theil imødegår kritikken.

Bandedebatten

* 13. august: Politiet modtager klokken 23.07 en anmeldelse om et skyderi ved Mimersgade.

* 12. august: To tilfældige mænd bliver ramt ved Den Røde Plads på Ydre Nørrebro. To personer på en knallert kom kørende til stedet, og passageren på bagsædet affyrede seks til otte skud mod de to ofre. 

* 11. august: Politiet rykker ud til en anmeldt skudepisode i Københavns Nordvest-kvarter. Ingen bliver umiddelbart ramt. Politiet finder et stykke derfra en bil med et skudhul i.

* 10. august: Torsdag aften bliver der skudt hele tre steder i København. Et af skyderierne sker i Nordvest, hvor en tilsyneladende tilfældig 27-årig mand var i skudlinjen. Kun mandens knallert bliver dog ramt. De to andre skudepisoder torsdag skete i Tingbjerg og i Korsgade på Nørrebro.

* 9. august: Omkring klokken 22 bliver en tilfældig familiebil beskudt omkring Mjølnerparken. Politiet ved ikke, hvorfor der blev skudt, men betragter episoden som banderelateret.

* 8. august: En vildfaren kugle ender i en sofa i en lejlighed på Lundtoftegade, mens en person var til stede i lejligheden. Personen har ingen banderelationer, og politiet mener, at det var tilfældigt, at netop denne lejlighed blev beskudt.

* 5. august: Kort efter midnat bliver en 19-årig mand skudt i benet i Mimersgade på Nørrebro. Offeret var en tilfældig mand, der intet har at gøre med bandekonflikten.
* 4. august: En 17-årig dreng bliver det tilfældige offer, da to mænd på knallert skyder ham i foden i Tingbjerg.

* 4. august: Der bliver kort før klokken 13 affyret skud mellem to biler på Rovsingsgade i København. En bliver ramt. Politiet mener, at der er tale om "en bytter" efter et skyderi i samme gade 25. juli.

* 2. august: En 24-årig mand bliver ramt i ballen, da to mænd på en knallert åbner ild i krydset mellem Tomsgårdsvej-Tuborgvej og Frederiksborgvej.

* 1. august: To mænd på knallert affyrer flere skud på Nørrebrogade. En mand bliver ramt i den ene balle.

* 28. juli: Flere skud bliver affyret i Mjølnerparken. Tre biler, men ingen personer bliver ramt.

* 25. juli: En 26-årig mand bliver ramt af to skud i benet, da en bil stopper op i Rovsinggade, og en mand affyrer 8-10 skud. Kort efter bliver to mænd på 23 og 29 år anholdt i Mjølnerparken. De bliver dagen efter varetægtsfængslet.

* 14. juli: Der er skyderi i Mimersgade. Politiet finder efterfølgende afskudte hylstre, og dagen efter finder politiet et skudhul i en kaffebar på Heimdalsgade.

* 16. juni: Ukendte personer affyrer skud fra en knallert på Frederiksborgvej. To af skuddene rammer ruder i en kiosk og i en lejlighed. Ingen bliver ramt.

* 13. juni: På Gadelandet i Husum kommer to personer på en knallert kørende forbi en gruppe personer om eftermiddagen. Den ene affyrer mindst 12 skud mod gruppen. Politiet mener, at der er tale om "en bytter" for et skyderi samme morgen på Bogtrykkervej.

* 13. juni: Der bliver skudt på Bogtrykkervej i Nordvestkvarteret nær Tagensbo Skole natten til 13. juni. Politiet finder flere patronhylstre, men ingen gerningsmænd eller nogen ramte.
Kilder: Københavns Politi og Ritzau.

/ritzau/ 14. august

Er fri hash vejen frem?

Lars Trier gjorde sit ypperste i sit program på 24/7 om mandagen for at påvise, at fri hash vil dæmme op for bandekriminaliteten. Lars Trier, cand. scient. pol fra KU i 2003, er nabo til Christiania, og han brugte Christiania som eksempel på en forfejlet narkopolitik.

Mere af det samme, som vi har hørt på i årevis. Milliarderne fra hashsalg skal i de kommunale lommer, og banderne ophører (udsultes, red.).

Han havde den 7. august inviteret flere gæster, sikkert for at få bekræftet denne tese, men ingen var enig med ham.

Trine Bramsen fra S kunne endog oplyse om, at i Colorado, USA, hvor de har haft et forsøg med fri hash i 5 år, er netop udkommet en rapport om resultaterne, som siger, at kriminaliteten efter frigivelsen er steget. I Holland skulle resultater vise det samme.

Frank Jensen er interviewet til Politiken den 13. august, og han finder ikke det forebyggende arbejde har slået fejl.

Hvis ikke Frank Jensen kan se, at bandernes aktivitet hænger sammen med den kriminelle hashandel som forbundne kar, så er han blind.

Arnestedet er Pusher Street på Christiania, og der eksisterer ikke noget som er mere eller mindre kriminelt. Tillades det kriminelle miljø på Christiania, som kommunen jo nærmest har babysittet, så eskalerer udviklingen.

Det havde været så meget nemmere at tackle problemerne i 2004, end det er i 2016. Det er jo de unge fra dengang, mange sikkert med erfaringer fra gadekampe, som i dag hærger i gaderne.

Læs også TV 2 Lorry : Vær far inden det er for sent.

Butiksdød i ny bydel

Carlsberg grunden

For tiden er der fuld gang i at omdanne Carlsberg grunden til en ny bydel, men noget er gået galt.

Børsen og Berlingske skriver begge i dag om butiksdød.

Butikkerne i Carlsberg Byen går konkurs på stribe

Ambitionerne var store i Carlsberg Byen, som de er det i Ørestad og i flere andre ny bydele i havnen. For tiden i Nordhavnen, som er uden butiksliv overhovedet. Her er der til gengæld lokal utilfredshed og protester fra de ny beboere over byggeri af flere ungdomsboliger end oplyst, da folk købte, som ad omveje skal fylde tomter, da kommunen har fundet et hul i lokalplanen.

Eksklusive lejligheder, et torv, et nyt levende kvarter skulle danne ramme om den ny Carlsberg bydels idenditet. Vi har set det samme tema gå igen og igen i mange lokalplaner, men butikkerne kan ikke leve. For mange af de mindre erhvervsdrivende er Carlsberg Byen blevet et decideret mareridt, skriver Børsen. Der er alt for få brugere i forhold huslejens størrelse, eller måske de søger noget helt andet!

»Min lejekontrakt med Carlsberg Byen har foreløbig kostet mig en mio. kr., og tabene fortsætter måned for måned,« siger ejeren Ibrahim Yildiz.

»Vi går fallit på stribe, hvis huslejerne ikke sættes ned, og der lempes på vilkårene,« fortsætter han.

Også i pølseforretningen Steff’s Place er humøret helt i bund.

»Det går ikke godt. Jeg står over for at lukke i slutningen af måneden. Pengekassen er tom, og jeg lukker med et kæmpe underskud,« siger pølsemanden, der ikke ønsker sit navn frem.

Huslejen udregnes efter områdets forventede frekventation, og det er tydeligt, at teori og praksis er to forskellige verdener.

Banderne i Kbh

Den manglende indsats mod den tiltagende kriminalitet i København sætter i disse dage sine spor.

Unge drenge på knallerter skyder uden nogen form for motiv tilfældige borgere, primært andre unge, ned på gaden.

Politiet opfordrer til påpasselighed, hvis man bevæger sig udendørs.

Det er en konsekvens af en manglende kommunal indsats i de forskellige bydele de sidste mindst 15 år .

Vi savner et svar på hvad kommunen vil stille op, og ikke bare henvisninger til politiet, som vi har for vane de gør gang på gang.

Kommunen er selv en del af problemet.

Nyt i Juli

Studieboliger

I juli 2017 er der 598 boliger på 1 og 2 vær. lejligheder til salg i hovedstaden til en gennemsnitlig pris på 2,8 millioner kroner. I 2006 var tallet på 3273, så noget tyder på der kommer et pres og et nyt prisboom på udlejning.

I Nordhavn er de ny beboere begyndt at beklage sig over, at der bygges stadig flere studieboliger, da der skulle være problemer med grundsalget, og hullerne skal jo fyldes op? De har købt under falske forudsætninger!

Restaurant BARR flytter ind i NOMAs gamle lokaler.

Se Rendez Vous.

Christiania aktion

Den 6 juli fjernede politiet nok engang det opsatte hegn inde på Fristaden som skal beskytte Pusher Street. Læs nyheden på EB

Copenhagen Street Food

Madmarkedet på Christiansholm får luft under vingerne, hvor det til foråret fortsætter i en ændret udgave på Refshaleøen. Der skulle blive tale om et helt nyt hold kokke, og flere aktiviteter.

Endnu en domicil ejendom solgt

Alm. Brands bygning på Rådhuspladsen med Alm. Brand bank, klasselotteri og advokatkontorer er solgt for 590 mio. kr. til en engelsk fond. Bygningen skal renoveres, men der foreligger ikke noget om fremtidsplanerne.

I Sydhavnen på A. C. Meyers Vænge, nabo til Aalborg Campus (tidl. Nokia), skal ejendomsselskabet Patrizia opføre et boligbyggeri på 18.660 m2.

MT Højgaard skal stå for opgaven. Bebyggelsen består af i alt 176 boliger med både rækkehuse og lejligheder, samt af et mindre antal butikker primært centreret omkring kvarterspladsen i syd.

Fra nord til syd bliver anlagt et grønt strøg. Fra øst til vest brydes bebyggelsen af en grøn kile, som anlægges med gang- og cykelruter til Teglværksholmen og Sluseholmen.

De 56 rækkehuse er i 2, 2½ og 3 plan, og alle er med både for- og baghave. Boligerne i 2½ plan har også tagterrasse orienteret mod syd. De i alt 120 lejligheder er lejligheder til unge og familieboliger. Derudover opføres butikker, caféer og beboerlokaler i områdets stueetager.