Politikere i BR holder fest på skatteborgernes regning

EB bringer i dagens avis på nettet en artikel som påviser, at den radikale borgmester Anna Mee Allerslev fejrede sit bryllup med en bryllupsreception stort set gratis på Rådhuset. Det skulle have kostet 65.000 kroner for en enkelt dag, men Rådhuslokalet blev brugt i en hel weekend. Episoden har efterfølgende fået en del omtale på TV2 Lorry.
Se siden bydelens Rendez Vous.
Hjørnet langs kanalen til Brobergsgade synes at have fået en vis succes som café.

Rune Engelbrecht om Amager Fælled

Indlæg på Altinget om AmagerFælled

Byens overborgmester sætter betonbyggeri over padder, tudser og natur.

Måske er det fordi metroen har lommesmerter, og en for borgerne ukendt regning venter efter kommunevalget!(red.)

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur, og han har i et indlæg den 4.09 argumenteret med en række påstande  om boliger på AmagerFælled, som gengives nedenfor. Han er medlem af Etisk Råd og af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening.

Han svarer Frank Jensens afvisning af hans påstande i et nyt indlæg om beton spin bragt i Altinget den 13. september.

Der udspiller sig en naturkrig af stor principiel betydning på Amager Fælled i denne tid, hvor Socialdemokratiet og et spinkelt flertal i Borgerrepræsentationen vil begrave natur af national værdi under 260.000 etagemeter beton…..

Socialdemokratiets miljøordfører i Borgerrepræsentationen, Jakob Hougaard, afviser for eksempel på de sociale medier at »bevare nogle totalt ligegyldige svampe eller biller på et tilgroet område af fælleden.«

1. S-PÅSTAND: Overborgmesteren bebudede for nylig, at det medfører en mangel på »2 milliarder kroner« at standse byggeriet, fordi det skal finansiere penge, der allerede er brugt på metroen.(3)

FAKTA: MÅSKE. Ingen kender det eksakte beløb, men speederen trædes i bund i denne tid. På blot tre uger har overborgmesteren for eksempel skruet beløbet en halv milliard kroner i vejret. Tidligere i august sagde han således: »Vi skal have de 1,5 milliarder kroner i kassen, som er blevet brugt på at finansiere vores metrobyggeri.«(4) Og tre måneder tidligere kunne man læse i en folketingsbetænkning, at der »mangler 1 milliarder kroner i metro-regnskabet.«(5)

1, 1½ eller 2 milliarder kroner?

2. S-PÅSTAND: »Ingen har peget på, hvor de manglende penge skal komme fra,« hvorfor det indebærer andre forringelser, hvis byggeriet aflyses, hævder Frank Jensen i et lækket budskab til sine partitropper.(6)

FAKTA: FORKERT. Der behøver ikke spares en krone på skoler eller hospitaler. De Radikale har for eksempel foreslået at betale kontant for Amager Fælled ud af Københavns Kommunes overskud, der i år beløber sig til 3,6 milliarder kroner, som skal fordeles i budgetforhandlingerne. Der er tale om nye penge – og meget mere end rigeligt til at finansiere en aflysning af byggeriet.(7)

3. S-PÅSTAND: Overborgmesteren understreger, at han står vagt om fredet natur: »Der skal ikke bygges boliger på den fredede del af Amager Fælled. Udover at være hamrende ulovligt ville det gå stik imod mit klare politiske mål.« Men som han tilføjer: Den gamle strandeng, der skal bebygges, »er ikke fredet.«(8)

FAKTA: NEJ, MEN … Området HAR teknisk set været fredet. Som led i den historiske aftale om Ørestaden blev alle politiske kneb imidlertid taget i brug for at forpurre og ultimativt annullere denne fredning, efter den var besluttet.

Gense eventuelt Deadline den 10. september 2017 med Krause Kjær ude af flippen i en diskussion om netop denne fredning.

De naturmæssigt vigtigste arealer på Amager Fælled er på grund af historisk vilkårlige grænsedragninger endt i byzonen frem for landzonen, men for et kvart århundrede siden hed det officielt fra både stat og kommune, at man skam alligevel ville beskytte disse ‘byzone’-naturarealer – alt imens man hemmeligt var i fuld gang med at udvikle Ørestad-ideen med ganske andre konsekvenser. Det opdagede daværende direktør for Danmarks Naturfredningsforening (DN), David Rehling, da en højtstående embedsmand i centraladministrationen røbede rævekagen i 1991.

Rehling var chokeret over manipulationen fra en kreds omkring daværende finansminister Henning Dyremose og overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (der i dag sjovt nok er direktør i selskabet bag det påtænkte byggeri, By & Havn). Rehling skriver: »Jeg var fuldstændig målløs. Det lå helt ud over mine forestillinger om, hvor svindlerisk ’de ansvarlige’ politikere og embedsmænd kunne optræde i et land som Danmark.«

Derfor fik vi Loven om Ørestaden med grønt lys til bebyggelse af dele af fælledens natur, det ellers var aftalt at beskytte.

DN skyndte sig at fremsætte en fredningssag vedrørende de ufredede naturarealer på Amager Fælled, også den gamle unikke strandeng, hvor Socialdemokratiet i dag vil placere 260.000 etagemeter beton. Overfredningsnævnet nåede endog lige akkurat af offentliggøre fredningen via Ritzau, men et kreativt lovgivningsarbejde annullerede med lynets hast det hele.

Rehling skriver: »Området var fredet i 18 timer. En danmarkshistorisk mindsterekord. For dagen efter vedtog SVK-partierne i Folketinget det genfremsatte lovforslag om Ørestaden. Forslaget indebar stadig en bebyggelse af Amager Fælleds naturarealer. Og for at det ikke skulle være løgn, indeholdt forslaget en nyindsat bestemmelse: ‘Verserende fredningssager for området bortfalder’.« (9)

Det er blandt andet resultatet af dette politiske svindelnummer, som Socialdemokraterne gentagne gange refererer højtideligt til som en historisk »aftale« om Ørestaden, de »ikke vil løbe fra«.

Summa summarum: Når området i dag ikke fortsat er fredet, skyldes det udspekulerede politiske greb, og derfor er det misvisende at henvise til en gammel aftale om byggeri på området.

4. PÅSTAND: »Altså med 100.000 flere københavnere, så er det 45.000 flere boliger, der skal bygges inden 2027« i København, hævder overborgmesteren som begrundelse for at fastholde de 2.000-2.500 boliger på Amager Fælled. (10)

FAKTA: TVIVLSOMT. Prognosen om behovet for 45.000 nye boliger er stærkt udfordret.

En mailkorrespondance, som Bryggebladet har fået aktindsigt i, viser, at By & Havn har presset på for at få byggeriet i gang så hurtigt som overhovedet muligt, for jo længere tid det tager, »jo større er risikoen for, at efterspørgslen på boliger når at aftage,« som chefen for Planlægning og Arkitektur i By & Havn, Rita Justesen, selv har påpeget bag kulisserne.(11)

En tidligere seniorrådgiver i byudvikling mener sågar, at boligbehovet er voldsomt overdrevet: »Det er en misvisende fortælling. Det er rigtigt, at Københavns befolkning vokser meget, men det er ikke rigtigt, at det medfører et tilsvarende byggebehov.« De 11.000 nye københavnere, der kom til byen i 2016, behøvede f.eks. kun 800-900 nye boliger, fordi 10.000 var nyfødte, og fortsætter udviklingen, vil der for eksempel i 2015-2027 kun være behov for 16-18.000 nye boliger, men man regner med hele 45.000 og har planlagt areal til 50.000.(12)

Det er altså ikke utænkeligt, at København sagtens kan undvære boligerne på Amager Fælled.

5. PÅSTAND: Den gamle strandeng, som Socialdemokraterne vil bebygge, kan ikke sammenlignes med »uberørt natur«, for den har været »brugt til losseplads« i årevis, hævder de københavnske socialdemokraters miljøordfører, Jakob Hougaard.(13)

FAKTA: FORKERT. Den gamle strandeng har aldrig været BRUGT som losseplads. Alligevel påstår Hougaard dette i diverse debatter, efter at han har fået fakta serveret flere gange.(14)

Overborgmesteren og By & Havn fortsætter til gengæld mere snedigt end Hougaard med at fremhæve, at strandengen har været »udlagt som losseplads« – men det er for at sende et budskab, der er irrelevant for naturen. Ordet UDLAGT er blot et røgslør over det faktum, at lossepladsen aldrig har været placeret dér. Der er engang blevet deponeret en bunke jord fra opførelsen af Psykiatrisk Hospital et enkelt sted på arealet, ingen losseplads.

Desuden: »uberørt natur« betyder ikke, at ingen har »rørt« ved naturen, men at arealet ikke har været opdyrket eller bebygget i cirka 5.000 år(15), hvis ikke ligefrem 6.000-7.000 år – og dét er ganske unikt. De militære øvelser og almindelige naturbesøg på arealet har ikke haft negativ natureffekt – det er opdyrkning og rydning til beton, der destruerer naturværdierne.

6. PÅSTAND: »Jeg er ingen naturekspert, men en strandeng kræver vel per definition en strand,« skriver Jakob Hougaard sarkastisk. (16)

FAKTA: JA, Hougaard er ingen naturekspert, men NEJ, der er en god forklaring på, at strandengen ikke ligger ved en strand.

Området er en GAMMEL strandeng, for indtil for få årtier siden har området ligget lige ud til Amagers vestkyst i tusindvis af år. Siden inddæmningen ligger den selvfølgelig ikke længere ved kysten, men det ændrer ikke ved, at der er tale om en gammel strandeng. På den vestlige del findes endnu kun nogle af de salttålende arter, som oprindelig er knyttet hertil, men strandoverdrevet på den østlige del af arealet har ikke har ændret sig nævneværdigt.

Der ER med andre ord paradoksalt nok tale om oprindelig dansk kystnatur midt i en dansk storby, påpeger lektor emeritus Peter Vestergaard, der er ekspert i strandenge.(17)

KONKLUSION
Overborgmester Frank Jensen er i færd med at destruere truede og fredede arter, og ved samme lejlighed begraver han enhver tillid til, at kommunens vedtagne programmer betyder det fjerneste i praksis. Som nævnt er det Københavns Kommunes officielle politik, at man er  »forpligtet til at bremse tilbagegangen af biodiversiteten« – men overborgmesterens 260.000 overflødige etagemeter beton gør det stik modsatte.

Op til kommunevalget et rødt budget

Et rødt budgetforlig for næste års pengeforbrug i København er indgået den 7. september.

I en pressemeddelelse skriver forligspartierne, at det især er skoler, daginstitutioner, boliger til ældre- og handicappede, cykelstier og sportsanlæg, som vil blive tilgodeset.

Der er er således afsat penge til en moderniseringsplan for byens 1.931 plejeboliger, samt til sportsfaciliteterne i Svanemøllehallen, Ryparkens Idrætsanlæg og Sundby Stadion.

Der er ikke afsat midler til Amager Fælled, som forventes bebygget med 260.000 etagemeter,  heraf skal de 178.000 etagemeter være til ny boliger, 25% af dem almene.

Det ville være ønskværdigt, men det bliver ikke tilfældet, at området blev anvendt til studieboliger, hvis det virkelig skal bebygges. Området ligger tæt på det nybyggede KU, men så mister metroselskabet penge, så der er mange hensyn at tage.

De studerende kan se frem til containerboliger som over natten blev tilladt etableret på Refshaleøen, men de rækker næppe, og ligger noget længere væk.

Udover mangel på studieboliger har København ikke boligmangel, for ingen naturlov bestemmer vi skal være flere, men det mener Kommunen, og By & Havn monopolisere med metrobyggeriet byens udvikling.

Socialdemokratiet aviser at det er et problem, og mener byen har brug for flere boliger, for de kan ikke løbe fra gælden på 20 mia. i Amagermetroen, som er nedslidt før tid, som kræver flere passagerer i metroen. I dag har København en gældspost på op mod 40 mia. kroner, som ingen taler om.
.

Nordhaleøen

Et nyt projekt har set dagens lys. NORDHALEØEN.

En ny bydel som forbinder Nordhavn med Refshaleøen.
Klima- og stormflodssikring i nord kombineres med en ny bydel, som samtidig kan erstatte en Havnetunnel.
Der kan via Nordhaleøen anlægges en letbane (evt.  metro) sammen med gennemkørende cykel- og bilbaner. Refshaleøen, som i dag er perspektiv område, vil kunne anlægges med en attraktiv infrastruktur udenom den indre by, så mon ikke dette forslag går hen og bliver byens næste store projekt sammen med letbaner til forstadskommunerne.
Det er i hvert fald for engangs skyld visionær byplanlægning.

Amager Fælled

Politiken skriver i dag, at der ikke er tale om 6% af fælleden som forsvinder, men 70%. Kommunen indregner Lossepladsen i tallene, men det område har ikke nogen bevaringsværdig natur.

Hele Amager Fælled alt inklusive er på 325 hektar, og trækker man vandrehjemmet, boldbaner, et område udlagt til campingplads og andet fra, kommer man ned under 275 hektar. Lokalplanen for det nye byggeri udlægger 40 hektar som projektområde. Det er cirka 15 procent af de 275 hektar.

Foldschack vil af med Pusher Street

Som en af de stærkeste fortalere i 15 år for et bilfrit Christiania, vil Knud Foldschack  nu af med Pusher Street.

Det historiske forløb kan læses på Christianshavnernet.dk

Knud Foldschack vil give Pusher Street tilbage til Staten. Det udtaler han til Berlingske.

Et køb til 3.500 kr. pr. m2 vil Foldschack idag forære tilbage til Staten i en tid hvor priserne pr. m2 på Christianshavn har passeret 40.000 kr. pr. m2. På Krøyers Plads betales endda langt mere. Det må derfor siges at være en god forretning. Fra Prinsessegade indgangen ned til omkring Café Nemo vil Staten få råderum, som kommunen får det på Amager Fælled, en smal tange som vil frigøre en del af området. Her kan Staten bygge til billigere priser end christianitterne.

Det som Knud Foldschack glemmer er, at Fristaden og Pusher Street hænger sammen, er en og samme sag. Ingen kan vel forestille sig et Pusher Street uden værtshuse eller omvendt. De er hinandens eksistensgrundlag. Det har det altid været sådan, og det vil det også  være i fremtiden. De “ny” og yngre christianitter har jo netop nedstemt at ville gribe ind overfor den kriminelle del.

Det hæmmer selvfølgelig normaliseringen, som ikke flytter sig ud af stedet, og det kan risikere at aktivere hjemfaldspligten, som Kommunen har så travlt med at udnytte overfor andre borgere.

Dengang Fristaden hørte under Staten ville Kommunen heller ikke gøre noget ved biltrafikken. Fristaden, som kontraktligt iflg. aftalen er bilfri, var alene et Statsligt anliggende. I dag er det kommunens anliggende, og det siden 2011, men kommunen gør ingenting.

Nu skal der iflg. Morten Kabell gøres noget ved biltrafikken i hele København, og det må omfatte bydelen Christianshavn. Det vil få konflikten mellem borgere, kommune og på Christianshavn mellem Fristaden og kommunen til at blusse op igen.

Det gælder ikke mindst cykelruten, som er en vittighed, og med en reguleret trafik i Prinsessegade, en stopklods for folk uden ærinde i området, så vil det især vil ramme hele Fristaden. Den trafikale problematik til milliardhandlen i Pusher Street, som kommunen indtil dato har negligeret, vil Fonden åbenbart ikke involveres i?

Københavnerliv i august. Frank Jensen bulldozer Amager Fælled og udvandrer fra interview

Metroens kapacitet på bristepunktet.

S-toge og metro er overbelastede i myldretiden. Metroen skal enten have flere vogne eller køre hyppigere, men det er der vist ikke penge til, da metro materiellet  allerede i dag trænger til at blive renoveret.

Fri hash i Pusher Street, og 20 mio. i kommunal gave til beboerne.

Handlen af hash på Christiania har iflg. TV 2 Lorry igen passeret en milliard kroner på årsbasis. Fristaden gør ingenting selv, magter det ikke, siger de, mens Københavns Kommune fodrer Fristaden med  20 mio. i støtte til de omkringliggende boere.

I februar i år indgik Københavns kommune en såkaldt partnerskabsaftale med Christianiafonden. Der betyder, at kommunen over en årrække investerer 20 millioner. Penge som er møntet på at forbedre forholdene for beboere tæt på Pusher Street.

Det er rigtig mange penge til meget få beboere, og hvad støtten skal bruges til, det melder historien ikke noget om?

De Radikale sætter spørgsmålstegn ved By & Havn. Er de mere til skade end til gavn.

Måske det skyldes at By & Havn, med Frank Jensens velsignelse, på 2 dage fik smadret den rekreative natur med bæltekøretøjer for at tage vandprøver selvom planerne ikke er vedtaget. Undervejs blev aktionen dog stoppet indtil videre. Præcis det berørte stykke natur til boliger er fyldt med det mest bevaringsværdige dyreliv, og da Frank Jensen fik nærgående spørgsmål udvandrede han fra et interview på TV om emnet. Her viste han sit sande københavner ansigt. For Frank Jensen er fælleden bare et stykke jord uden værdi. Det er metoder man kun kunne forvente sig fra totalt uansvarlige entreprenører, men af en borgmester, som burde stå op for miljøet, Nej…..

Støj

Indre By er en blanding af beboere, caféer og barer med høj musik. Frank Jensen håber det bliver bedre af sig selv, og vil ikke gribe ind.

»Vi har et klart fokus på, at de beslutninger, vi træffer, skal bevillingsnævnet leve op til. Og vi stiller større krav til barer. De skal samarbejde om at begrænse problemerne. Det er vigtige skridt, som vi nøje vil følge«.

Han hæfter sig ved, at der allerede er indført et stop for nye natbevillinger i de hårdest ramte kvarterer. Den kurs kan udbredes til andre områder, hvis behovet opstår, påpeger overborgmesteren. Politiken.

Amager Fælled

Pension Danmark har indgået en aftale med selskabet By & Havn om at etablere et fælles projektselskab. Projektselskabet skal de næste 10 år udvikle Ørestad Fælled Kvarter.

PensionsDanmark har gjort aftalen betinget af en tilfredsstillende ”due dilligence” vedrørende jordbundsforhold (som jf. ovenfor blev indstillet) og en masterplan, samt at Københavns Kommune vedtager en endelig lokalplan for området.

Projektselskabet forventer, at der bygges ca. 178.000 etagemeter bolig fordelt med 75 % på private udlejnings- og ejerboliger, og 25% almene boliger. Hertil kommer parkering og institutioner. Selskabet har været i dialog med flere almene boligselskaber, da man ønsker en blandet beboersammensætning.

Når Ørestad Fælled Kvarter er opført, vil selskabet overgå fra at være bygherre til at varetage udlejning og salg af boliger. Dermed kommer selskabet til at stå for udviklingen af hele bykvarteret. Ved at stifte et selskab, der tager hånd om den samlede byudvikling, kan der i højere grad tages hånd om at opfylde byudviklingens mål.

Hotelkæden Scandic

Kæden har indgået en aftale med det norske selskab HM2, ejer af en grund på Kalvebod Brygge, om at opføre koncernens største hotel til 1,5 mia.  kr. Hotellet skal have 632 værelser, restauranter, møde- og konferencefaciliteter mm., og forventes klar i 2021.

Hotellet indrettes i et samarbejde  Dissing+Weitling arkitekter, og Scandic som skal leje. Dissing+Weitling bekræfter, at tegningerne til Scandics hotel i store træk er de samme som HM2 fik tegnet i 2011. HM2 har valgt at omlægge planerne fra kontordomicil til hoteldrift, som er mere lukrativt.

Containerboliger

TMF er loren ved at der placeres mere end 50 containerboliger på Refshaleøen til de studerende. Mindst 2 firmaer står klar i kulissen med flere tusinde containerboliger, som kan placeres på Refshaleøen, Kløverparken, i Nordhavnen og Sydhavnen. TMF kræver lokalplaner først. En containerbolig koster fra 3.800 til 5.000 kroner om måneden, så den er ret kostbar.

Tryk på lokalplanerne

De mange byggerier skaber kø i TMF.

Flere biler i byen skal forbydes adgang

Nogen havde regnet forkert, så nu skal der findes en løsning på færre biler i byen. Morten Kabell : Bilmængden i byens gader skal ned. Der skal gøres bedre plads til cykler og kollektiv trafik. En større del af byen skal omfattes af betalingsparkering. I budgetforhandlingerne, som starter i dag på Københavns Rådhus, vil miljøborgmesteren også kræve »en ambitiøs cykelpakke«.

Boligpriser

I juli blev en milepæl nået, da den gennemsnitlige, sæsonkorrigerede kvadratmeterpris kom op over 40.000 kroner. De stigende priser skyldes primært projektsalg af lejligheder, der endnu ikke er bygget færdig. En projektlejlighed på 85 kvadratmeter koster i gennemsnit 3.750.000 kroner. Prisen på en allerede opført lejlighed på samme størrelse er til gengæld kun 3.320.000 kroner.

Andelsboliger er blevet en handelsvare

Under bordet eller 200.000 kr. for nogle ruller toiletpapir som følger med. Sælgerne kan ikke se der er noget problem i at forlange lidt småpenge for nogle småting som følger med i handlen.

Helioport i Nordhavn

Et forslag om en helioport – helikoptertransport af krydstogtgæster – er nedstemt i TMF.

Airbnb vinder markedsandele i København

Selskabet formidler omkring 2 millioner overnatninger i København.

FAKTA: 31.000 DANSKERE LEJER UD PÅ AIRBNB
Den typiske udlejer tjener ifølge Airbnb 14.600 kroner på at lade rejsende overnatte 22 gange på 12 måneder.

Tjenesten har haft massiv vækst. Fra 1. april 2016 til 1. april 2017 brugte 732.000 gæster Airbnb i Danmark.

I samme periode 2014-2015 brugte 214.000 gæster Airbnb i Danmark, mens tallet var 28.000 i perioden 2012-2013.

Der var 31.000 aktive udlejere i Danmark fra 1. april 2016 til 1. april 2017. Det vil sige profiler på Airbnb, som har haft mindst en udlejning i det foregående 12 måneder.

Heraf var de 19.000 udlejere i København. I alt 450.000 gæster brugte Airbnb i hovedstaden i perioden.

Gennemsnitsalderen for udlejerne er 38 år.

Kilde: Airbnb.