Hotel Aladdin

E/F Aladdin i Benenden synes at være blevet et eftertragtet Hotel.

Flere lejligheder er annonceret til udlejning. Denne i Sofiegade

En anden i Burmeistersgade. Appartement in Copenhagen

Endnu en 2 værelses på nettet til 100€ pr. dag. En ny form for investering er at modernisere de  2 værelses boliger, som det nu også synes at ske i E/F Aladdin.

Efterfølgende bruges de møbleret til privat udlejning. Det konflikter vist med bopælspligten.

Vi er tilfældigt stødt på en ny bolig. http://www.apartmentincopenhagen.com/apartments/christianshavn-the-maritime-neighbourhood-510/burmeistergade-close-to-christiania-1/

men der er på nettet annonceret flere boliger. Tidshorisonten er ofte dagsudlejning, uge-, weekend- eller langtidsudlejning, og man kan for tiden også finde et værelse til den beskedne pris på 5.000 kr. om måneden.

Udlejning på Christianshavn er tilsyneladende blevet Big Business, og flere har bemærket at udskiftningen af beboere i flere boliger synes at være høj. Hvorfor også betale for et kommende, sikkert dyrt Hotel i Søkvæsthuset, hvis man kan få en moderniseret 2 værelses til mindre end det halve.

Familiehandler topper

Boligmarkedet i København

I de første 6 måneder af 2017 steg antallet af familiehandler, en metode som anvendes til at overdrage værdier i en familie, til 731 lejligheder i Hovedstaden. Mere end to en halv gange flere boliger end i samme periode for fem år siden.

I en familiehandel kan forældre sælge en bolig fordelagtigt til søn eller datter, – 15% under den offentlige vurdering, som ligger under markedsprisen -,  som ad den vej kan komme ind på boligmarkedet.

Ny boligboble uundgåelig

Priserne på ny boligprojekter i København suser i vejret

Regeringen har aflyst skrappere regler på lånemarkedet, prisen er steget med 10 % på et kvartal, og visse steder er den nu oppe på 42.000 kroner pr.m2 i København.

Kommunen vil have boligkvadratmeterne sat ned, for flere i byen er singler og det betyder færre har råd til at købe til de høje priser, og de som køber risikerer at blive stavnsbundet eller i værste fald, hvis renterne stiger, eller betingelserne for lån ændres ret meget, at gå i betalingsstandsning.

En nedadgående regulering af priserne på ejerlejligheder er på sigt iflg. ChrHavn.dk umulig at undgå.

Børnefamilier flygter fra Storbyen

Siden 2011 er 20% af børnefamilierne i byen flyttet eller flygtet længere ud. På landet er livet  roligere, der findes boliger med mere plads til billigere priser, i ofte fredfyldte omgivelser havet tæt på og frisk luft. Naboskabet skulle også være bedre. Kilde KL.