Kategoriarkiv: Fristaden, Christiania Fonden

Fristaden Christiania, bydelens 5 kvadrant. Før og efter lovliggørelsen.

Politiaktioner på Staden

Politiet rydder jointfabrik på Christiania.

Et par tusinde joints og mere end 35.000 undervejs var resultatet, da en bunker blev gennemsøgt.

28.03.2018

Skarpladt pistol fundet under politiaktion på Christiania

Politiet har fundet en skarpladt pistol under en aktion, der blev gennemført i Pusher Street på Christiania i morges. Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Derudover har politiet beslaglagt cirka 8,5 kilo cannabisprodukter, 600 joints og 800 kroner.

Den 5. december 2017

Københavns Politi oplyser, at 25 personer er anholdt i Pusher Street. Heraf er de 3 formodede pushere og 22 personer er hashkøbere.

Den 29.november 2017

BESLAGLÆGGELSER

Københavns Politi har de sidste 3 dage på Christiania beslaglagt :
11.691,6 g hash
3.478 joints
8 lsd mærker
26.731 kr. i kontanter

Aktionerne har været vendt mod købere og sælgere, og der er blevet brugt en drone, for at følge køberne.

Indsatsen har resulteret i, at samlet er mere end 60 hashkøbere blevet sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Politiet oplyser, at der i forbindelse med aktionen onsdag også blev pågrebet en leverandør, som var igang med at levere hashprodukter fra  en parkeret bil uden for Christiania.

Husker du

Christianias advokat Foldschack i 2005:

Det kan ende med, at den eneste forandring bliver, at Christiania går fra at være et ureguleret område med en frizonelov til at blive et fantastisk boligeksperiment. Vi er ved at lægge grundstenen til noget helt unikt i Europa. Christianitterne var den 18. april 2005, på et fællesmøde, enige om at tage positivt imod det forslag fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, som fremtidens Christiania skal bygges op omkring.

Opdateres

Beboersammensætningen på Christiania

Seksogfyrre år gammel.

Ifølge oplysninger fra Bygningsstyrelsen var aldersfordelingen i 2006 som følger:

  • 18 pct. af christianitterne er under 18 år.
  • 5 pct. af christianitterne er i alderen 19-24.
  • 74 pct. af christianitterne er mellem 25 og 65 år.
  • Blandt disse er hele 68%mellem 40-65 år.
  • 3 pct. af christianitterne er ældre end 65 år.

Ifølge Christiania boede der officielt 645 personer over 18 år på Fristaden (uofficielt sikkert et par hundrede mere….). Bygningsstyrelsen skriver 630 voksne plus 130 børn.

I 2017  er 8% af christianitterne over 65 år (tal fra Københavns Kommune), og det skyldes ifølge Christianias talsmand, Risenga Manghezi, som udtaler til DR4, at der ikke er så stor udskiftning i beboer sammensætningen.

Kun få af de ældre christianitter har mulighed for at rykke videre, men det er vist et generelt problem gældende for rigtig mange af de ældre københavnere.

I dag er det imidlertid kun lidt under halvdelen af christianitterne eller 46%, som er mellem 40 og 65 år gamle mod 68% i 2006. Så en udskiftning må have fundet sted, og mellem linierne, så forstår man, at mange kun bor på Fristaden i få år.

Men hvis fristaden skal bestå på lang sigt, er der nødt til løbende at komme flere yngre christianitter til, som samtidig vil blive boende. Ifølge Risenga Manchezi fylder behovet for at gøre plads til flere nye beboere derfor også en del i diskussionerne i fristaden.

– Vi diskuterer for eksempel, om vi kan bygge ældreboliger eller oldekoller, så nogle af de ældre kan flytte sammen på smartere og færre kvadratmeter, så der kan blive plads til flere yngre beboere, siger han.

Der bor i dag omkring 646 borgere + børn på Christiania.

Møde i Beboerhuset

Lokaludvalget afholder sammen med Task Force Pusher Street et dialogmøde den 20. september,

Onsdag den 20. september kl. 19.30-21.30 inviterer Christianshavns Lokaludvalg i samarbejde med Task Force Pusher Street og lokalpolitiet til dialogmøde.

På mødet orienterer politiet om de seneste og kommende tiltag i lokalområdet. Derefter er der debat, kommentarer og spørgsmål.

Mødet holdes i Salen i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34. Undervejs vil der blive serveret kaffe, te og vand.

Foldschack vil af med Pusher Street

Som en af de stærkeste fortalere i 15 år for et bilfrit Christiania, vil Knud Foldschack  nu af med Pusher Street.

Det historiske forløb kan læses på Christianshavnernet.dk

Knud Foldschack vil give Pusher Street tilbage til Staten. Det udtaler han til Berlingske.

Et køb til 3.500 kr. pr. m2 vil Foldschack idag forære tilbage til Staten i en tid hvor priserne pr. m2 på Christianshavn har passeret 40.000 kr. pr. m2. På Krøyers Plads betales endda langt mere. Det må derfor siges at være en god forretning. Fra Prinsessegade indgangen ned til omkring Café Nemo vil Staten få råderum, som kommunen får det på Amager Fælled, en smal tange som vil frigøre en del af området. Her kan Staten bygge til billigere priser end christianitterne.

Det som Knud Foldschack glemmer er, at Fristaden og Pusher Street hænger sammen, er en og samme sag. Ingen kan vel forestille sig et Pusher Street uden værtshuse eller omvendt. De er hinandens eksistensgrundlag. Det har det altid været sådan, og det vil det også  være i fremtiden. De “ny” og yngre christianitter har jo netop nedstemt at ville gribe ind overfor den kriminelle del.

Det hæmmer selvfølgelig normaliseringen, som ikke flytter sig ud af stedet, og det kan risikere at aktivere hjemfaldspligten, som Kommunen har så travlt med at udnytte overfor andre borgere.

Dengang Fristaden hørte under Staten ville Kommunen heller ikke gøre noget ved biltrafikken. Fristaden, som kontraktligt iflg. aftalen er bilfri, var alene et Statsligt anliggende. I dag er det kommunens anliggende, og det siden 2011, men kommunen gør ingenting.

Nu skal der iflg. Morten Kabell gøres noget ved biltrafikken i hele København, og det må omfatte bydelen Christianshavn. Det vil få konflikten mellem borgere, kommune og på Christianshavn mellem Fristaden og kommunen til at blusse op igen.

Det gælder ikke mindst cykelruten, som er en vittighed, og med en reguleret trafik i Prinsessegade, en stopklods for folk uden ærinde i området, så vil det især vil ramme hele Fristaden. Den trafikale problematik til milliardhandlen i Pusher Street, som kommunen indtil dato har negligeret, vil Fonden åbenbart ikke involveres i?

Almene boliger

Alment byggeri er måske nødvendigt, men efter vor opfattelse ikke ønskværdigt.

Beboerne i et alment byggeri har som udgangspunkt ikke noget til fælles udover de mangler en bolig (ofte billig og tilskudsberettiget). Det er således ikke en homogen beboerskare som sættes sammen.

I København er de almene boliger dyrere i drift, end almene boliger i resten af landet. Ikke som følge af grundpriserne, men en varieret beboersammensætning med forskellige boligsociale forudsætninger spiller sammen med krav om serviceniveau, og har indflydelse på driften. Ejendomswatch.

En almen bolig på Christianshavn, om det er AAB, KAB eller Lejerbo, er da absolut heller ikke billig, men alligevel populær på grund af beliggenheden tæt på Volden, Kanalen og City.

Det er således ikke lokalmiljø eller atmosfæren, som er trækplaster. Det er alene beliggenheden, hvor sammenholdet er historie i en arbejderbydel, som er transformeret til et velhaver kvarter.

Boformen kræver ikke den store investering. Det er en lejebolig til at betale, men resultatet er ofte en beboersammensætning som er uden kontakt med hinanden og nærmiljøet. Lige børn leger bedst, siges det, og kan aflæses i leg, fritidsaktiviteter og skolevalg. Eller boformen bliver omvendt et samlingspunkt for ligesindede, som udvikler et stærkt sammenhold, ofte betegnet som en ghetto, da det primært er indvandrere som finder sammen.

Så begrebet mangfoldighed har ikke hold i virkeligheden, og det giver ikke mening, at sige at direktøren skal bo side om side med rengøringsassisten, for det sker ikke. Mangfoldighed i byen er et kommunalt værktøj, et begreb uden indhold. Der er jo en grund til, at arbejderboligernes beboere sad på Værtshus hos Emma i Huset på Christianshavn.

Fordelene er alene boligselskabernes, hvor  flere skal deles om at betale regningen, når folk flytter, eller måske flygter fra en misligholdt bolig og istandsættelse, i en ofte ejendom ofte placeret i triste omgivelser med en måske mangelfuld og ildelugtende renovation. For ikke at nævne opgange og udearealer i omgivelser der som regel signalerer en generel misligholdelse.

Det skribentens erfaringer, at det alene er boligselskaberne som har fordel af de mange penge som anvendes på denne form for byggeri, så at placere 7 almene boligejendomme midt i et rækkehuskvarter eller omvendt er ikke ensbetydende med en mangfoldig livskvalitet.

Foldschack blander sig i Bandedebatten

Fri hash og høstfester skal løse problemet.

Den idylliske kriminalitet på Christiania er på vej ud af kontrol som følge af banderne, mener Foldschack

Læs Politiken den 16. august.

Københavns kommune og politiet sætter ind med ny tiltag.

Børn af forældre som er bandemedelemmer er i fare for at blive ny bandemedlemmer, og hjemmebesøg er en del af en ny indsats, men er af gammel dato.

Denne form for indsat blev i 2011, af en nu afgået sagsmedarbejder  i et telefonisk indspark i Lars Triers udsendelse  om bander den 7. august, skrottet politisk. En indsats som bar frugt på landsplan, som ingen af de tilstedeværende kendte noget til!

København ligger som København har redt

Søren Pind bringer et indlæg på hans blog i Berlingske, og retter fokus mod de almene byggerrier, og vi har tilbøjelighed til at give ham ret.

Og Rozenkrantz Theil imødegår kritikken.

Bandedebatten

* 13. august: Politiet modtager klokken 23.07 en anmeldelse om et skyderi ved Mimersgade.

* 12. august: To tilfældige mænd bliver ramt ved Den Røde Plads på Ydre Nørrebro. To personer på en knallert kom kørende til stedet, og passageren på bagsædet affyrede seks til otte skud mod de to ofre. 

* 11. august: Politiet rykker ud til en anmeldt skudepisode i Københavns Nordvest-kvarter. Ingen bliver umiddelbart ramt. Politiet finder et stykke derfra en bil med et skudhul i.

* 10. august: Torsdag aften bliver der skudt hele tre steder i København. Et af skyderierne sker i Nordvest, hvor en tilsyneladende tilfældig 27-årig mand var i skudlinjen. Kun mandens knallert bliver dog ramt. De to andre skudepisoder torsdag skete i Tingbjerg og i Korsgade på Nørrebro.

* 9. august: Omkring klokken 22 bliver en tilfældig familiebil beskudt omkring Mjølnerparken. Politiet ved ikke, hvorfor der blev skudt, men betragter episoden som banderelateret.

* 8. august: En vildfaren kugle ender i en sofa i en lejlighed på Lundtoftegade, mens en person var til stede i lejligheden. Personen har ingen banderelationer, og politiet mener, at det var tilfældigt, at netop denne lejlighed blev beskudt.

* 5. august: Kort efter midnat bliver en 19-årig mand skudt i benet i Mimersgade på Nørrebro. Offeret var en tilfældig mand, der intet har at gøre med bandekonflikten.
* 4. august: En 17-årig dreng bliver det tilfældige offer, da to mænd på knallert skyder ham i foden i Tingbjerg.

* 4. august: Der bliver kort før klokken 13 affyret skud mellem to biler på Rovsingsgade i København. En bliver ramt. Politiet mener, at der er tale om "en bytter" efter et skyderi i samme gade 25. juli.

* 2. august: En 24-årig mand bliver ramt i ballen, da to mænd på en knallert åbner ild i krydset mellem Tomsgårdsvej-Tuborgvej og Frederiksborgvej.

* 1. august: To mænd på knallert affyrer flere skud på Nørrebrogade. En mand bliver ramt i den ene balle.

* 28. juli: Flere skud bliver affyret i Mjølnerparken. Tre biler, men ingen personer bliver ramt.

* 25. juli: En 26-årig mand bliver ramt af to skud i benet, da en bil stopper op i Rovsinggade, og en mand affyrer 8-10 skud. Kort efter bliver to mænd på 23 og 29 år anholdt i Mjølnerparken. De bliver dagen efter varetægtsfængslet.

* 14. juli: Der er skyderi i Mimersgade. Politiet finder efterfølgende afskudte hylstre, og dagen efter finder politiet et skudhul i en kaffebar på Heimdalsgade.

* 16. juni: Ukendte personer affyrer skud fra en knallert på Frederiksborgvej. To af skuddene rammer ruder i en kiosk og i en lejlighed. Ingen bliver ramt.

* 13. juni: På Gadelandet i Husum kommer to personer på en knallert kørende forbi en gruppe personer om eftermiddagen. Den ene affyrer mindst 12 skud mod gruppen. Politiet mener, at der er tale om "en bytter" for et skyderi samme morgen på Bogtrykkervej.

* 13. juni: Der bliver skudt på Bogtrykkervej i Nordvestkvarteret nær Tagensbo Skole natten til 13. juni. Politiet finder flere patronhylstre, men ingen gerningsmænd eller nogen ramte.
Kilder: Københavns Politi og Ritzau.

/ritzau/ 14. august

Er fri hash vejen frem?

Lars Trier gjorde sit ypperste i sit program på 24/7 om mandagen for at påvise, at fri hash vil dæmme op for bandekriminaliteten. Lars Trier, cand. scient. pol fra KU i 2003, er nabo til Christiania, og han brugte Christiania som eksempel på en forfejlet narkopolitik.

Mere af det samme, som vi har hørt på i årevis. Milliarderne fra hashsalg skal i de kommunale lommer, og banderne ophører (udsultes, red.).

Han havde den 7. august inviteret flere gæster, sikkert for at få bekræftet denne tese, men ingen var enig med ham.

Trine Bramsen fra S kunne endog oplyse om, at i Colorado, USA, hvor de har haft et forsøg med fri hash i 5 år, er netop udkommet en rapport om resultaterne, som siger, at kriminaliteten efter frigivelsen er steget. I Holland skulle resultater vise det samme.

Frank Jensen er interviewet til Politiken den 13. august, og han finder ikke det forebyggende arbejde har slået fejl.

Hvis ikke Frank Jensen kan se, at bandernes aktivitet hænger sammen med den kriminelle hashandel som forbundne kar, så er han blind.

Arnestedet er Pusher Street på Christiania, og der eksisterer ikke noget som er mere eller mindre kriminelt. Tillades det kriminelle miljø på Christiania, som kommunen jo nærmest har babysittet, så eskalerer udviklingen.

Det havde været så meget nemmere at tackle problemerne i 2004, end det er i 2016. Det er jo de unge fra dengang, mange sikkert med erfaringer fra gadekampe, som i dag hærger i gaderne.

Læs også TV 2 Lorry : Vær far inden det er for sent.

Zoneforbud udvidet 1. april 2017

Københavns Politi kan nu idømme en person et zoneforbud på op til 1 km fra gerningsstedet, hvilket er en udvidelse fra de oprindelige 500 meter. Det er dog lovligt at færdes til og fra ens arbejdsplads, hvis den ligger i området.

Politiet kan give forbud til personer, som udviser en »utryghedsskabende adfærd« ved for eksempel åbenlys hashhandel i et boligområde, og Pusher Street er omdrejningspunktet for christianitterne og mindst 3 – 4000 christianshavnere.

Fra 1. april er bestemmelserne, som konsekvens af bandepakken, udvidet, og forbuddet kan nu også tildeles pushernes hjælpere eller vagter eller bandevagterne i boligområder. »Stikirenddrenge bidrager til utryghed.«

Et forbud tilsendes en i e-boks.

Foldschack og Fonden er selvfølgelig imod, og christianitterne er utrygge, da pusherne nu forveksler dem med kunderne – siger de.

Man kan kun undres over, hvorfor de ikke smider dem ud?

Er det time out på Christiania

Christianitternes baby vokser igen

Den 7. marts oplyser TV 2 Lorry, at hashsalget på Christiania i dag har reetableret sig 100%. Boderne er endnu ikke helt så fancy, men salget tangerer tidligere tiders.

Time out synes at være forbi.

Christianitterne gør denne gang ikke selv noget for at stoppe udviklingen. De vil hverken fjerne boderne og slet ikke hashen. Tvært-i-mod er svar på tiltale, at italesætte fri hash som den eneste gangbare løsning.

Politiet vil derfor søge nye veje, siger de, og i dag er der så fundet skjult optage udstyr. I stedet for at hjælpe politiet i deres opklaring, så afslører de igen metoderne, slår ud med deres rene uskyldige hænder, samtidig med de gør sig til  medskyldige i denne dybt kriminelle verden som koster liv.

Christianshavn en bydel i forandring