Flådestation Holmen, Holmen, Opera, Kanonbådsskurene, Masteskurene, Nyholm, Søminedepotet
Kommunens Investeringsplan 2011 – 2025
Vidste du at Hal C har kostet 60 mio. kroner. Invest2011-2025. Det samme beløb som Søkvæsthuset blev sat til salg for.
TAP 1 er en ganske anden sag end Hal C. Et spillested som er flyttet fra Carslberg til den nu forhenværende radikale borgmesters gode vens investering i adressen på Raffinaderivej. Projektet er støttet af Københavns Kommune med 5 millioner kroner. Amager Bladet har besøgt stedet, som har afholdt de første koncerter.
som skulle finansiere. Iflg. Politiken kan der ikke rejses økonomiske midler (et trecifret millionbeløb) tidsnok til at gennemføre planen om et internationalt kunstcenter.
Problemet er åbenlyst, at projektet ikke er forankret i en ide som er bæredygtig. 1000 m2 international kunst omgivet af en svømmehal og almene boliger på toppen! Giver det mening?
Christiansholm, Københavns måske bedst placerede havneareal, er et godt eksempel på, hvordan forvaltningerne udtænker planer for byen København.
Byens volumensyge på Havnefronten er vigtigere end det ansigt og den identitet byen får i fremtiden, så det skal blive spændende at se om vi får Det Hvide Snit nummer to.
Lokaludvalget oplyser, at et antal borgere, (for lokaludvalget ukendte personer), imod den forslåede flytning af biblioteket, har rettet henvendelser til politikerne i BR .
Christianshavnernet kan kun tilslutte sig afvisningen af denne bizarre ide om at flytte det for alle christianshavnere centralt beliggende bibliotek ud til en afsides beliggende placering på Christiansholm, som end ikke er trafikbetjent.
Torvet en central placering end Christiansholm, uden havudsigt, men mere borgervenlig, selv borgerene bosiddene på Holmen eller på Margretheholmen.
Lokaludvalget insisterer dog på der afsættes 1.000 m2 til et nyt bibliotek på Christiansholm.
GENHUSNING UNDER BYGGERI PÅ CHRISTIANSHAVNS
SKOLE
NYHEDSBREV – MARTS 2017
Ny genhusningsplan. Kuglegården-Base Camp
På baggrund af undersøgelser og dialog med skolens ledelse har forvaltningen besluttet at opstille pavilloner ved Basecamp som genhusning for 8 klasser, som en del af den samlede genhusningsplan for skolen. Placeringen her vil give optimal adgang til Holmens grønne arealer og idrætsfaciliteter og stadig være i kort afstand til Hovedskolen og fritidsinstitutionen i Børnebyen, hvilket er vægtet højt. Ejeren af Basecamp har tilkendegivet, at vi kan leje arealet og der er derfor sat gang i at få de formelle godkendelser og aftaleforhold på plads. Det vil dermed betyde en samlet genhusningsløsning fra skolestart 2017 med kommende 0. årgang i Børnebyens fritidshjemslokaler og 1. og 2. årgang i pavilloner ved Basecamp.
I forhold til fritidsinstitutionen skal børnene fra 0.-2. årgang være i fritidsinstitutionen i Børnebyen og 3. årgang i Brobergsgade.
Pavillonerne er af samme type som de nuværende på Filialen, der rummer 2 klasselokaler. Disse vil blive nedtaget i forbindelse med at byggeriet påbegyndes på Filialen med opførelse af ny bygning og renovering og ombygning af de gamle.
Forvaltningen har arbejdet med forskellige genhusningsløsninger for de i alt 12 klasser, der skal genhuses under byggeriet på skolen, der forventes igangsat til sommer. Udgangspunktet for genhusningen har været at undgå for stor en spredning af skolen, samt at gøre brug af de nybyggede lokaler i Børnebyen samtidig med, at der sikres de bedst mulige forhold for elever og personale under byggeprocessen. Undervejs i forløbet har der været afholdt en workshop med skolebestyrelse, forældreråd, ledelser og lokaludvalg, som har budt ind med idéer til genhusning, hvoraf nogle var nye og nogle allerede var i forvaltningens søgelys. Idéerne er blevet nærmere undersøgt, herunder muligheden for at opstille pavilloner ved Basecamp på Holmen.
Under byggeriets 1. etape vil hovedbygningen på Hovedskolen være den eneste der vil være i brug. Her vil være lokaler til 3.-9. årgang.
I byggeriets 2. etape vil de nye lokaler ved Hovedskolen være færdige, samt den nye og de gamle bygninger på Filialen, mens hovedbygningen på Hovedskolen renoveres og ombygges. Der vil fortsat være behov for at 12 klasser er genhuset i henholdsvis Børnebyen og i pavillonerne ved Basecamp.
Orienteringsmøde
Der vil blive holdt orienteringsmøde om byggeprocessen og genhusningen d. 26. april kl. 17-18.30 for forældre. Her vil også blive vist projektet for den ’nye’ flotte skole efter renovering, ombygning og udvidelse.
Yderligere information
Spørgsmål kan rettes til Eksekvering af Byggesager i Børne- og Ungdomsforvaltningen på zl2h@buf.kk.dk.
Kilde. Børne- og Ungdomsforvaltningen/Eksekvering af Byggesager samt skoleledelsen på Christianshavns Skole og ledelsen af fritidsinstitutionen
Der bygges mellem 270 og 340 boliger,(hvad skal vi med dem) 25% almene, og et hotel, (endnu et) en svømmefunktion, (hvad det så end er), og en række udadvendte funktioner, som ingen vist ved noget om endnu.
Det er gør ondt i sjælen på en københavner, at være tilskuer til den ide fattigdom som hersker i Københavns Kommune.
Fra søndag fortsætter linje 9A – bussen til Christianshavn og Holmen – til Refshaleøen, og beboerne på især Margretheholmen får en hurtigere adgang til havnerundfarten ved Nyholm, institutionerne i Prinsessegade og metro.
Desværre løser den ikke op for den manglende busbetjening i Aladdin, hvor mange af beboerne har rigtig lang gåafstand til et stoppested. Fra at have en lokal betjening, er bussen tilsyneladende flyttet ud i Prinsessegade for altid.
Linje 37 får vendeplads på Forlandet ved Amagerværket.
Forbrændingsanlægget og Skibakken skal iflg. dagens medier have ny direktør.
De mindre kommuner kan ikke leve med at den nuværende ledelse på værket ikke kan samarbejde med de store kommuner København og Frederiksberg, så S repræsentanten – formand i bestyrelsen – bliver på sin post.
Historien : Prinsessegade og trafik
En ny noget diffus tælling af trafikken kan ses her : Trafiktaellinger
Socialdemokrat Jonas Bjørn Jensen og DSU-formand Sofie Brahe Liljedahl peger på Refshaleøen og Nordhavn i København, hvor der ikke bliver bygget i mange år frem, og de forslår at planloven ændres, så begge områder kan tages i brug til midlertidige containerboliger.
Er det en god ide? Først, hvorfor skal alle bo i Havnen. Dernæst er en container en værdig bolig, eller er det kimen til slum. Og midlertidig bebyggelse har det med at blive permanent, så hvilken forskel er der egentlig på en Roma lejr og et midlertidigt Container Klondyke.
Vi har lagt en version af lokalplanen op på ChrHavn.dk. Filen har nogle fine oversigts skitser.
Holmen I / II / III kan findes på portalen Bliv Hørt.
Copenhagen Street Food har ansøgt om, i en overgangsperiode, at kunne benytte Nord Atlantens Brygge. Lokaludvalg og naboerne har indsigelser, men kommunen er positiv.
Christiansholm
En ny konkurrence skal sikre det næste badeland i Havnen. Det betegnes i udbudsmaterialet som et vandkulturhus som skal indeholde svømme- og foreningsfaciliteter samt sikre et mangfoldigt liv i Havnen.
Efter Christianshavnernets opfattelse en noget udvandet beskrivelse hvor gærdet er sat så lavt at selv får kan komme over. Nordea støtter projektet.
Et langt mere folkeligt projekt end Svømmebadet, er et nyt vandland som kan komme at konkurrere med København. Et nyt vandland til 2,2 mia. kroner i Høje Tåstrup, som i 2028 forventes at udgøre et areal på 4 gange Tivolis areal på 83.000 m2.
Et ferieland og forlystelsespark på 360.000 m2 som skal kunne tages i brug i 2020, for derefter at blive udbygget i etaper. Stedet henvender sig måske ikke ved første øjekast som en konkurrent til Havnens svømmebade, men mon ikke børnene bestemmer i den sidste ende.
Verdens femte største aqua-park
må forventes at kunne tiltrække, og vandlandet ventes at skabe 1000 nye arbejdspladser og en turistomsætning på én milliard kroner. Og 3000 arbejdspladser samt 2,7 milliarder kroner i omsætning når hele projektet er afsluttet om godt ti år.
I min optik er det endnu et pauvert By & Havn projekt kommunen vil gennemtvinge på Christiansholm. Nøgleordene i København er metro, metro, metro, boliger, boliger, boliger og erhverv. Domiciler i havnen og supercykelstier så folk kan komme ind, mens bilerne skal ud. Det er det eneste man har i hovedet. Havnetunnel nej tak. Heller ikke underjordiske adgange til Royal Arena i Ørestadsghettoen omkring Fields kunne det blive til, hvor infrastrukturen sikkert slet ikke har kapacitet til 16.000 gæster. Trafikken på dette sted er allerede i dag ved at bryde sammen. Denne gang handler det om Christiansholm, et centralt sted i den gamle indre by ud til havnen, som skal bebygges med 37.000 m2 ny boliger, og yderligere 9.000 m2 fordelt på en eller anden 5.000 m2 stor kulturel institution, måske et madmarked og et badeland. Ingen infrastruktur, og hvis 37.000 m2 er lig med 300 boliger á 100 m2, så forøges indbyggertallet i Benenden med en beboergruppe som modsvarer det registrerede indbyggertal på Christianias areal. Godt udtænkt i et område hvor christianshavnerne er klemt inde, og pladsen i forvejen knap.
Udgangspunktet for konkurrencen er samtidig traditionelt og kedeligt, og jeg ville sætte nogle andre nøgleord på projektet, som kunne være: Samlende dvs. et afvekslende og folkeligt samlingssted med rum, lokaler og identiteter, hvor fodgængeren i Bredgade, i Store Kongensgade og den indre by mødes i rum som udtrykker københavnsk atmosfære gennem tiderne. Et mødested som viser udviklingen, de københavnske værdier (som er ved at blive udslettet), og som arkitektonisk fremstår som XXXX, men i sammenhæng med sine omgivelser. Bygningskomplekset skal undgå den stramme modernitet som Krøyers Plads og Christiansbro repræsenterer. Komplekset skal falde i med Strandgade, Kuglegården, Nordatlantens Brygge, Kvæsthusbroen med Admiral Hotel samt ikke mindst med Søndre Tolbod med Vestindisk Pakhus (1780-81), det Blå Pakhus (1781-83), og det Gule Pakhus (1777-78).
Søndre Toldbod er egentlig et godt eksempel på det, som det aktuelle Christiansholms projekt er på vej til at blive, et område forbeholdt et eksklusivt boligområde med turisme langs en kaj promenade. Så jeg foreslår ikke en gentagelse af den renovering med et nyt Amaliehave projekt.
Når jeg tænker Christiansholm, så tænker jeg nemlig ikke på endnu en død plads. Jeg tænker på at kunne hente inspiration, på Grand og Petit Palais i Paris, verdenskendte og eftertragtede besøgsmål, arkitektonisk smukke, og jeg tænker udstillinger, jeg tænker på bygninger som kan rumme forskellige aktiviteter i forskellige niveauer, men ikke på beboerhus og bibliotek. Jeg tænker på Cannes, jeg tænker på mode, på film, på lys, teater, på historie og på debat, gerne med et varieret café- og bistro liv. Jeg tænker på intime steder og boheme, på tiden her og nu.
Jeg tænker også på en unik adgangsvej over vandet til Ofelia Plads, som kan betjene d’Angleterre og hele baglandet i indre by, da der ikke er plads til biler nogen steder, hvor det bilfri Christiania er en daglig pestilens, og jeg tænker at Christiansholm skal fremstå som perlen i viften som rækker fra Nyhavn til Kvæsthusbroen til Toldboden og til Holmen.
Sorry, men jeg tænker ikke almen luksus, eller luksus lejligheder, det er der rigeligt af i forvejen, og jeg kan slet ikke forestille mig, at politikerne vil klistre havnen til med endnu en omgang Det Hvide Snit. Det er en død sild uden brugsværdi for andre end de som bor der.
