Kategoriarkiv: Københavns Havn

By & Havn byudvikler Ørestad og Københavns Havn

Postgrunden som valgflæsk

Postgrunden

Lokalplanforslaget, med mange fotos af projektet,  illustrerer områdets fremtid. DSB ejendomme har netop solgt sit eget kontordomicil. Den sidste ledige ejendom.

Nu har den ny radikale anfører, i den aktuelle valgkamp, Mette Annelie Rasmussen udtalt sig om projektet :

»Vi kan se, at det tager for meget af herlighedsværdien på Islands Bryggesiden«. Hun foreslår, at kommunen sender projektet tilbage til Danica (Danske Bank) med besked om at mindske højden, som skygger for Havneparken.

»Vi skal være sikre på, at det nye passer ind, så det ikke får negative effekter for andre dele af byen. Det virker omsonst, hvis vi har investeret i en dejlig havnepark og så samtidig tillader et projekt, som tager den herlighedsværdi. Det er ikke sådan, vi gerne vil lave by«. Kilde Politiken.

Højhusene bliver mellem 60 og 115 meter høje. Lokalplanforslaget fik 203 høringssvar, og 70% var modstandere af projektet. Kun 12% skulle have været for.

Lokalplan forslaget vedtaget. Hvor der før var syv højhuse er der nu 10, og hvor det højeste før var 105 meter, er det højeste nu 115 m. Det eneste der er skrumpet er breden, som nu er mellem 21-22 meter mod 20-27 meter tidligere. EL og Radikale stemte som de eneste imod.

Frisk Fisk på Refshaleøen

Madkoncept undervejs på Refshaleøen

Et nyt madkoncept ser dagens lys til foråret på Refshaleøen, og det forventes iflg. Ejendomsselskabet bag driften, at 4.000 dagligt vil besøge det ny Street Food koncept
 Hertil kommer gæster til de løbende aktiviteter og events som afholdes især om sommeren.
Trafikterminalen Christianshavns Torv.

Trafikterminalen Christianshavns Torv

Trafik til Refshaleøen i dag sker med bus primært via Torvet og Prinsessegade, alternativt via Christmas Møllers Plads, Kløvermarksvej og Forlandet.
En ansøgning om tilladelse til en shuttlebus på tværs af havnen med tilskud til den daglige drift,  eller et havnebusstoppested er indgivet til Københavns Kommune.

Nordhaleøen

Et nyt projekt har set dagens lys. NORDHALEØEN.

En ny bydel som forbinder Nordhavn med Refshaleøen.
Klima- og stormflodssikring i nord kombineres med en ny bydel, som samtidig kan erstatte en Havnetunnel.
Der kan via Nordhaleøen anlægges en letbane (evt.  metro) sammen med gennemkørende cykel- og bilbaner. Refshaleøen, som i dag er perspektiv område, vil kunne anlægges med en attraktiv infrastruktur udenom den indre by, så mon ikke dette forslag går hen og bliver byens næste store projekt sammen med letbaner til forstadskommunerne.
Det er i hvert fald for engangs skyld visionær byplanlægning.

BY & Havn havde indtægter på + 13 mio. kroner i 2016 på parkeringsdrift

By & Havn konkurrerer med beboerparkeringen i København og tjener gode penge på forretningen.

Aarsrapport_2016_web Under punkt 5 i årsrapporten står:

By & Havn opfører, driver og vedligeholder parkeringsanlæg i Ørestad City og Ørestad Syd, på Nordre Toldbod, i Søndre Frihavn, på Marmormolen og i Nordhavn.

Selskabet har ansvaret for mere end 6.000 pladser enten i parkeringshuse eller på terræn. Heraf er de ca. 3.700 pladser i parkeringshuse og ca. 2.400 pladser på terræn.

By & Havn ejer parkeringsanlæggene, ligesom driften af hovedsageligt varetages af selskabet selv. Anlægget på Amerika Plads med mere end 800 parkeringspladser ejes dog af det 50 pct. ejede joint venture DanLink-Udvikling.

I 2016 blev endnu et parkeringshus taget i brug. Parkeringshuset, der ligger på Lüdersvej i Århusgadekvarteret, rummer 485 pladser og er det første i Indre Nordhavn.

I løbet af 2016 blev der endvidere taget en del midlertidige pladser i brug. De midlertidige pladser, der ligger i terræn, skal dække efterspørgslen, indtil der er tilstrækkeligt kundegrundlag til et parkeringshus.

I forbindelse med opførelsen af Royal Arena har By & Havn indgået aftale med Arena CPHX P/S om etablering af en parkeringsplads til arenaen. De ca. 300 parkeringspladser er beliggende øst for arenaen og er reserveret til arenaens arrangementer. By & Havns abonnementskunder og besøgende i bydelen kan benytte pladsen, når der ikke er events i arenaen. Således opnås dobbeltudnyttelse af parkeringsanlægget. Terrænparkeringen var færdig i januar 2017.

I 2016 var omsætningen på parkering på 70 mio. kr., hvilket er 13 mio. kr. højere end i 2015, svarende til en stigning på 23 pct. (De samlede indtægter var dog på 149 mio. kroner, red.)

Den stigende omsætning skyldes, at By & Havn pr. 1. oktober 2015 har overtaget parkeringskælderen på Marmormolen, og at parkeringshuset P-hus Lüders åbnede i juni 2016. Hertil kommer en generel stigning i aktiviteterne i byudviklingsområderne hen over året som følge af, at flere beboere er flyttet ind i Nordhavn og Ørestad.

Københavns Kommune har udover indtægter fra By & Havn, hvor Morten Kabell har et sæde, indtægter fra beboerlicenser og parkeringsautomater. Zoner for parkering udvides konstant, og må forventes snart at omfatte hele kommunen. Dette sidste forslag er dog skrinlagt efter at være blevet nedstemt i BR. Indtægterne oplyses ikke, men i 2012 var de 300 mio. kroner.

Nyt hotel på Kalvebod Brygge

Arp-Hansen Hotel Group har købt det gamle Falck hus på hjørnet af Bernstorffsgade og Kalvebod Brygge. I dag en kontorejendom, som frem til 2018 skal ombygges til et hotel med 585 værelser.

Kalvebod Brygge er blevet et centrum for hoteller på havnefronten tæt på City med Mariott i front. Arp-Hansen Hotel Group åbnede det første Wakeup Copenhagen i 2009 som nabo til Tivoli Hotel & Congress Center, det næste i Borgergade, og i provinsen er et par stykker undervejs.

En morgenmadsrestaurant udover det sædvanlige med 360 graders udsigt skulle blive hotellets scoop.

Posthusgrunden

Lokalplan sendes i Høring

Posthusgrunden bliver et nyt byggeprojekt med primært kontorer centralt beliggende i København. EL kristiserer projektet for manglende almene boliger, hvor projektet hovedparten afbyggeriet er afsat til kontorer. 80% af projektet er erhverv. De almene boliger udgør den krævede 1/4 af boligerne, og opfylder Københavns Kommunes krav.

Projektet kommer sikkert til at passe godt ind i de eksisterende omgivelser, omgivet af hoteller og domiciler, som til gengæld ikke passer godt med de behov byen har, eller havde, på Kalvebod Brygge.

Det er for sent at ændre på indretningen af Kalvebod Brygge, som det er med de fleste projekter i Havnen, så projektet er blevet lidt ligegyldigt for alle andre dem som skal bo – alment eller ej – og arbejde på stedet. Der er ikke plads til biler, og vist ikke megen plads til cykler heller. Som arbejdsplads ligger Posthusgrunden tæt på Hovedbanegården, og mere er der vist at sige om det byggeri.

Det er efterhånden en deprimerende oplevelse at bevæge sig rundt i det indre København.

Ny masterplan for Levantkaj

Visioner for Københavns Havn

Den nyere historie

Inden den 18. maj skal fem arkitektfirmaer give et bud på en masterplan for Levantkaj, Skudehavnen og Skudeløbet.
Levantkaj er på omkring 34 ha grundareal og et 13 ha vandareal, som har været brugt til containertrafik. Kajen kan bebygges med i alt 505.000 etagemeter.
By  & Havn skriver, at boliger og erhverv skal medtage Parkerings-Huse, og det i en bæredygtig bydel tænkt uden biler, hvor der opkræves en metroafgift er huslejen?
Det ny kvarter skal samle alle Nordhavns kvaliteter i ét bykvarter.
Levantkajs størrelse gør det muligt at skabe et intenst urbant byliv med arbejdspladser, butikker og restauranter omkring og i nærheden af den kommende metrostation og metrolinjen.
Der kan placeres op til 4.500 etagemeter detailhandel samt et antal publikumsorienterede serviceerhverv som caféer og restauranter.
Kilde. By & Havn

Lokalplan III for Batterigrunden

The Battery.

Kurt Thorsen var involveret i et københavnsk milliardprojekt The Battery, et 128.000 m2 bolig- og leisureprojekt i Njalsgade. Kurt Thorsen var ekstern konsulent på projektet. Investoren bag projektet Bach gruppen, som købte grunden i 2005, har døbt projektet The Battery, som er tænkt at skulle huse både boliger, erhvervslokaler, hotel, kultur- og fritidsfaciliteter, institutioner og en Moské. Arkitekt på det ambitiøse projekt er Big, Bjarne Ingels Group.

Bach gruppen skippede de oprindelige planer, hvor de to første forslag krævede en Moské, som ikke kunne finansieres. Projekterne og lokalplaner faldt til jorden, og der blev udarbejdet et nyt forslag.

Christianshavns Vold med Amager Boulevard på venstre side.

I januar 2016 blev en trejde lokalplan godkendt, og i dag er det første spadestik undervejs, da der er tegnet kontrakt på de første 30.000 m2 bebyggelse.

Projektet, omdøbt til Bryggens Bastion, giver mulighed for opførsel af 125.000 m2 ialt, heraf op til 75% boliger med et højhus overfor Tøjhusgrunden, og et ud mod Amager Fælledvej.

  • Projektet kommer til at bestå af otte karréer og to slanke tårne med hhv. 23 og 30 etager (86 og 99 meter).
  • Hver karré udformes med varierende højder fra 3-4 etager ind mod områdets grønne parkstrøg til 8 etagers højde mod Njalsgade og mod nord.
  • Boligerne vil blive opført med forskellige typologier fra rækkehuse eller byhuse til lejligheder og tagboliger.

Lokalplanforslaget Faste Batteri III

KU som er genbo  grunden har i Høringsfasen udtrykt tilfredshed med de fremlagte planer for området.

Illustrationer kan ses på Lokalplanforslaget.

 

Islands Brygge

Lokalplanen ændres

På Islands Brygge Syd i Havnestaden op til Nokken ændres der til stor utilfredshed blandt beboerne nu på områdets indretning. En ny lokalplan er i Høring frem til den 3. februar, og det fremgår af indsigelserne, at mange af beboerne føler de har købt katten i sækken, og er blevet direkte snydt af Københavns Kommune.

Bryggebladet skriver, at bebyggelse af Fælleden og en ny camping plads nu er vedtaget til stor fortrydelse for ikke mindst brugerne af Fælleden i det daglige, nemlig beboerne på Bryggen.

Pladehallen er blevet til et politisk slagsmål

Sydhavnen

Et flertal i BR har forhindret en omdannelse af Pladehallen på Frederiks Brygge til butiks- og café center.

Pladehallen skal bruges minimum 50% til et kultur center -oprindeligt tanken -men skal

H.C. Ørstedsværket 2012
H.C. Ørstedsværket 2012

nu betales af private investorer, mener flertallet i BR, mens Nordea, som oprindelig var primus motor på projektet, har koblet fra, så nu ligger projektet hen.

S er modstandere af projektet og fastholder et butikscenter, men kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen, DF, jubler over afgørelsen: Den havde jeg ikke set komme. Ud over en idrætshal har det nye Sydhavnen stort set ikke noget kulturliv. Man kan undre sig over, at det ikke er hele Borgerrepræsentationen, der stemmer for det her, siger han til Politiken.

Nu ligger indkøbscentret Fisketorvet jo kun på den anden side af gaden, så det er næppe butikker de mangler, men planlægningen af København er svær at forstå, og er ofte til for arkitekter på bekostning af byens brugere.

Havnetunnel

Pensionsselskaberne Sampension, PFA og PKA samt LD oplyser, at de er parate til investere i en Havnetunnel og dens daglige drift. Projektet anslås at ville koste omkring 30 milliarder, men værdistigninger af den 500.000 m2 store Refshaleø, som primært ejes af pensionsselskaberne, vil gøre projektet økonomisk attraktivt. Et forslag ligger og behandles for tiden tilsyneladende af den ny transportminister.