Christianshavns Vold

I perioden 1618-23 anlagde Christian IV et forsvarsværk i det sumpede område imellem København og Amager. Anlæggelsen var et led i moderniseringen af det militære forsvarsanlæg – fæstningsringen – der omkransede det daværende København.

I 1623 stod Christianshavns Vold færdig med fem bastioner. Under anlæggelsen af volden opstod ideen om at skabe en ny købstad. I 1639 var den lille købstad og fæstningsby Christianshavn etableret. Konkurrencen fra nabokøbstaden København var dog for stor, og som konsekvens af dette blev Christianshavn indlemmet i denne i 1674.

Allerede i 1660’erne havde Frederik III skønnet, at det var tid til udvidelse og forstærkning af hele fæstningsringen. Resultatet af forstærkningen på Christianshavns Vold blev i alt seks nye store bastioner, som kom til at danne forlængelse med Vestervold, der netop var blevet udbygget ved Kalveboderne.

Med en ny konge i rækken, Christian V, påbegyndes yderligere forstærkning af fæstningsringen. Havnens nordlige indsejling var kun forsvaret af Kastellet, hvorfor Christianshavns Vold burde forlænges i nordlig retning. I perioden 1682-92 opførtes derfor »Nyværk«, der fra Løvens Bastion og mod nord bestod af syv nye bastioner. Med »Nyværk« afrundes fæstningsringen omkring København, hvoraf Christianshavns Vold bidrog med i alt 12 bastioner. Nogle af de oprindelige bastioner blev sløjfet under forstærkningerne, og Løvens Bastion blev omformet, så der blev plads til flåden.

I 1700-tallet blev der kun ændret lidt på voldanlægget, men i 1779-91 anlagdes en lav ydre voldlinje udenfor Christianshavns Voldgrav. Denne »enveloppe« blev i 1810-13 forsynet med en vandfyldt voldgrav. Enveloppen var bl.a. anlagt med krudtmagasiner på redanerne. Af de oprindelige ti redaner findes der endnu de seks nord for Torvegade.

I slutningen af 1800-tallet blev voldene omkring København opgivet som militære anlæg, men Christianshavns Vold forblev »lukket land« for offentligheden nogle år endnu. Først i 1916 blev en mindre del af volden omkring Lille Mølle åbnet.

Strækningen fra Torvegade til Panterens Bastion blev åbnet i 1918, og resten af volden fra Bådsmandsstræde til Langebro blev tilgængeligt for publikum i 1925. Panterens Bastion blev dog først indlemmet i parkanlægget i 1994, efter bl.a. at have lagt areal til en skydeskole i perioden 1877-1966. Enveloppeparken blev åbnet i 1934, og fortsættelsen af dette areal nord for Torvegade blev offentligt tilgængeligt i 1961.

Christianshavns Vold indgår i den samlede københavnske fæstningsring og er et af landets bedst bevarede fæstningsværker fra 1600-tallet.

Arealet benyttes i dag som et grønt åndehul, hvor historien danner stille og grønne rammer, der indbyder til hyggestunder, løbeture, aftengrill og meget andet.

Målsætninger for vandets kvalitet i voldgraven, anvendelse og beskyttelse findes i vandområdeplanen for Stadsgraven fra 1997.

Hovedparten af Christianshavns Vold er anlagt i 1668-92 og forblev et militært anlæg frem til 1916. Volden er derefter etapevist blevet offentligt tilgængelig i perioden 1916-1994.

I sammenhæng med Søværnets udflytning og udviklingen af Holmen i 1990’erne blev en række ejendomme på Holmen og den nordligste del af Christianshavns Vold omkring årsskiftet 1997/1998 besluttet overdraget til det statslige Freja med henblik på afhændelse.

Det tidligere Søminedepot blev solgt i 1998 til en pris på 1,8 mio.kr. (effektuering af betinget skøde indgået af Forsvarsministeriet i 1997), i 1999 blev Charlotte Amalies Bastion solgt til en pris på 3,5 mio.kr. og i 2002 blev Quinti Lynette solgt til en pris på 7,7 mio.kr. For områder og bygninger gælder de restriktioner, der følger af bl.a. fortidsmindeplaceringen, bygningsfredningslovgivning og lokalplansbestemmelser.

Bastionerne

Københavns Kommune adminstrerer 31 ha af Christianshavns Vold, heraf udgør Stadsgraven 19 ha. Staten administrerer resten. Volden inklusiv bygninger blev i bygningsfredet i 1969, og arealet er omfattet af Naturbeskyttelsesloven af 1992; henholdsvis § 12, § 13 og § 18, der alle omhandler fortidsminder og beskyttelsen af disse.

 

Københavns befæstning 1100-1600

Københavns sø- og landbefæstning, som kan føres tilbage til 1100-tallets middelalderfæstninger, er et enestående bygningsværk i europæisk sammenhæng. Specielt er kombinationen af sø- og landbefæstning unik.

Befæstningen er et kombineret anlæg bestående af en halvcirkelformet landbefæstning, hvor Kastellet i nord er blevet renoveret, og i nutiden opfattes området af mange som en velfriseret park, hvor Volden med bastionerne, redaner og grave stadig kan opleves.

Christianshavns Vold fra sidste halvdel af 1600-tallet er et af landets mest monumentale fortidsminder, et stykke arkitektur som stadig fremstår nogenlunde intakt.