Mere om historien
I 2018 har Forsvaret meldt ud, at de forlader Nyholm. Hvad bygningerne skal bruges til vides ikke.
Ifølge forsvarsforliget 2018-23 skal dele af Nyholm frasælges. Dykkerskolen, Hovedvagten ’Under Kronen’, hvor Det Danske Riges Flag blafrer, samt en række andre historiske bygninger har indtil i dag haft adresse på øen. Sidste nyt på rasmuss.dk
Øen er svær at bebygge og istedet for et salg har en projektgruppe arbejdet med planer om at gøre området til et maritimt Forlystelsescenter med vægt på historien.
Gruppen som kalder sig Sixtus har fremlagt en forretningsplan, der kalkulerer med 4.000 daglige besøgende og 400 ansatte. Projektet indeholder bl.a. en genopførelse af krigsskibet ’Sophia Amalia’, der i 1600-tallet var verdens største.
Sixtus består i 2018 af: Christian Eugen-Olsen (marinehistoriker), Hans Christian Bjerg (forfatter), kontreadmiral Poul Schriver, orlogskaptajn Ebbe Talleruphuus samt Jens og Lene Larsen, som bl.a. lever af at udarbejde businessplaner.
I 2019 har en interessegruppe for Sophia Amalia indgået et samarbejde med Sixtus med tanke på at genopføre skibe, som skal sejle turister fra Kronborg til Amaliehaven. Siden nederst.
Marinestation Holmen på Nyholm er efter Holmen er, efter det er blevet forladt, fortsat et sø militært område. Oprindeligt blev hele Holmen kaldt for Nyholm, men undervejs i historien er dette blevet ændret, og i dag betragtes Nyholm som en Ø, som før var en del af Orlogsværftet Holmen.
Nyholm eller i dag Holmen blev til, da de mange træskibe, som i 1600 tallet blev bygget på Slotsholmen og Bremerholm (i dag kendt som Gammelholm), udgjorde en brand- og sundhedsfare for København. Holmen er i dag, efter 400 år, forladt, og i 2017 har Forsvarets oplyst, at Forsvarets aktiviteter på Nyholm også ophører og bygningerne forlades. H vilke planer der er for Nyholm kendes ikke i skrivende stund.
I 1680 begyndte flåden som en konsekvens af pladsmanglen, at flytte udenfor byen. Først til Arsenaløen, og derefter til Nyholm. Ansvarlig for planen var general-admiral-løjtnant Niels Juel.
I 1748 fremlagde flådens øverste chef Frederik Danneskiold-Samsøe, en plan for flådens fremtid på Nyholm, som blev retningsgivende for udviklingen, men den var for dyr at realisere,
Danneskiold-Samsøe’s ønske var at samle flådens aktiviteter på Nyholm. Også de ansatte værftsarbejdere skulle bo på Nyholm, men ikke kun i billige kvartersindkvarterings boliger, men i attraktive bygninger, hvilket Holmens arkitektur og de opførte bygninger er udtryk for den dag i dag.
- Billeder fra Søminen
- Billeder fra Nyholm
- Wiki har en udførlig omtale af Quintus og Holmen
Der var også planer om boliger til matroser, til aflastning for Nyboder, men de fleste planer blev ved tanken. Planerne var for kostbare.
Mastekranen er bygget i 1749 af meget svært tømmer. Arkitekten var Philip de Lange, som i sin levetid nåede at bygge en del bygninger for flåden, hvoraf mange stadig findes i dag. Kranen er i dag sammen med Fregatten Jylland et af de meget få overlevende vidnesbyrd om de mesterlige konstruktionsprincipper, som Holmens ”tømmermænd” beherskede.
Kranen fungerede på en tid, hvor man ikke rådede over moderne motorkraft. Derfor klarede man sig med ”hånd og magt”. På hver side af kranen var der opstillet et par gangspil, hvor Holmens mandskab med de bare næver drev kranspillet rundt.
Nyholm huser i dag uddannelse af flådens søofficerer og Forsvarets Dykkerskole. Området er fra solopgang til solnedgang åbent for offentligheden, og folk kan tage en spadseretur rundt og kigge på bygningerne eller kigge på den karakteristiske Mastekran, Sælen eller Peder Skram.
- Fregatten Peder Skram
- Ubåden Sælen
Forsvarets beskrivelse af Nyholm
Efterhånden som byen København voksede, var det ikke hensigtsmæssigt at have orlogsflåden liggende midt i byen. De mange skibe, der jo var bygget af træ, udgjorde en stor brandfare, og det var kutyme at sømændene om bord i skibene smed deres affald af alle slags direkte i havnen, hvilket havde en stor negativ indflydelse på byens sundhedstilstand.
I 1680 begyndte man derfor at gennemføre en plan om at flytte flåden uden for byen. Vest for en lav sandgrund, kaldet Revshalen (Refshalen), begyndte man at sænke udrangerede skibe, fyldt med sten. I 1685 byggede man ud fra Christianshavn et forsvarsanlæg bestående af en vold med syv bastioner. Bastionerne eksisterer endnu, og i et par af dem kan man stadig se de oprindelige krudtmagasiner i Carls Bastion og Wilhems Bastion (disse krudtmagasiner er Holmensområdets ældste bygninger, hhv. fra 1688 og 1690).
Man fortsatte med at sænke udrangerede orlogsskibe i området, og mellem disse fyldte man op med mudder fra havnen samt afgravet affald fra Købehavns gader. I visse gader i byen lå affaldet i et flere meter tykt lag, så der var en del at tage af. På denne måde opstod den ø, som fik navnet Nyholm. På Nyholm anlagde man beddinger til bygning af orlogsskibe, og det første skib som blev søsat fra Nyholm var Dannebrog i 1692.
Efter 1692 blev der bygget adskillige skibe på Nyholm, og her så man i 1750 for første gang en dansk konge, Frederik 5., i søofficersuniform i forbindelse med søsætningen af et nybygget skib. I 1807 ødelagde englænderne tre skibe på beddingerne på Nyholm, men selv om det var dårlige tider for flåden, blev der fortsat bygget skibe på beddingerne. Det sidste skib løb af stabelen i 1918, hvorefter skibsbyggeriet og en række andre værksteder blev flyttet fra Nyholm til den sydligere beliggende Frederiksholm. Orlogsværftet blev udskilt fra flåden og blev en civil virksomhed med egen direktør.
Fra Lokalplan 331 Holmen
Lokalplan for området omfattende Arsenaløen, Dokøen, Frederiksholm, Christiansholm, Nyholm, Margretheholm, del af Christianshavns Voldanlæg (Qvintus Bastion, Charlotte Amalies Bastion, Qvinti Lynette og Refshalevej) og ”Trekantgrunden” (arealet begrænset af Laboratoriegraven, Refshalevej og Prinsessegade) med tilhørende vandarealer. I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 551 af 28. juni 1999) fastsættes herved følgende bestemmelser for området.
§ 1. Formål
Lokalplanen skal udgøre det planmæssige grundlag for omdannelse af tidligere militære arealer til et attraktivt integreret byområde af høj arkitektonisk standard i samspil med områdets bevaringsværdier, grønne struktur og beliggenhed ved Christianshavns Vold og Inderhavnen.
Som led heri skal følgende overordnede hensyn tilgodeses:
– Boliger, erhverv og offentlige formål skal udformes og fordeles, så der skabes muligheder for udvikling af et varieret byområde i et attraktivt og levende miljø
– Rekreative formål, herunder idræts- og andre fritidsformål, skal tilgodeses ved fastlæggelse af områder herfor og ved mulighed for udnyttelse af kajer og vandarealer til fritidssejlads. Christianshavns Vold fastholdes til rekreative formål, idet dog eksisterende bebyggelse muliggøres indrettet til boliger og erhverv.
– Områder til offentlige formål skal sikre en fortsat forsvarsmæssig anvendelse af Nyholm og anvendelse af ”Trekantgrunden” til institutionsformål.
– Ved fastlæggelse af vejnettet tages der udgangspunkt i de eksisterende færdselsarealer. Det skal sikres, at udviklingen på Holmen ikke medfører en uacceptabel trafikal belastning af Prinsessegade. Ved placering af broer, krav om oplukkelighed og fjernelse af dæmningen mellem Dokøen og Frederiksholm lægges der vægt på, at kanaler mv. kan besejles også af sejlskibe.
– Ved fastlæggelse af et net af stier og havnepromenader skal fodgængeres og cyklisters trafikale- og oplevelsesmæssige interesser tilgodeses. Der skal herunder sikres mulighed for gennemførelse af kommunens overordnede cykelrutenet gennem området.
– Ved placering og udformning af bebyggelse skal der lægges vægt på Holmens kulturhistoriske, bebyggelsesmæssige og arkitektoniske karakter med lange sluttede bygningskroppe mod Danneskiold-Samsøes Allé og kanalerne og anden bebyggelse parallelt med eller vinkelret herpå. Arkitektonisk er bebyggelsen præget af bygninger med få dekorative elementer og vinduesåbninger gentaget i en taktfast rytme samt store og ubrudte tagflader.
– Holmens aksefaste opbygning skal bevares, og sigtelinier mod Københavns historiske bykerne, herunder udsigten til Amalienborg og Marmorkirken, samt Christianshavns Vold skal understøttes.
– Strukturerende alléer og rumskabende grupper af træer samt markante og identitetsskabende solitære træer søges bevaret. Beplantning i øvrigt skal tage udgangspunkt i Holmens varierendekarakter med en mere urban beplantning på den vestlige del af Arsenaløen, Frederiksholm og Nyholm og en mere landskabelig beplantning mod øst bl.a. med strandenge ved Kanonbådsskurene. Endvidere skal beliggenheden ved det fredede fortidsminde Christianshavns Vold respekteres.
– Krav til udformning af veje, pladser, stier, promenader, kanaler og bassiner, samt friarealerne i øvrigt skal medvirke til at give området et helhedspræg af høj kvalitet med udgangspunkt i karakteren af den eksisterende bebyggelse, vandarealer og grønne træk.
– Den høje prioritering af bevaringsværdier, samt kvalitative og beplantningsmæssige krav til friarealerne indebærer en begrænsning af parkering på terræn, og dermed forudsættes dele af parkeringen etableret i konstruktion.
– Ved bevaring af eksisterende bebyggelser, ved brug af naturlige materialer, ved træbeplantning og etablering af vandelementer, ved god kollektiv trafikbetjening, ved krav om kollektiv varmeforsyning og ved etablering af miljømæssige servicefunktioner tilstræbes et område opbygget efter miljørigtige principper, hvor økologiske tiltag integreres med arkitekturen og indikerer en bæredygtig by *).
§ 4 anvendelse
Stk. 5. For område V gælder: Området fastlægges til offentlige formål. Der må opføres eller indrettes bebyggelse til brug for Forsvaret. Der må ikke udøves virksomhed, som i mere end uvæsentlig grad kan medføre forurening (forureningsklasse 3 med vejledende afstandskrav på 50 m til boliger og lignende).
§ 6 Bebyggelsens omfang og placering
Stk. 5. For område V gælder: a) Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 60. b) Opførelse af ny bebyggelse, bortset fra mindre tilbygninger, enkelte mindre bygninger i én etage, herunder skure, byøkologiske anlæg og lignende, forudsætter, at der ved supplerende lokalplan er fastlagt en bebyggelsesplan for området som helhed. Stk. 6. For hele lokalplanområdet gælder: De på tegning nr. 27.416 og 27.417 viste bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives uden Bygge- og Teknikudvalgets særlige tilladelse, jf. i øvrigt § 7, stk. 12.
§ 11. Ubebyggede arealer
Stk. 1. Friarealet (eksklusive parkerings- og tilkørselsareal) skal i område IA være af størrelsesordenen 60 pct. af boligetagearealet og 20 pct. af erhvervsetagearealet, i område IB af størrelsesordenen 100 pct. af boligetagearealet og 20 pct. af erhvervsetagearealet, i område II af størrelsesordenen 15 pct. af etagearealet, i område IV af størrelsesordenen 40 pct. af boligetagearealet og 10 pct. af erhvervsetagearealet og i område V af størrelsesordenen 40 pct. af etagearealet. For alle områder gælder, at friarealet til børneinstitutioner skal være af størrelsesordenen 100 pct. af etagearealet.
Stk. 3. Langs grænsen mod vandarealer skal der i et omfang som vist på tegning nr. 27.376 etableres promenader for fodgængere og cyklister med forbindelse til vej- og stinettet, herunder gennem Motortorpedobådshallen. Promenaderne skal være 8 m brede regnet fra kajkant i område IA, i område IB vest for Danneskiold-Samsøes Allé, i område III langs Søminegraven og Krudtløbet, i område IV og i område V med de begrænsninger og tilpasninger, der følger af eksisterende bygninger, anlæg og vejbestemmelser samt Forsvarets brug af Nyholm. Øvrige promenader skal være 2,5-3 m brede.
XX