Tag-arkiv: Amager Fælled

Har ændret navn til Ørestad Fælled

København

Fra November 2017

Bandekonflikterne

Fri hash og dialog er vejen frem for de fleste politikere i BR, som ikke rigtig har nogen bud på en løsning, for det er næppe fri hash som løser problemet.

Trafik

Der var før valget stor usikkerhed om afviklingen af fremtidens trafik. Vi må flytte flere bilister væk fra vejene, så byen ikke bliver forurenet. Cykelstierne er overfyldte, og der er ikke nok sikre skolevje. Vi er nødt til at gøre det endnu mere attraktivt at cykle frem for at køre i bil, sagde spidskandidaten for EL Ninna Hedeager Olsen.

  • 62 procent af københavnerne cykler på arbejde eller til deres uddannelse.
  • Ni procent tager bilen til arbejde eller uddannelse.
  • Hver københavner har i snit 1,1 cykel.
  • Mens københavnerne i gennemsnit ejer 0,2 biler.

Kilde: Københavns Kommunes cykelredegørelse

Alternativet ønsker betaling og bilfri dage. Frank Jensen mener, at man forbyder diesel, for at tage værdien ud af folks dieselbiler. Det sidste er vist allerede sket.

Ny bydel

Før end de eksisterende bydele er færdige vil Frank Jensen bygge en ny på Vesterbro. Denne gang udenom By & Havns indblanding. Man spørger sig selv om politikerne ikke har andet at lave, for det er ikke boliger byens borgere har brug for men rekreative arealer, og ingen aner hvilken indflydelse cityringen  om bare 2 år vil få på adfærden.

  • På blot tre et halvt år er priserne på de små lejligheder i København nemlig steget med 64,3 procent.
  • De mellemstore og store lejligheder er i samme periode til sammenligning steget med henholdsvis 51,1 og 36,2 procent.
  • Ifølge Nybolig blev en toværelses lejlighed i København i 2013 solgt til 1.250.000 kroner. I 2. kvartal af 2017 havde samme lejlighed en salgspris på 2.000.000 kroner.

Blandt partierne på Rådhuset er der uenighed om boligpolitkken, måske i sær om anvendelsen af almene boliger.

Flere hoteller

Et på Kalvebod Brygge og et i Nordhavn

Det tegner spændende det koncept som Copenhagen Windows i samarbejde med Tivoli kunne vise frem for pressen i denne uge. Efter et langt tilløb på 14 år står det nye 6.000 kvm. store Tivoli Hjørnet nu klar med 15 nye madboder, 2 nye restauranter, café, designbutik og nye værelser på Nimb Hotel

Som bekendt er det også planlagt, at Ørkenfortet skal rumme et luksushotel med 400 værelser.

Tivoli Food Hall kan tilbyde:

  • Bobba Bella er Kadeaus bud på en bornholmsk grillbar
  • Brød Flov byder på friskbagte brød og kager af økologiske mel
  • Chicks by Chicks med økologiske kyllinger i deres rotisserie
  • Cock’s & Cows serverer kvalitetsburgere og cocktails
  • Gló tilbyder salater og grønne retter med fokus på økologi
  • Gorm’s bager sprøde pizzaer med kvalitetsfyld
  • Tapa del Toro serverer et stort udvalg af tapas og sherry
  • Hallernes Smørrebrød efter de klassiske forskrifter
  • Kung Fu Street Food, det asiatiske køkken med ramen og bao
  • Le Petit Vinbar med bistrostemning klassisk fransk
  • Letz Sushi, sushi af certificeret fisk og økologiske ris
  • Retreat serverer “real food fast”
  • Riccos brygger kaffe
  • The Bird & Kissmeyer har øl, i gin & tonic, gourmet-toast.
  • Zócalo fra Stockholm åbner i København med meximad.

Ny boliger på Havnen. 

Fremover vil det blive sværere at bygge boliger langs havne og industriområder, da beboerne i alle nye boliger fremover skal kunne åbne vinduerne uden risiko for lugtgener, støv og anden luftforurening fra virksomheder i området. Det er resultatet af en ny paragraf i planloven.

Hafnia domicilet gik til  Forsvarskommandoen. Bygningsstyrelsen har sat ejendommen i stand.

Skjøtehallens drift i Ørestad overtages af Kbhs. kommune allerede fra den 1. november.

Tap 1 på vingerne

Københavns Kommune udskyder kontraktforhandlingerne med DanCamp om en campingplads ved Vejlands Allé

Teknik- og Miljøudvalget mødes på mandag for at tage stilling til, om forvaltningen skal indstille forhandlingerne med firmaet Dancamp om en  campingplads på Amager Fælled. Årsagen er, at Borgerepræsentationen den 5. oktober vedtog at undersøge alternative placeringer for Ørestad Fælled Kvarter på Amager Fælled.

Forhandlingerne med Dancamp var ellers inde i den afsluttende fase. Men det er netop campingområdet, som politikerne nu vil have undersøgt, med henblik på at flytte Ørestad Fælled Kvarter. Det vil måske betyde at det nye boligkvater med 2500 boliger kommer til at ligge cirka 600 meter fra Sundby Metrostation, og at der skal findes et andet sted til en campingplads. Undersøgelsen af området kommer først til at foregå i begyndelsen af næste år, efter kommunalvalget. Området er i dag fredet, dog med dispensation til f.eks. at anlægge en campingplads. Derfor skal fredningen ophæves af Folketinget.

Find et andet sted
Amager Fælleds Venner, som har stået i spidsen for protesterne imod byggeri på grunden ud til Ørestads Boulevard. Foreningen mener stadig, at man helt bør droppe at bygge nye boliger på Amager Fælled. “Det ville være en lille smule bedre at rykke boligbyggeriet lidt mod vest. Men vores ambition er at bevare og beskytte fælleden, og vi mener, at vi skal undersøge alle alternativer”, siger Klaus Mygind fra Amager Fælleds Venner til DR Nyheder. Han har dog ikke umiddelbart nogle forslag til, hvor byggeriet kan flyttes hen.

To milliarder kroner værd
Det er 19 hektar eller cirka 6 procent af Amager Fælled, der står overfor at blive lavet om til omkring 2.500 boliger. Beslutningen om byggeriet blev taget tilbage i 1994. Her blev det vedtaget, at området skal sælges og udlægges til boliger i forbindelse med finansieringen af metrobyggeriet.

I maj 2018 melder Frank Jensen ud, at det bliver svært at komme udenom at bygge på AmagerFælled.

Gadens parlament

Når folket viser tænder

Vi har netop set hvordan det gik Amager Fælled. Da bulldozerne blev sat ind tog tudserne magten fra den politiske elite. Tudserne overlevede, men det gjorde politikerne ikke, og kun LA tordner, hvor Heidi i en skinger tone skriver, at politikerleden vil blive større, når de på denne måde løber fra deres aftaler.

HT Terminalen fik også en kort levetid.

Nu må vi vente og se, hvem som får regningen for dette legendariske tilbagetog, da der blev skabt endnu et hul i den slukne metrokasse.

Christiansholm

Og nu får vi se, om det hele gentager sig med Copenhagen Street Food på Christiansholm, hvor en folkelig protest mod at bygge 300 – 400 ligegyldige boliger på Christiansholm, som ingen har råd til at bo i, er under opsejling.

Københavnerene finder det absurd, at et populært og folkeligt mødested, placeret centralt i Havnen, skal bruges til noget så ligegyldigt som boliger, 25% af dem almene, et Luksus Hotel uden infrastruktur, og en svømmehal som sikkert aldrig bliver bygget. Kilde Politiken.

Folkets protester kunne redde tudse liv på Amager Fælled, men kan de også redde Københavns måske mest tåbelige beslutning i mands minde, om at placere et By & Havn fyrtårn på  den absolut bedst placerede matrikel i Havnen?

Slutspil!

Strandengen

Overborgmester Frank Jensen er vendt 180°, og afstår fra de oprindelige byggeplaner om 3000 boliger på Amager Fælled.

I første omgang skal de flyttes ud mod Vejlands Allé, dér hvor der skulle ligge en campingplads. Vi ved endnu ikke hvad resultatet bliver, men strandengen er ude af billedet.

https://www.tv2lorry.dk/artikel/frank-jensen-freder-definitivt-strandengen

https://www.tv2lorry.dk/artikel/venstre-er-klar-til-aendre-plan-om-amager-faelled-byggeri

Murstensallergi

Frank Jensen citeres for i dagens aviser, den 20.09.17, at have ændret holdning. Byggeplanerne skal om muligt flyttes til Vejlands Allé. Opdateres.

Amager Fælled igen igen

Som forsvar for at bulldoze naturen på Amager Fælled til fordel for beton beskylder Overborgmester Frank Jensen sine egne borgere for at lide af murstensallergi. Kilde TV 2 Lorry.

Byen må aldrig, udtaler borgmesteren, opdeles  i reservater til de rige, og ghettoer til de fattige, men hvad er det borgmesteren har sikret København? En stærk opdelt by!

En by som stavnsbinder de fleste københavnere i deres bolig, i 2 og 3 værelses spekulationsboliger, i reservaterfor de rige, også kaldt rigmandsghettoer, og den indre by til turister, som i dag er lukket af for byens borgere, for at afvikle et af årets mange events, et halv marathonløb.

Sammen med By & Havn, som han er chef for, har overbormesteren netop sikret enklaver og ghettodannelser. Nu skal der skal bygges familieboliger til LO familier på AmagerFælled, på et tidspunkt hvor familierne søger ud af byen, mens byen mangler studieboliger og endnu flere billige boliger til singler.

Men det er  ikke er byggerierne, eller boligernes størrelse, som bekymrer borgmesteren. Københavnernes problem  er luftforureningen, og derfor skal busserne udskiftes, og andre diesel drevne køretøjer ud af byen.

Det med København, som en by med et åbent ansigt for dens borgere, med pladser, byrum og parker til 500.000 indbyggere, er ikke en del af borgmesterens vision eller virkelighed.

I Ørestad bygges der i højden. Typisk 3 og 4 vær. familieboliger. Hvordan det hele ender vides ikke, men undervejs i processen har Ørestad ikke været en succes.

Der skal bygges tæt og i højden, og vi forstår ikke det åbenbart indlysende, at det er vigtigere med højhuse end tudser på en mark. Det er vigtigere at bo tæt end i et rækkehus, men det er så det vi nu skal opleve på Amager Fælled. LO familien skal have et fristed, ellers forsvinder den.

Trekanten på Christianshavn er i dag bebygget med beton, og har samtidig gjort et område langs Refshalevej stort set uanvendeligt for christianshavnere.

Denne byudvikling kan kaldes for borgmesterens beton-allergi, som sker på bekostning af grønne og rekreative områder.

Det bedste eksempel er den grove udnyttelse er havnen, som ingen københavnere for alvor har fået eller får glæde af, mens de der bor lever temmelig isoleret. 

Rune Engelbrecht om Amager Fælled

Indlæg på Altinget om AmagerFælled

Byens overborgmester sætter betonbyggeri over padder, tudser og natur.

Måske er det fordi metroen har lommesmerter, og en for borgerne ukendt regning venter efter kommunevalget!(red.)

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur, og han har i et indlæg den 4.09 argumenteret med en række påstande  om boliger på AmagerFælled, som gengives nedenfor. Han er medlem af Etisk Råd og af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening.

Han svarer Frank Jensens afvisning af hans påstande i et nyt indlæg om beton spin bragt i Altinget den 13. september.

Der udspiller sig en naturkrig af stor principiel betydning på Amager Fælled i denne tid, hvor Socialdemokratiet og et spinkelt flertal i Borgerrepræsentationen vil begrave natur af national værdi under 260.000 etagemeter beton…..

Socialdemokratiets miljøordfører i Borgerrepræsentationen, Jakob Hougaard, afviser for eksempel på de sociale medier at »bevare nogle totalt ligegyldige svampe eller biller på et tilgroet område af fælleden.«

1. S-PÅSTAND: Overborgmesteren bebudede for nylig, at det medfører en mangel på »2 milliarder kroner« at standse byggeriet, fordi det skal finansiere penge, der allerede er brugt på metroen.(3)

FAKTA: MÅSKE. Ingen kender det eksakte beløb, men speederen trædes i bund i denne tid. På blot tre uger har overborgmesteren for eksempel skruet beløbet en halv milliard kroner i vejret. Tidligere i august sagde han således: »Vi skal have de 1,5 milliarder kroner i kassen, som er blevet brugt på at finansiere vores metrobyggeri.«(4) Og tre måneder tidligere kunne man læse i en folketingsbetænkning, at der »mangler 1 milliarder kroner i metro-regnskabet.«(5)

1, 1½ eller 2 milliarder kroner?

2. S-PÅSTAND: »Ingen har peget på, hvor de manglende penge skal komme fra,« hvorfor det indebærer andre forringelser, hvis byggeriet aflyses, hævder Frank Jensen i et lækket budskab til sine partitropper.(6)

FAKTA: FORKERT. Der behøver ikke spares en krone på skoler eller hospitaler. De Radikale har for eksempel foreslået at betale kontant for Amager Fælled ud af Københavns Kommunes overskud, der i år beløber sig til 3,6 milliarder kroner, som skal fordeles i budgetforhandlingerne. Der er tale om nye penge – og meget mere end rigeligt til at finansiere en aflysning af byggeriet.(7)

3. S-PÅSTAND: Overborgmesteren understreger, at han står vagt om fredet natur: »Der skal ikke bygges boliger på den fredede del af Amager Fælled. Udover at være hamrende ulovligt ville det gå stik imod mit klare politiske mål.« Men som han tilføjer: Den gamle strandeng, der skal bebygges, »er ikke fredet.«(8)

FAKTA: NEJ, MEN … Området HAR teknisk set været fredet. Som led i den historiske aftale om Ørestaden blev alle politiske kneb imidlertid taget i brug for at forpurre og ultimativt annullere denne fredning, efter den var besluttet.

Gense eventuelt Deadline den 10. september 2017 med Krause Kjær ude af flippen i en diskussion om netop denne fredning.

De naturmæssigt vigtigste arealer på Amager Fælled er på grund af historisk vilkårlige grænsedragninger endt i byzonen frem for landzonen, men for et kvart århundrede siden hed det officielt fra både stat og kommune, at man skam alligevel ville beskytte disse ‘byzone’-naturarealer – alt imens man hemmeligt var i fuld gang med at udvikle Ørestad-ideen med ganske andre konsekvenser. Det opdagede daværende direktør for Danmarks Naturfredningsforening (DN), David Rehling, da en højtstående embedsmand i centraladministrationen røbede rævekagen i 1991.

Rehling var chokeret over manipulationen fra en kreds omkring daværende finansminister Henning Dyremose og overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (der i dag sjovt nok er direktør i selskabet bag det påtænkte byggeri, By & Havn). Rehling skriver: »Jeg var fuldstændig målløs. Det lå helt ud over mine forestillinger om, hvor svindlerisk ’de ansvarlige’ politikere og embedsmænd kunne optræde i et land som Danmark.«

Derfor fik vi Loven om Ørestaden med grønt lys til bebyggelse af dele af fælledens natur, det ellers var aftalt at beskytte.

DN skyndte sig at fremsætte en fredningssag vedrørende de ufredede naturarealer på Amager Fælled, også den gamle unikke strandeng, hvor Socialdemokratiet i dag vil placere 260.000 etagemeter beton. Overfredningsnævnet nåede endog lige akkurat af offentliggøre fredningen via Ritzau, men et kreativt lovgivningsarbejde annullerede med lynets hast det hele.

Rehling skriver: »Området var fredet i 18 timer. En danmarkshistorisk mindsterekord. For dagen efter vedtog SVK-partierne i Folketinget det genfremsatte lovforslag om Ørestaden. Forslaget indebar stadig en bebyggelse af Amager Fælleds naturarealer. Og for at det ikke skulle være løgn, indeholdt forslaget en nyindsat bestemmelse: ‘Verserende fredningssager for området bortfalder’.« (9)

Det er blandt andet resultatet af dette politiske svindelnummer, som Socialdemokraterne gentagne gange refererer højtideligt til som en historisk »aftale« om Ørestaden, de »ikke vil løbe fra«.

Summa summarum: Når området i dag ikke fortsat er fredet, skyldes det udspekulerede politiske greb, og derfor er det misvisende at henvise til en gammel aftale om byggeri på området.

4. PÅSTAND: »Altså med 100.000 flere københavnere, så er det 45.000 flere boliger, der skal bygges inden 2027« i København, hævder overborgmesteren som begrundelse for at fastholde de 2.000-2.500 boliger på Amager Fælled. (10)

FAKTA: TVIVLSOMT. Prognosen om behovet for 45.000 nye boliger er stærkt udfordret.

En mailkorrespondance, som Bryggebladet har fået aktindsigt i, viser, at By & Havn har presset på for at få byggeriet i gang så hurtigt som overhovedet muligt, for jo længere tid det tager, »jo større er risikoen for, at efterspørgslen på boliger når at aftage,« som chefen for Planlægning og Arkitektur i By & Havn, Rita Justesen, selv har påpeget bag kulisserne.(11)

En tidligere seniorrådgiver i byudvikling mener sågar, at boligbehovet er voldsomt overdrevet: »Det er en misvisende fortælling. Det er rigtigt, at Københavns befolkning vokser meget, men det er ikke rigtigt, at det medfører et tilsvarende byggebehov.« De 11.000 nye københavnere, der kom til byen i 2016, behøvede f.eks. kun 800-900 nye boliger, fordi 10.000 var nyfødte, og fortsætter udviklingen, vil der for eksempel i 2015-2027 kun være behov for 16-18.000 nye boliger, men man regner med hele 45.000 og har planlagt areal til 50.000.(12)

Det er altså ikke utænkeligt, at København sagtens kan undvære boligerne på Amager Fælled.

5. PÅSTAND: Den gamle strandeng, som Socialdemokraterne vil bebygge, kan ikke sammenlignes med »uberørt natur«, for den har været »brugt til losseplads« i årevis, hævder de københavnske socialdemokraters miljøordfører, Jakob Hougaard.(13)

FAKTA: FORKERT. Den gamle strandeng har aldrig været BRUGT som losseplads. Alligevel påstår Hougaard dette i diverse debatter, efter at han har fået fakta serveret flere gange.(14)

Overborgmesteren og By & Havn fortsætter til gengæld mere snedigt end Hougaard med at fremhæve, at strandengen har været »udlagt som losseplads« – men det er for at sende et budskab, der er irrelevant for naturen. Ordet UDLAGT er blot et røgslør over det faktum, at lossepladsen aldrig har været placeret dér. Der er engang blevet deponeret en bunke jord fra opførelsen af Psykiatrisk Hospital et enkelt sted på arealet, ingen losseplads.

Desuden: »uberørt natur« betyder ikke, at ingen har »rørt« ved naturen, men at arealet ikke har været opdyrket eller bebygget i cirka 5.000 år(15), hvis ikke ligefrem 6.000-7.000 år – og dét er ganske unikt. De militære øvelser og almindelige naturbesøg på arealet har ikke haft negativ natureffekt – det er opdyrkning og rydning til beton, der destruerer naturværdierne.

6. PÅSTAND: »Jeg er ingen naturekspert, men en strandeng kræver vel per definition en strand,« skriver Jakob Hougaard sarkastisk. (16)

FAKTA: JA, Hougaard er ingen naturekspert, men NEJ, der er en god forklaring på, at strandengen ikke ligger ved en strand.

Området er en GAMMEL strandeng, for indtil for få årtier siden har området ligget lige ud til Amagers vestkyst i tusindvis af år. Siden inddæmningen ligger den selvfølgelig ikke længere ved kysten, men det ændrer ikke ved, at der er tale om en gammel strandeng. På den vestlige del findes endnu kun nogle af de salttålende arter, som oprindelig er knyttet hertil, men strandoverdrevet på den østlige del af arealet har ikke har ændret sig nævneværdigt.

Der ER med andre ord paradoksalt nok tale om oprindelig dansk kystnatur midt i en dansk storby, påpeger lektor emeritus Peter Vestergaard, der er ekspert i strandenge.(17)

KONKLUSION
Overborgmester Frank Jensen er i færd med at destruere truede og fredede arter, og ved samme lejlighed begraver han enhver tillid til, at kommunens vedtagne programmer betyder det fjerneste i praksis. Som nævnt er det Københavns Kommunes officielle politik, at man er  »forpligtet til at bremse tilbagegangen af biodiversiteten« – men overborgmesterens 260.000 overflødige etagemeter beton gør det stik modsatte.

Op til kommunevalget et rødt budget

Et rødt budgetforlig for næste års pengeforbrug i København er indgået den 7. september.

I en pressemeddelelse skriver forligspartierne, at det især er skoler, daginstitutioner, boliger til ældre- og handicappede, cykelstier og sportsanlæg, som vil blive tilgodeset.

Der er er således afsat penge til en moderniseringsplan for byens 1.931 plejeboliger, samt til sportsfaciliteterne i Svanemøllehallen, Ryparkens Idrætsanlæg og Sundby Stadion.

Der er ikke afsat midler til Amager Fælled, som forventes bebygget med 260.000 etagemeter,  heraf skal de 178.000 etagemeter være til ny boliger, 25% af dem almene.

Det ville være ønskværdigt, men det bliver ikke tilfældet, at området blev anvendt til studieboliger, hvis det virkelig skal bebygges. Området ligger tæt på det nybyggede KU, men så mister metroselskabet penge, så der er mange hensyn at tage.

De studerende kan se frem til containerboliger som over natten blev tilladt etableret på Refshaleøen, men de rækker næppe, og ligger noget længere væk.

Udover mangel på studieboliger har København ikke boligmangel, for ingen naturlov bestemmer vi skal være flere, men det mener Kommunen, og By & Havn monopolisere med metrobyggeriet byens udvikling.

Socialdemokratiet aviser at det er et problem, og mener byen har brug for flere boliger, for de kan ikke løbe fra gælden på 20 mia. i Amagermetroen, som er nedslidt før tid, som kræver flere passagerer i metroen. I dag har København en gældspost på op mod 40 mia. kroner, som ingen taler om.
.

Amager Fælled

Politiken skriver i dag, at der ikke er tale om 6% af fælleden som forsvinder, men 70%. Kommunen indregner Lossepladsen i tallene, men det område har ikke nogen bevaringsværdig natur.

Hele Amager Fælled alt inklusive er på 325 hektar, og trækker man vandrehjemmet, boldbaner, et område udlagt til campingplads og andet fra, kommer man ned under 275 hektar. Lokalplanen for det nye byggeri udlægger 40 hektar som projektområde. Det er cirka 15 procent af de 275 hektar.

Københavnerliv i august. Frank Jensen bulldozer Amager Fælled og udvandrer fra interview

Metroens kapacitet på bristepunktet.

S-toge og metro er overbelastede i myldretiden. Metroen skal enten have flere vogne eller køre hyppigere, men det er der vist ikke penge til, da metro materiellet  allerede i dag trænger til at blive renoveret.

Fri hash i Pusher Street, og 20 mio. i kommunal gave til beboerne.

Handlen af hash på Christiania har iflg. TV 2 Lorry igen passeret en milliard kroner på årsbasis. Fristaden gør ingenting selv, magter det ikke, siger de, mens Københavns Kommune fodrer Fristaden med  20 mio. i støtte til de omkringliggende boere.

I februar i år indgik Københavns kommune en såkaldt partnerskabsaftale med Christianiafonden. Der betyder, at kommunen over en årrække investerer 20 millioner. Penge som er møntet på at forbedre forholdene for beboere tæt på Pusher Street.

Det er rigtig mange penge til meget få beboere, og hvad støtten skal bruges til, det melder historien ikke noget om?

De Radikale sætter spørgsmålstegn ved By & Havn. Er de mere til skade end til gavn.

Måske det skyldes at By & Havn, med Frank Jensens velsignelse, på 2 dage fik smadret den rekreative natur med bæltekøretøjer for at tage vandprøver selvom planerne ikke er vedtaget. Undervejs blev aktionen dog stoppet indtil videre. Præcis det berørte stykke natur til boliger er fyldt med det mest bevaringsværdige dyreliv, og da Frank Jensen fik nærgående spørgsmål udvandrede han fra et interview på TV om emnet. Her viste han sit sande københavner ansigt. For Frank Jensen er fælleden bare et stykke jord uden værdi. Det er metoder man kun kunne forvente sig fra totalt uansvarlige entreprenører, men af en borgmester, som burde stå op for miljøet, Nej…..

Støj

Indre By er en blanding af beboere, caféer og barer med høj musik. Frank Jensen håber det bliver bedre af sig selv, og vil ikke gribe ind.

»Vi har et klart fokus på, at de beslutninger, vi træffer, skal bevillingsnævnet leve op til. Og vi stiller større krav til barer. De skal samarbejde om at begrænse problemerne. Det er vigtige skridt, som vi nøje vil følge«.

Han hæfter sig ved, at der allerede er indført et stop for nye natbevillinger i de hårdest ramte kvarterer. Den kurs kan udbredes til andre områder, hvis behovet opstår, påpeger overborgmesteren. Politiken.

Amager Fælled

Pension Danmark har indgået en aftale med selskabet By & Havn om at etablere et fælles projektselskab. Projektselskabet skal de næste 10 år udvikle Ørestad Fælled Kvarter.

PensionsDanmark har gjort aftalen betinget af en tilfredsstillende ”due dilligence” vedrørende jordbundsforhold (som jf. ovenfor blev indstillet) og en masterplan, samt at Københavns Kommune vedtager en endelig lokalplan for området.

Projektselskabet forventer, at der bygges ca. 178.000 etagemeter bolig fordelt med 75 % på private udlejnings- og ejerboliger, og 25% almene boliger. Hertil kommer parkering og institutioner. Selskabet har været i dialog med flere almene boligselskaber, da man ønsker en blandet beboersammensætning.

Når Ørestad Fælled Kvarter er opført, vil selskabet overgå fra at være bygherre til at varetage udlejning og salg af boliger. Dermed kommer selskabet til at stå for udviklingen af hele bykvarteret. Ved at stifte et selskab, der tager hånd om den samlede byudvikling, kan der i højere grad tages hånd om at opfylde byudviklingens mål.

Hotelkæden Scandic

Kæden har indgået en aftale med det norske selskab HM2, ejer af en grund på Kalvebod Brygge, om at opføre koncernens største hotel til 1,5 mia.  kr. Hotellet skal have 632 værelser, restauranter, møde- og konferencefaciliteter mm., og forventes klar i 2021.

Hotellet indrettes i et samarbejde  Dissing+Weitling arkitekter, og Scandic som skal leje. Dissing+Weitling bekræfter, at tegningerne til Scandics hotel i store træk er de samme som HM2 fik tegnet i 2011. HM2 har valgt at omlægge planerne fra kontordomicil til hoteldrift, som er mere lukrativt.

Containerboliger

TMF er loren ved at der placeres mere end 50 containerboliger på Refshaleøen til de studerende. Mindst 2 firmaer står klar i kulissen med flere tusinde containerboliger, som kan placeres på Refshaleøen, Kløverparken, i Nordhavnen og Sydhavnen. TMF kræver lokalplaner først. En containerbolig koster fra 3.800 til 5.000 kroner om måneden, så den er ret kostbar.

Tryk på lokalplanerne

De mange byggerier skaber kø i TMF.

Flere biler i byen skal forbydes adgang

Nogen havde regnet forkert, så nu skal der findes en løsning på færre biler i byen. Morten Kabell : Bilmængden i byens gader skal ned. Der skal gøres bedre plads til cykler og kollektiv trafik. En større del af byen skal omfattes af betalingsparkering. I budgetforhandlingerne, som starter i dag på Københavns Rådhus, vil miljøborgmesteren også kræve »en ambitiøs cykelpakke«.

Boligpriser

I juli blev en milepæl nået, da den gennemsnitlige, sæsonkorrigerede kvadratmeterpris kom op over 40.000 kroner. De stigende priser skyldes primært projektsalg af lejligheder, der endnu ikke er bygget færdig. En projektlejlighed på 85 kvadratmeter koster i gennemsnit 3.750.000 kroner. Prisen på en allerede opført lejlighed på samme størrelse er til gengæld kun 3.320.000 kroner.

Andelsboliger er blevet en handelsvare

Under bordet eller 200.000 kr. for nogle ruller toiletpapir som følger med. Sælgerne kan ikke se der er noget problem i at forlange lidt småpenge for nogle småting som følger med i handlen.

Helioport i Nordhavn

Et forslag om en helioport – helikoptertransport af krydstogtgæster – er nedstemt i TMF.

Airbnb vinder markedsandele i København

Selskabet formidler omkring 2 millioner overnatninger i København.

FAKTA: 31.000 DANSKERE LEJER UD PÅ AIRBNB
Den typiske udlejer tjener ifølge Airbnb 14.600 kroner på at lade rejsende overnatte 22 gange på 12 måneder.

Tjenesten har haft massiv vækst. Fra 1. april 2016 til 1. april 2017 brugte 732.000 gæster Airbnb i Danmark.

I samme periode 2014-2015 brugte 214.000 gæster Airbnb i Danmark, mens tallet var 28.000 i perioden 2012-2013.

Der var 31.000 aktive udlejere i Danmark fra 1. april 2016 til 1. april 2017. Det vil sige profiler på Airbnb, som har haft mindst en udlejning i det foregående 12 måneder.

Heraf var de 19.000 udlejere i København. I alt 450.000 gæster brugte Airbnb i hovedstaden i perioden.

Gennemsnitsalderen for udlejerne er 38 år.

Kilde: Airbnb.

Nyt i Juni

Amager Fælled

Området er kommet på dagsordenen, og By & Havns dispositioner gennem tiden kan risikere at koste S rigtig mange stemmer til kommunevalget, for boligbyggerriet er blevet et brændende varmt emne op til kommunevalget. Samtidig har navneændringen kastet brænde på bålet.

Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF lover nu, at de vil finde den halvanden milliard kroner, som det koster at bremse byggeriet, hvor S stædigt afviser. Pengene er brugt til metro, der skal ny penge til, og det vil de ikke hjælpe med.

Som socialdemokrater vil vi ikke finde pengene på det kommunale budget for det vil gå ud over kernevelfærd, daginstitutioner og skoler. Så problemet er der stadig: Hvor vil man finde de halvanden milliard kroner, udtaler Lars Weiss, Soc.dem.

Det  er sludder, for de flytter jo rundt på så mange andre områder i forvejen, se kommunens skandaler, og det burde være nemt for By & Havn selv, at finde en egen finansiering. De vælter sig i indtægter fra bl.a. parkering i samme Ørestad, men nej metroen kommer før alt anden byplanlægning, så den er måske også i økonomiske problemer!

En måling viser at EL og S lige nu er lige store, og for EL med en kandidat ingen kender og aldrig har hørt om. Det er absurd, men måske vi får en revolutionær marxist som borgmester til at styre den samlede udvikling.

Sluseholmen og Havnebryggen

To boligkarreer med 237 boliger som KPC skal opføre for Danica Ejendomme på 23.066 m2 er nu sat i gang. De forventes klar i 2019. På Islands Brygge skal NCC opføre yderligere 78 boliger for Pension Danmark.

Byggeriet består af 78 lejligheder fordelt på tre blokke. Lejlighederne varierer fra to- til fireværelses lejligheder fra 91 m2 til 170 kvm, og der bliver opført 92 p-pladser i parkeringskælder under terræn. Desuden opføres syv erhvervs- og butikslokaler på hver mellem cirka 100-150 kvm samt et supermarked på cirka 1000 kvm.

Fisketorvet

Også Fisketorvet skal have et nyt ansigt. Indkøbscentret skal åbnes op, have 15.000 m2 til ny butikker, med mulighed for udbygning af yderligere 32.000 m2 til kommerciel brug og metrostation.

I 2018 er planen:

  • Fisketorvet blev indviet i 2000.
  • Etagearealet fylder 51.000 m2, heraf er de 40.000 m2 butikker.
  • Udbyggelsen bliver på yderligere 70.000 m2, heraf de 15.000 m2 til flere butikker og 55.000 m2 til kontor- og hotelfaciliteter.

Debatten om Højhuse

Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har sagt principielt ja tak til udviklingen af højhusprojekterne på spidsen af Nordhavn og nej til forvaltningens anbefaling om at kassere projekterne.

Morten Kabell fra EL stemte nej, men var i mindretal. I Nordhavnen kan H.C. Andersen Adventure Tower på 280 m eller Great Northern på 330 m – formet som sejlene på et sejlskib – stadig blive en realitet.

Axel Tower får en restaurant på toppen, og eksklusive butikker i stuen. De mere københavner rettede aktiviteter, som ANVA og Scala var, er endegyldigt historie. Advokater flytter ind, og på toppen skal en luksus restaurant med udsigt konkurrere med det ny NIMB.

Posthusgrunden høringen med højhuse slutter i dag.

Orange æsler

I al stilhed har cykelinitiativet Donkey Republic med 800 cykler i København bidt Bycyklen i haserne. Cyklen tilbyder sig i byens cykelstativer som det mere simple valg af lejecykel i København. Donkey Bike

Redmolen i Nordhavn

PFA har fået tilladelse til at bygge endnu en ikonisk bygning, et nyt hovedsæde, som nu også begynder at præge den inderste del af Nordhavn,

IKEA

Byggeriet på Kalvebod Brygge forventes igangsat i 2018.

Helgoland

Sagen om fri badning fandt en mindelig aftale.

Ny skole

På Islands Brygge skal MT Højgaard opføre Ny Islands Brygge Skole, med plads til 784 elever, personale og en idrætshal. Byggeriet bliver på omkring 10.000 m2, og udearealerne på 4.000 m2, og ligger som en tilbygning til den eksisterende skole.

Maj nyt

Ny aktion på Christiania.

Romaer på Christianshavn

Høj musik udløste mandag et slagsmål mellem romaer og hjemløse på Torvet. En hjemløs fik en flaske i hovedet, og rumæneren blev anholdt. Tirsdag fjernede politiet romaernes opholdssteder i den indre by og ti personer blev anholdt. De vil blive sigtet for at have overnattet i en utryghedsskabende lejr i det offentlige rum (Islands Brygge, Lille Kongensgade, Vesterbrogade og Nyropsgade), og modtage en bøde på 1000 kroner hver.

Vandpistoler skal skræmme de tissetrægende Distortion deltagere til at benytte et af de til lejligheden opsatte lokummer.

🌄Ungdomsboliger

Der skal bygges 800 ny ungdomsboliger fx containerboliger eller andre midlertidige boligkoncepter. Boligerne skal placeres i perspektivområderne  Nordhavn, Godsbaneterrænet, Refshaleøen og Kløverparken.

Fjernbusterminal🌄

København har io mange savnet en fjernbusterminal. Der var sidst emnet var på tale planlagt en på Polititorvet, men sådan skulle det ikke gå. Nu spøger det igen med to forskellige placeringer, en i Sydhavnen ved Ellebjerg eller en ved Dybbelsbro.

🌄H/F Vennelyst

Portene mod Kløvermarksvej bliver fremover låst om natten.

Parkering🌄

Morten Kabel har med sit forslag om betalings parkering i hele København lagt sig ud med omegnens borgmestre, som finder de skal betale prisen for Københavns problemer. København er ikke en isoleret Ø i Hovedstaden, så det er ikke en sag for København alene.

Trafikken i Prinsessegade🌄

Lokaludvalget har til TMF kommenteret på de sidste trafikmålinger, og må man formode udviklingen siden busslusen i 2004, men vi bliver svar skyldig med hensyn til lokaludvalgets mening, da svaret ikke er tilgængeligt.  De ny regler på Refshalevej indgår heller ikke i lokaludvalgets oplysning til bydelens borgere. Trafiktaellinger

🌄Amager Fælled

De Radikale vil forsøge at tilbagekøbe området fra By & Havn, som sidst i april har annonceret deres byggeplaner for området. Nu viser det sig at en afgørelse afventer en VVM redegørelse, og skal afgøres i den ny BR efter kommunalvalget. Bryggebladet har udførlige reportager.

🌄Hoteller

Royal Hotel i dag kendt som et Radisson hotel ved Hovedbanegården og Frihedsstøtten skal gennemrenoveres frem til 2018.