Tag-arkiv: Domiciler

Markante domiciler, og forenings hovedsæder i Københavns Havn.

Københavnerliv i oktober

Ungdomsboliger på Refshaleøen

Et forslag om at indrette de gamle B + W haller med 2000 ungdomsboliger er konkretiseret af Urban Power.

Christianias hashsalg under lup

DF og Venstre ønsker en øget indsats mod døgnsalget.

Nyt projekt.

Multifunktionshus nu afløst af Projekt Dronningensgade er tænkt placeret her.

Bæredygtigt boligbyggeri på Strandlodsvej

I 2019 forventes Greensquare Garden, et projekt til 3,4 mia. kr. med 29.800 etagemeter boliger fordelt på 6 ejendomme, at stå klar. I alt bygges der 335 lejligheder på antikvitetsfirmaet Greensquares tidligere grund , heraf 20 er almennyttige.

ØICC

Bag dette ny netværk står i dag flere af Ørestads mest kendte virksomheder. Rambøll, Solstra Capital Partners, Skanska A/S, Steen & Strøm, DR Koncerthuset, HOFOR, Metroselskabet, By & Havn, Sweco, Handelsbanken, Tetris, og Ørestad

Events

Lokaludvalgene på Amager, Christianshavn og Indre By er enige, og vender sig mod flere Events i byen. Formel 1 race er ikke velkommen, og de retter henvendelse til kommunen, at Events med de mange afspærringer er ved at tage overhånd.

Vennelyst

Haveforeningen Vennelyst  langs Volden har aflåst området døgnet rundt i vintermånedrene

Indre By

Freja har sat 5 tidligere KU ejendomme til salg. Tre af ejendommene ligger Bispetorvet 1-3, Studiestræde 34 og Sankt Peders Stræde 19, og 2 i Købmagergade, nr 44-46 og nr. 50.

I København er 18 hoteller for tiden under opførelse, udvidelse eller renovering, men på trods af 4.000 flere værelser i 2021, forventes de historiske ejendommene i Købmagergade tæt på Rundetårn at være ideelle til hoteller.

Hoteller

I 2020 vil den være 22.500 hotelsværelser i København eller 50% flere end for 10 år siden.

Tallet på 5.500 nye værelser er baseret på en opgørelse fra Horesta, som viser, at der kommer 4.700 nye hotelværelser frem til 2020. Hertil skal lægges det nyligt annoncerede Wakeup-hotel med 585 værelser, samt de 230 værelser i det nye CitizenM. Det giver tilsammen 5.515 ekstra værelser i både igangsatte og annoncerede hotelprojekter. Herudover arbejder en række investorer med udviklingsprojekter, hvor de konkrete planer endnu ikke er offentliggjort.

Rejsekortet

Kortet skal fornys hvert 5 år for egen regning. Gebyret er for tiden kr. 50,00. Om du får penge retur, hvis du dør før udløbsdatoen, det melder historien ikke noget om.

Nørre Campus

Niels Bohr Bygningen på 52.000 m2 under opførelse er en del af Københavns Universitets Nørre Campus, hvor størstedelen af Det Naturvidenskabelige og Biovidenskabelige Fakultet skal holde til i fremtiden.

Universitetet skal rumme 3.000 til 4.000 studerende, 1.160 forskere og et teknisk og administrativt personale.

Byggeriet er forsinket 2 eller 3 år, og er fordyret med 1 milliard kroner, så der er nu opstået en disput om betalingen, og selve flytningen til Nørre Campus.

Trængslen i København

Politiken skriver den 1. oktober, at der er i 2016 er kommet 24% flere cykler på gaden siden 2008. I samme periode er bilparken steget med 18%. Hvor 45% af de daglige ture i 2014 foregik med cykel, så er andelen i 2016 faldet til 41%.

Kalvebod Brygge

DSB Ejendomme har været aktør i arbejdet med udviklingen af de tidligere godsbanearealer, hvilket har resulteret i opførelsen af SEB-banks hovedsæde, Arp-Hansens hotelkompleks Tivoli Hotel & Congress, Wakeup Copenhagen og salget til IKEA. Det oplyses, at salget af DSB ejendommen har været en lang salgsproces, og salget af Kalvebod Brygge ejendommen er en betinget købsaftale, der afventer et enkelt myndighedsforhold, samt en større omlægning af Banedanmarks ledninger i ejendommen. Salget forventes endeligt afsluttet sidst på året. Også i Genesta (køber) er der glæde over handlen. Ejendommen skal nu  gennemgå en transformation til et moderne kontorhus. Blandt andet med en helt ny facade som får markante vinduespartier. Detaljerede planer for projektets karaktertræk forventes offentliggjort i starten af 2018. Kilde Estate.

Københavnerliv i september

Flere almene boliger

København skal frem mod 2027 have  8.000 ny, skrabet indrettede, almene boliger i forskellig størrelse. Det er planen at et par tusinde ekstra kommer til i den ældre boligmasse. Målet for Frank Jensen er, at københavnere skal bo på mindre plads, 95 m2 i snit nedsættes til max 85 m2, og hver fjerde bolig skal være almen. Det skal bringe balance mellem de rige og fattige indbyggere. Skatteborgerne skal finansiere projektet med 500 mio. kroner, men om planen hænger sammen melder historien ikke noget om.

Krydstogtskibe

Aktiviteterne inden for krydstogt i 2016 var tilfredsstillende. Det samlede antal anløb i Kbh blev på 311 og 732.000 passagerer. 2016 gav en omsætning på 40 mia. kroner.

Danmark fik samlet i 2016 besøg af 866.000 krydstogtgæster, som har en samfundsøkonomisk effekt på cirka 1,35 milliarder kr., og omkring 1900 jobs.

I 2017 til dato har foreløbig 323 krydstogtskibe lagt til i København, og byen forventer op mod 900.000  velhavende turister i år.

By og Havn samarbejder med kommune og politi om trafikken, som giver byen store problemer.

IKANO

En helt ny spiller med milliarder til investering i boliger er på banen. IKEA banken IKANO skal rulle den ny strategi ud, som primært er rettet mod omegnskommunerne. København er for dyr.

Parkeringsafgifter giver kommunerne gode indtægter

Sidste år endte 916 mio. kr. i landets kommunekasser. I 2008 var det tal nede på 649 mio. kr., skriver Jyllands-Posten. Stigningerne gælder både parkeringsbilletter og bøder til dem, der ikke sørgede for at købe sig en parkeringstilladelse, men blot stillede bilen. Udgifterne til parkeringer er på ti år steget med 41 %. I København kan man tillægge indtægten By & Havns indtægt.

Amager Strandvej

PFA har solgt en grund ved Femøren for 150 mio. kroner, for at bygge et hotel med 400 værelser samt 350 ungdomsboliger.

Endnu et nyt Hotel er undervejs i Kastrup Havn. Projektet udgør cirka 25.500 m2, og hotellet kommer vil få 357 værelser, konferencefaciliteter til 400 personer og parkering til 200 gæster. Derudover bliver der også plads til en sky-bar, poolområde, motionscenter og restaurant.

Hotellet kommer til at ligge direkte ud til Øresund med en havn på hver side. Sideløbende opfører Skanska et kontorhus på 5.000 m2 med plads til ca. 300 arbejdspladser. Kontorhuset skal operere i samspil med hotellet.

De Radikale vil granske By & Havn :

https://www.tv2lorry.dk/artikel/radikale-vil-granske-havn-det-er-en-stat-i-staten

Badeland

I  23 dage i august har det lyst rødt ved byens seneste havnebad, Sandkaj, hvor der er målt et bakterieniveau på over 35.000, langt over de 15 som er normalen?  Og ifølge TMF er det en klar identifikation på, at der er afføring og tis som skylles direkte ud i havnebassinet. Havnebadet er nu lukket.

Man har taget fejl af “rørsystemerne”

Kommunen oplyser til TV 2, at bakterierne stammer fra toiletter i nybyggede lejligheder i Nordhavnens Århusgadekvarter.

Bygherren har simpelthen taget fejl af rørsystemerne, så kloakvand fra toiletterne er ført til mindst én regnvandsbrønd i stedet for til rensningsanlægget.

Containerboliger

Forslaget om containerboliger er med expres far blevet omgjort, så der nu kan bygges løs, og de førsteskulle stå klar til november.

Kollektiv trafik

Økonomiudvalget besluttet, at kommunen skal undersøge om den kollektive trafik kan udbygges med ny metro, letbane eller BRT (bus i egen bane) på strækninger fra Københavns Hovedbanegård til Amagerbro, Refshaleøen og Brønshøj. Beslutningen er taget på baggrund af en ny rapport fra Økonomiforvaltningen.

Statslige omrokeringer

Bygningsstyrelsen vil samle Statens mindre lejere i større mere fleksible enheder, og satser på Slotsholmen, Kalvebod Brygge og ved Flitnholm Station på Frederiksberg. Disse centraliseringer af lejemål skal spare på udgifterne til huslejer i den Indre By.

Nyt i Juli

Studieboliger

I juli 2017 er der 598 boliger på 1 og 2 vær. lejligheder til salg i hovedstaden til en gennemsnitlig pris på 2,8 millioner kroner. I 2006 var tallet på 3273, så noget tyder på der kommer et pres og et nyt prisboom på udlejning.

I Nordhavn er de ny beboere begyndt at beklage sig over, at der bygges stadig flere studieboliger, da der skulle være problemer med grundsalget, og hullerne skal jo fyldes op? De har købt under falske forudsætninger!

Restaurant BARR flytter ind i NOMAs gamle lokaler.

Se Rendez Vous.

Christiania aktion

Den 6 juli fjernede politiet nok engang det opsatte hegn inde på Fristaden som skal beskytte Pusher Street. Læs nyheden på EB

Copenhagen Street Food

Madmarkedet på Christiansholm får luft under vingerne, hvor det til foråret fortsætter i en ændret udgave på Refshaleøen. Der skulle blive tale om et helt nyt hold kokke, og flere aktiviteter.

Endnu en domicil ejendom solgt

Alm. Brands bygning på Rådhuspladsen med Alm. Brand bank, klasselotteri og advokatkontorer er solgt for 590 mio. kr. til en engelsk fond. Bygningen skal renoveres, men der foreligger ikke noget om fremtidsplanerne.

I Sydhavnen på A. C. Meyers Vænge, nabo til Aalborg Campus (tidl. Nokia), skal ejendomsselskabet Patrizia opføre et boligbyggeri på 18.660 m2.

MT Højgaard skal stå for opgaven. Bebyggelsen består af i alt 176 boliger med både rækkehuse og lejligheder, samt af et mindre antal butikker primært centreret omkring kvarterspladsen i syd.

Fra nord til syd bliver anlagt et grønt strøg. Fra øst til vest brydes bebyggelsen af en grøn kile, som anlægges med gang- og cykelruter til Teglværksholmen og Sluseholmen.

De 56 rækkehuse er i 2, 2½ og 3 plan, og alle er med både for- og baghave. Boligerne i 2½ plan har også tagterrasse orienteret mod syd. De i alt 120 lejligheder er lejligheder til unge og familieboliger. Derudover opføres butikker, caféer og beboerlokaler i områdets stueetager.

Copenhagen Towers

FN og EU agenturer

EMA – European Medicines Agency – skal i forlængelse af brexit, sammen med den europæiske bankmyndighed EBA, flyttes ud af London .

Copenhagen Towers er nabo til Crown Plaza Hotel i Ørestad, og regeringens bud på lokaler. Gratis husleje i 20 år er en del af tilbuddet. EMA har brug for 27.000 m2 kontorareal til omkring 900 medarbejdere, og det skal flyttes tilbage til fastlandet.

Det ligger hensigtsmæssigt for Kastrup Lufthavn, og mener regeringen, har stedet en god placering for familierne, men ikke alle er vist lige enige i den påstand. Ørestad er ikke nogen ønske placering for de 900 medarbejdere, som nok har svært ved at se sig selv bo i den bilfri, vindblæste og forladte bydel, som er ved at udvikle sig til lidt af en ghetto med lidt af hvert.

Der burde man have taget ved lære af den viden myndighederne har, for FN byen kunne rekrutteringsmæssigt ligne disse agenturer med overvægt at højtlønnet arbejdskraft, som absolut ikke bor i Ørestad. Så set udefra ligner det et forsøg på at få udsolgt i Ørestad, at skabe et trafikunderlag, mere end det kan betegnes som et godt tilbud til medarbejderne i agenturerne.

Transport spiller en væsentlig rolle, og trafikken fra Ørestad er i dag på flere tidspunkter sandet til, men måske der kan skabes plads i Sverige!!

By & Havn har i deres seneste nyhedsbrev omtalt Ørestad. De skriver indledningsvis :

Planen for Ørestad Syd er baseret på en ambition om at give de bedste muligheder for fællesskaber i bydelen – både de små og nære fællesskaber og de store, der tiltrækker besøgende fra hele København. Derfor er gader og byrum i Ørestad Syd indrettet i varierende størrelser og med forskellige aktiviteter.

De små gader med rækkehuse er indrettet, så det helt nære lokalmiljø kan opstå. Her kan man sende sine børn ud at lege på trafiksikre veje og møde sin nærmeste naboer. I tilknytning til de tre nord-sydgående veje giver kvarterets parker med lege- og aktivitetselementer mulighed for at samle beboere og skabe fællesskaber på tværs af kvarteret. Asger Jorns Allés mange aktiviteter forventes også at tiltrække besøgende fra andre bydele, mens Fælledpromenaden langs Ørestads bykant giver besøgende fra nær og fjern udsigt til Kalvebod Fælled og resten af den storslåede Naturpark Amager……..

Nyt i Juni

Amager Fælled

Området er kommet på dagsordenen, og By & Havns dispositioner gennem tiden kan risikere at koste S rigtig mange stemmer til kommunevalget, for boligbyggerriet er blevet et brændende varmt emne op til kommunevalget. Samtidig har navneændringen kastet brænde på bålet.

Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF lover nu, at de vil finde den halvanden milliard kroner, som det koster at bremse byggeriet, hvor S stædigt afviser. Pengene er brugt til metro, der skal ny penge til, og det vil de ikke hjælpe med.

Som socialdemokrater vil vi ikke finde pengene på det kommunale budget for det vil gå ud over kernevelfærd, daginstitutioner og skoler. Så problemet er der stadig: Hvor vil man finde de halvanden milliard kroner, udtaler Lars Weiss, Soc.dem.

Det  er sludder, for de flytter jo rundt på så mange andre områder i forvejen, se kommunens skandaler, og det burde være nemt for By & Havn selv, at finde en egen finansiering. De vælter sig i indtægter fra bl.a. parkering i samme Ørestad, men nej metroen kommer før alt anden byplanlægning, så den er måske også i økonomiske problemer!

En måling viser at EL og S lige nu er lige store, og for EL med en kandidat ingen kender og aldrig har hørt om. Det er absurd, men måske vi får en revolutionær marxist som borgmester til at styre den samlede udvikling.

Sluseholmen og Havnebryggen

To boligkarreer med 237 boliger som KPC skal opføre for Danica Ejendomme på 23.066 m2 er nu sat i gang. De forventes klar i 2019. På Islands Brygge skal NCC opføre yderligere 78 boliger for Pension Danmark.

Byggeriet består af 78 lejligheder fordelt på tre blokke. Lejlighederne varierer fra to- til fireværelses lejligheder fra 91 m2 til 170 kvm, og der bliver opført 92 p-pladser i parkeringskælder under terræn. Desuden opføres syv erhvervs- og butikslokaler på hver mellem cirka 100-150 kvm samt et supermarked på cirka 1000 kvm.

Fisketorvet

Også Fisketorvet skal have et nyt ansigt. Indkøbscentret skal åbnes op, have 15.000 m2 til ny butikker, med mulighed for udbygning af yderligere 32.000 m2 til kommerciel brug og metrostation.

I 2018 er planen:

  • Fisketorvet blev indviet i 2000.
  • Etagearealet fylder 51.000 m2, heraf er de 40.000 m2 butikker.
  • Udbyggelsen bliver på yderligere 70.000 m2, heraf de 15.000 m2 til flere butikker og 55.000 m2 til kontor- og hotelfaciliteter.

Debatten om Højhuse

Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har sagt principielt ja tak til udviklingen af højhusprojekterne på spidsen af Nordhavn og nej til forvaltningens anbefaling om at kassere projekterne.

Morten Kabell fra EL stemte nej, men var i mindretal. I Nordhavnen kan H.C. Andersen Adventure Tower på 280 m eller Great Northern på 330 m – formet som sejlene på et sejlskib – stadig blive en realitet.

Axel Tower får en restaurant på toppen, og eksklusive butikker i stuen. De mere københavner rettede aktiviteter, som ANVA og Scala var, er endegyldigt historie. Advokater flytter ind, og på toppen skal en luksus restaurant med udsigt konkurrere med det ny NIMB.

Posthusgrunden høringen med højhuse slutter i dag.

Orange æsler

I al stilhed har cykelinitiativet Donkey Republic med 800 cykler i København bidt Bycyklen i haserne. Cyklen tilbyder sig i byens cykelstativer som det mere simple valg af lejecykel i København. Donkey Bike

Redmolen i Nordhavn

PFA har fået tilladelse til at bygge endnu en ikonisk bygning, et nyt hovedsæde, som nu også begynder at præge den inderste del af Nordhavn,

IKEA

Byggeriet på Kalvebod Brygge forventes igangsat i 2018.

Helgoland

Sagen om fri badning fandt en mindelig aftale.

Ny skole

På Islands Brygge skal MT Højgaard opføre Ny Islands Brygge Skole, med plads til 784 elever, personale og en idrætshal. Byggeriet bliver på omkring 10.000 m2, og udearealerne på 4.000 m2, og ligger som en tilbygning til den eksisterende skole.

Nyt hotel på Kalvebod Brygge

Arp-Hansen Hotel Group har købt det gamle Falck hus på hjørnet af Bernstorffsgade og Kalvebod Brygge. I dag en kontorejendom, som frem til 2018 skal ombygges til et hotel med 585 værelser.

Kalvebod Brygge er blevet et centrum for hoteller på havnefronten tæt på City med Mariott i front. Arp-Hansen Hotel Group åbnede det første Wakeup Copenhagen i 2009 som nabo til Tivoli Hotel & Congress Center, det næste i Borgergade, og i provinsen er et par stykker undervejs.

En morgenmadsrestaurant udover det sædvanlige med 360 graders udsigt skulle blive hotellets scoop.

Posthusgrunden

Lokalplan sendes i Høring

Posthusgrunden bliver et nyt byggeprojekt med primært kontorer centralt beliggende i København. EL kristiserer projektet for manglende almene boliger, hvor projektet hovedparten afbyggeriet er afsat til kontorer. 80% af projektet er erhverv. De almene boliger udgør den krævede 1/4 af boligerne, og opfylder Københavns Kommunes krav.

Projektet kommer sikkert til at passe godt ind i de eksisterende omgivelser, omgivet af hoteller og domiciler, som til gengæld ikke passer godt med de behov byen har, eller havde, på Kalvebod Brygge.

Det er for sent at ændre på indretningen af Kalvebod Brygge, som det er med de fleste projekter i Havnen, så projektet er blevet lidt ligegyldigt for alle andre dem som skal bo – alment eller ej – og arbejde på stedet. Der er ikke plads til biler, og vist ikke megen plads til cykler heller. Som arbejdsplads ligger Posthusgrunden tæt på Hovedbanegården, og mere er der vist at sige om det byggeri.

Det er efterhånden en deprimerende oplevelse at bevæge sig rundt i det indre København.

Nyt i februar 2017

Det nye TAP1  

TAPl åbner til sommer på Raffinaderivej 10 og vil kunne rumme alt fra musik events, konferencer, udstillinger middage til TV-shows, møder, messer m.m.

Kommunekassen

Bogføringen halter og kassen kan bruges af de ansatte som et tag selv bord. Kommunen afviser.

Bogføringen af udgifter og kontrollen med medarbejderes dankort halter i Københavns Kommune. Det konkluderer revisionsfirmaet Deloitte, der står bag en årlige revisionsrapport af kommunens regnskabsføring og interne kontroller. - Hvis man bare kan sætte et privat bilag ind, uden at nogle bemærker det, så er det klart, at det kan gå galt. Der forekommer svig i alle store organisationer, også i Københavns Kommune, og det skal man sikre bliver minimeret, siger han til DR. Kilde DR P4 København.

Kuglegården

Nyt tillæg for Lokalplan Holmen måske undervejs. Mogens de Linde ønsker at udbygge Kuglegården, og modernisere Base Camp.

Forsvarskommandoen på Arsenaløen købt af Mogens Linde

Flere flytter ud af København

Berlingske skrev den 18. februar:

De høje priser på det københavnske boligmarked får børnefamilier til at bytte storbylivet ud med hus og have. Udflytterne får nu huspriserne til at stige rundt om København.

København er i stigende grad multikulturel. Det fortæller de sidste tal, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Berlingske. Det fremgår, at 144.000 af  byens i dag 600.000 borgere eller 24% er indvandrere eller efterkommere af indvandrere mod 18% i 2004, hvor byen havde omkring 500.000 borgere. Anna  Mee Allerslev (født i Sydkorea i 1984), byens radikale borgmester for integration hilser den multikulturelle udvikling velkommen sålænge de ny borgere bidrager til fællesskabet.

Lokaludvalg.

Der arbejdes med ny, måske mere demokratiske regler, måske med direkte valg af bydelens borgere, hvilket skyldes et forslag om nedlæggelse af lokaludvalgene. Tilbage i 2010 var der en disput om borgernes indragelse. Borgermøderne var ikke i sig selv repræsentative, og er det stadig ikke. Kommunikationen ud til borgerne er forsøgt forbedret med undersøgelser på nettet, men konklusionerne er ofte drejet i den retning de lokalpolitiske tovholdere ønsker

Indkørslen til den ny Krøyers Plads

Nye boliger

Specielt bygges der meget Nordhavn og på Teglholmen. Der bygges så meget for tiden, at København fik 4.300 nye boliger, skriver Berlingske. Mange af dem i millionklassen. I Ørestad skyder almene +boliger op, og med den forslidte argumentation, at byen får 1.000 nu kun 10.000 ny borgere om året, og ikke 1.000 om måneden, hvor halvdelen stammer fra et fødselsoverskud, og den anden halvdel udgør en tilflytning fra udlandet, så er borgmester Frank Jensen glad.

Christiania

Natten til den 3. februar omkring klokken 02.15 blev en ung mand, kendt af politiet, stukket med en kniv i Prinsessegade foran Christiania. Manden er for nærværende under behandling på hospitalet.

Billedet linker til Christianshavns Torv

 

Cykelparkering

En undersøgelse viser, at kun 33% af borgerne i København er tilfreds med de eksisterende forhold, og kommunen vil nu kortlægge cykelparkeringen ned i detaljen for at forstå, hvor det går galt og hvorfor.

Palads bygningen må gerne rives ned til fordel for :

En Karré, tre tårne og et gårdrum med åbent kig til banegraven og en selvstændig tårnbygning nord for Vandværksviadukten. er det planen at bygge. I Stueetagerne udadvendte funktioner. I karréen opført i 24 m højde og de fire tårne i en højde på 50-100 m kontorer og måske boliger. Planerne er samlet på 75.000-81.000 etagemeter og har en bebyggelsesprocent på 400-430.

Christianshavn i November

Prismen

Sportshallen Prismen i Holmbladsgadekvarteret er som følge af chikane, trusler og hærværk, som er gået udover såvel de ansatte som de aktive sportsudøvere, blevet lukket på ubestemt tid. Det varede dog kun få dage.

Copenhagen Pride kommer ikke længere på Nørrebrogade til stor fortrydelse for mange af Nørrebros beboere, som finder at festivalens symbolværdi hænger tæt sammen med bydelens oprørske historie.

I København blev kbhbilleder.dk født med 40.000 historiske fotos. 

Politiet oplyser, at der nu er sat videoovervågning af Christiania op i Prinsessegade, i Bådsmandsstræde og på Refshalevej.

Denne gang er kameraerne ikke synlige, men skilte fortæller området overvåges. De skilte rives vist også ned.

img_2525

Hvem husker ikke Foldschack fra Fonden udtale, at tømme Pusher Street er som at tømme Øresund med en teske.img_2519

I november fik Nykredit solgt Glaskuben og Krystallen ud af 3 domiciler på Kalvebod Brygge til 1,4 mia. kroner. De havde sat de tre til salg samlet for en pris på 1,6 til 1,8 mia. kr. Fortsætter Nykredit som lejer i minimum 5,5 år stiger salgsprisen  til 1,5 mia.  kroner. Aftalen er indgået med Dades.

Christiania, Pusher Street
Christiania, Pusher Street

 

Trafik på H C Andersens Boulevard har i årevis vist en luftmålt forurening, som overskrider EU’s grænseværdier. Det har Miljøministeriet løst ved at flytte målestationen længere væk fra trafikken til stor utilfredshed hos EU modstanderen TMF borgmester Morten Kabell.

Morten Kabell som blev gal i skralden, og udsendte en pressemedelelse :  “Et flertal uden om Enhedslisten i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg valgte at sidde massive protester fra områdets beboere overhørig og bøje sig for en stor ejendomsspekulant, da de mandag vedtog en ændring af lokalplanen for Pladehallen i det nye Sydhavn. Derfor bliver kulturen efter alt at dømme skubbet helt ud af Pladehallen, der i stedet bliver fyldt med butikker, cafeer og restauranter”,  hvilket nu ikke er så tosset endda, for det er næppe det oprindelige forslag som kunne skabe liv.

Støj er skam også på dagsordenen. Distortion for lov at fortsætte. De er ikke kun støj, men hærger med ødelæggelser undervejs.

img_2521

og muzakken på Christiania til lang t ud på natten får vist også lov at fortsætte.

Bonava har på dette tidspunkt solgt næsten 400 boliger i Havnevigen nord for Nokken på Islands Brygge. Havnevigen består af rækkehusene Nordtårnet, Strandhuse, Byhuse og Strandtorvet med i alt 371 boliger på et boligareal som udgør 52.115 kvm til priser fra 4 mio. kroner og op.

Udbygningen af Havnevigen begyndte 2011, og det viste sig hurtigt at de bynære boliger på Islands Brygge var eftertragtede. Efter de første rækkehuse fulgte tre tårne, strandhuse, byhuse og for nylig har der været indflytning på Strandtorvet.

De sidste boliger på Margretheholmen er nu også udbudt til salg. Kun et enkelt byhus skulle stadig stå tilbage.

I 2018 får Nordhavn et nyt biografkompleks i verdensklasse. Komplekset skal udvikles midt i Århusgadekvarteret. Flere supermarkeder skulle også være undervejs i 2017.

Amager Bakke er i stormvejr og har en kraftig modvind hele vejen op ad bakken. Der mangler affald og der er samtidig forsvundet 90.000 tons affald i regnskabet, og pengekassen er i milliard minus.

I Sydhavn på Ford grunden er et projekt med almene boliger og et projekt med 300 ungdomsboliger, begge beliggende som nabo til Universitets Campus, blevet vedtaget.

Et SF forslag, som skulle redde  Amager Fælled fra at blive bebygget med 2.500 boliger, blev nedstemt i BR.

Svanemøllen havn med aktive 6000 brugere risikerer som følge af byggeriet af en Nordhavnstunnel, at skulle lukke i 5 år. Sejlerforeningen frygter det værste.

På Christiania er der i november konstateret fugleinfluenza, som iflg. det oplyste er ufarlig for mennesker, men ikke for dyreliv.

Boligmarkedet. Engholmene i front

Penthouse solgt for millionbeløb

I hver en afkrog af Københavns Havn skyder det op med luksus byggeri, og nu har en penthouselejlighed på Enghave Brygge set dagens lys med en ny prisrekord. Hele 20 mio. kr. kostede en 300 m2 penthousebolig med  en 100 m2 tagterrasse, to altaner, og en privat p-kælder som har en direkte elevatoradgang til lejligheden.

Boligen ligger i byggeriet på Kærholm, et kompleks som består af 196 lejligheder, men det risikerer at blive endnu dyrere på Myrholm, naboholmen, begge en del af området omkring Enghave Brygge. De to byggerier er placeret på den tidligere Lemvigh & Müller grund.

En opgørelse af kvadratmeterpriserne for første halvår af 2016 oplyser, at i Nordhavn kostede det 46.873 kr. pr. m2, mere end 5.000 kr. dyrere end nummer to på listen, Frederiksberg C. Kilde Boliga.

Men salget i Sydhavn er ikke årets dyreste handel. I januar blev der tinglyst et salg til 20 mio. kr. på Esplanaden, og på Amagertorv har en køber betalt 24,5 mio. kr. for en lejlighed.

Domiciler

EjendomsSelskabet Norden har solgt ejendommen Strandgade 27A til Købstædernes Forsikring, der flytter fra deres nuværende domicil på Grønningen i København. Ejendommen ligger tæt på Udenrigsministeriet og DAC. Den er i alt 3.700 kvm. og er kendt som ”Arkitekternes hus”, men blev købt tom af Norden og skal nu gennemgå en større renovering.

Arkitekternes Hus blev bygget som en  infill-opgave i forbindelse med København Kulturby 1996. Mod Strandgade er bygningen som en kontorstok over en høj underetage med glasfacade. Mod havnen ser bygningen mere ud som en glaskasse med et træskrin indeni. Skrinet består af lodrette lameller, så medarbejderne på de enkelte kontorer kan regulere solafskærmningen.

Udover salget af Strandgade har Norden i 2016 afsluttet ombygningen af DSB´s tidligere hovedsæde i Sølvgade overfor Kongens Have til knap 500 studieboliger og efterfølgende afhændet ejendommen i august. Begge ejendomme ligger i ejendomsfonde forvaltet af Norden med ATP, PFA og Industriens Pension som ejere.

Danske Bank sælger ud og har nu solgt i alt 76 ejendomme. Danske Bank er med salget gået til ‘sale and lease back’ og fortsætter som lejer i 58 af de solgte ejendomme. Salget omfatter hovedsædet, som er 14 forbundne bygninger samt et parkeringshus og på adresserne Holmens Kanal 2-18, Vingårdsstræde 3, Laksegade 6-8 samt 7-11, Asylgade 1 og Bremerholm 37. Komplekset indeholder omkring 37.000 kvadratmeter kontorareal.

Med 1. november som skæringsdag har M. Goldschmidt Ejendomme købt den 3.439 kvm. store Frederiksbergejendom Rahbeks Allé 21. Bygningen er nabo til Carlsberg og opført i 1861 i italiensk renæssancestil. Oprindelig som en ”helbredelsesanstalt for idiotiske børn”. Den blev overtaget af Carlsberg, og siden 2007 har den gennemrenoverede bygning været domicil for modevirksomheden By Malene Birger.

Rådhuspladsen ikke til salg

Mange af de ny bydele i havnen er små stenørkener, men Rådhuspladsen skal være en grøn oase. Den skal beplantes med træer, gøres borger venlig, have plads til en pølsemand, og i modsætning til bolig- og domicil arealerne i havnen, skal den være imødekommende.

Det same kan ikke siges om, det er Fordgrunden i Sydhavn med flere ny bolig projekter, og nabo til Ålborg Campus, om, det er Teglholmen eller om det er Engholmene, for de skal skaffe byen hård valuta.

Fx. skal det lavt bebyggede, i dag rekreative område, Christiansholm, også bebygges i højden, udnyttes maksimalt med 45.000 etagekvadratmeter til primært boliger, og omdannes til en betonklods kasket vendt mod Nyhavn.