Tag-arkiv: Hoteller

Ny hoteller i den dyre ende skyder på i byen

NY tider i vente på Christiansbro

B&W hovedsædet på Christiansbro blev i folkemunde døbt Ørkenfortet. B&W er forlængst fraflyttet, og Ørkenfortet har i en årerække fungeret som hovedsæde for Nordea.

Nordea er i dag også fraflyttet til ny lokaler Ørestad tæt på DR. I 2021 er bygningen under istandsættelse, og den skal fremover drives som hotel af NH Hotel Group, en hotelkæde med base i Madrid. NH afløser det oprindelig aftalte Hilton hotelprojekt.

Christianshavnernet fortsættes fremover på rasmuss.dk.

ATP har indgået en ny aftale om hoteldrift af Ørkenfortet med NH Hotel Group som skal erstatte aftalen med Hilton. NH driver 360 hoteller i 28 forskellige lande. Både rundt om i Europa og Latinamerika. Læs mere her om det ny hotel, som i 2021 er under opførelse.

Airbnb aftale med Kbh undervejs

Aftalen undervejs :

  1. Korttidsudlejning skal være tilladt i 90 dage.
  2. Indberetning til SKAT via Airbnb
  3. Regeringen ønsker at indføre et bundfradrag på 35.000 kroner.
På Mallorca har man forbudt Airbnb.
*
Udlejningen er steget fra 772.000 i 2016 til 900.000 i 2017
Samtidig med denne stigning udviser Airbnb Denmark Aps et resultat for nedadgående med en omsætning på  kun 1,3 mio. i 2017, og et overskud på sølle 42.361 kroner, så indtjeningen synes, ny lovgivning eller ej, at gå udenom Danmark.
*

I 2016 omsatte selskabet for 3,9 mio. og noterede et overskud på 353.298 kroner.

I 2015 lød omsætningen på 8 millioner kroner, og året før var den 13 millioner kroner.

*

Der reguleres på udspillet fra regeringen, som nu lyder på max udlejning i 70 dage  (eje- leje eller andelsbolig) og et fradrag på 28.000 kroner skattefrit. Beløb derover skal indberettes.

Med aftalen bliver det muligt at samkøre oplysninger i CPR og BBR, samt kontrollere vand-, el- og varmeforbrug. Der har tilsyneladende været en mærkbar nedgang i hoteludlejningen, som skulle ligge til grund for denne regulering, på et tidspunkt, hvor det nærmest vrimler med ny hotelprojekter.

DE NY REGLER PÅ DR.DK

*

København

Fra November 2017

Bandekonflikterne

Fri hash og dialog er vejen frem for de fleste politikere i BR, som ikke rigtig har nogen bud på en løsning, for det er næppe fri hash som løser problemet.

Trafik

Der var før valget stor usikkerhed om afviklingen af fremtidens trafik. Vi må flytte flere bilister væk fra vejene, så byen ikke bliver forurenet. Cykelstierne er overfyldte, og der er ikke nok sikre skolevje. Vi er nødt til at gøre det endnu mere attraktivt at cykle frem for at køre i bil, sagde spidskandidaten for EL Ninna Hedeager Olsen.

  • 62 procent af københavnerne cykler på arbejde eller til deres uddannelse.
  • Ni procent tager bilen til arbejde eller uddannelse.
  • Hver københavner har i snit 1,1 cykel.
  • Mens københavnerne i gennemsnit ejer 0,2 biler.

Kilde: Københavns Kommunes cykelredegørelse

Alternativet ønsker betaling og bilfri dage. Frank Jensen mener, at man forbyder diesel, for at tage værdien ud af folks dieselbiler. Det sidste er vist allerede sket.

Ny bydel

Før end de eksisterende bydele er færdige vil Frank Jensen bygge en ny på Vesterbro. Denne gang udenom By & Havns indblanding. Man spørger sig selv om politikerne ikke har andet at lave, for det er ikke boliger byens borgere har brug for men rekreative arealer, og ingen aner hvilken indflydelse cityringen  om bare 2 år vil få på adfærden.

  • På blot tre et halvt år er priserne på de små lejligheder i København nemlig steget med 64,3 procent.
  • De mellemstore og store lejligheder er i samme periode til sammenligning steget med henholdsvis 51,1 og 36,2 procent.
  • Ifølge Nybolig blev en toværelses lejlighed i København i 2013 solgt til 1.250.000 kroner. I 2. kvartal af 2017 havde samme lejlighed en salgspris på 2.000.000 kroner.

Blandt partierne på Rådhuset er der uenighed om boligpolitkken, måske i sær om anvendelsen af almene boliger.

Flere hoteller

Et på Kalvebod Brygge og et i Nordhavn

Det tegner spændende det koncept som Copenhagen Windows i samarbejde med Tivoli kunne vise frem for pressen i denne uge. Efter et langt tilløb på 14 år står det nye 6.000 kvm. store Tivoli Hjørnet nu klar med 15 nye madboder, 2 nye restauranter, café, designbutik og nye værelser på Nimb Hotel

Som bekendt er det også planlagt, at Ørkenfortet skal rumme et luksushotel med 400 værelser.

Tivoli Food Hall kan tilbyde:

  • Bobba Bella er Kadeaus bud på en bornholmsk grillbar
  • Brød Flov byder på friskbagte brød og kager af økologiske mel
  • Chicks by Chicks med økologiske kyllinger i deres rotisserie
  • Cock’s & Cows serverer kvalitetsburgere og cocktails
  • Gló tilbyder salater og grønne retter med fokus på økologi
  • Gorm’s bager sprøde pizzaer med kvalitetsfyld
  • Tapa del Toro serverer et stort udvalg af tapas og sherry
  • Hallernes Smørrebrød efter de klassiske forskrifter
  • Kung Fu Street Food, det asiatiske køkken med ramen og bao
  • Le Petit Vinbar med bistrostemning klassisk fransk
  • Letz Sushi, sushi af certificeret fisk og økologiske ris
  • Retreat serverer “real food fast”
  • Riccos brygger kaffe
  • The Bird & Kissmeyer har øl, i gin & tonic, gourmet-toast.
  • Zócalo fra Stockholm åbner i København med meximad.

Ny boliger på Havnen. 

Fremover vil det blive sværere at bygge boliger langs havne og industriområder, da beboerne i alle nye boliger fremover skal kunne åbne vinduerne uden risiko for lugtgener, støv og anden luftforurening fra virksomheder i området. Det er resultatet af en ny paragraf i planloven.

Hafnia domicilet gik til  Forsvarskommandoen. Bygningsstyrelsen har sat ejendommen i stand.

Skjøtehallens drift i Ørestad overtages af Kbhs. kommune allerede fra den 1. november.

Tap 1 på vingerne

Københavns Kommune udskyder kontraktforhandlingerne med DanCamp om en campingplads ved Vejlands Allé

Teknik- og Miljøudvalget mødes på mandag for at tage stilling til, om forvaltningen skal indstille forhandlingerne med firmaet Dancamp om en  campingplads på Amager Fælled. Årsagen er, at Borgerepræsentationen den 5. oktober vedtog at undersøge alternative placeringer for Ørestad Fælled Kvarter på Amager Fælled.

Forhandlingerne med Dancamp var ellers inde i den afsluttende fase. Men det er netop campingområdet, som politikerne nu vil have undersøgt, med henblik på at flytte Ørestad Fælled Kvarter. Det vil måske betyde at det nye boligkvater med 2500 boliger kommer til at ligge cirka 600 meter fra Sundby Metrostation, og at der skal findes et andet sted til en campingplads. Undersøgelsen af området kommer først til at foregå i begyndelsen af næste år, efter kommunalvalget. Området er i dag fredet, dog med dispensation til f.eks. at anlægge en campingplads. Derfor skal fredningen ophæves af Folketinget.

Find et andet sted
Amager Fælleds Venner, som har stået i spidsen for protesterne imod byggeri på grunden ud til Ørestads Boulevard. Foreningen mener stadig, at man helt bør droppe at bygge nye boliger på Amager Fælled. “Det ville være en lille smule bedre at rykke boligbyggeriet lidt mod vest. Men vores ambition er at bevare og beskytte fælleden, og vi mener, at vi skal undersøge alle alternativer”, siger Klaus Mygind fra Amager Fælleds Venner til DR Nyheder. Han har dog ikke umiddelbart nogle forslag til, hvor byggeriet kan flyttes hen.

To milliarder kroner værd
Det er 19 hektar eller cirka 6 procent af Amager Fælled, der står overfor at blive lavet om til omkring 2.500 boliger. Beslutningen om byggeriet blev taget tilbage i 1994. Her blev det vedtaget, at området skal sælges og udlægges til boliger i forbindelse med finansieringen af metrobyggeriet.

I maj 2018 melder Frank Jensen ud, at det bliver svært at komme udenom at bygge på AmagerFælled.

Københavnerliv i oktober

Ungdomsboliger på Refshaleøen

Et forslag om at indrette de gamle B + W haller med 2000 ungdomsboliger er konkretiseret af Urban Power.

Christianias hashsalg under lup

DF og Venstre ønsker en øget indsats mod døgnsalget.

Nyt projekt.

Multifunktionshus nu afløst af Projekt Dronningensgade er tænkt placeret her.

Bæredygtigt boligbyggeri på Strandlodsvej

I 2019 forventes Greensquare Garden, et projekt til 3,4 mia. kr. med 29.800 etagemeter boliger fordelt på 6 ejendomme, at stå klar. I alt bygges der 335 lejligheder på antikvitetsfirmaet Greensquares tidligere grund , heraf 20 er almennyttige.

ØICC

Bag dette ny netværk står i dag flere af Ørestads mest kendte virksomheder. Rambøll, Solstra Capital Partners, Skanska A/S, Steen & Strøm, DR Koncerthuset, HOFOR, Metroselskabet, By & Havn, Sweco, Handelsbanken, Tetris, og Ørestad

Events

Lokaludvalgene på Amager, Christianshavn og Indre By er enige, og vender sig mod flere Events i byen. Formel 1 race er ikke velkommen, og de retter henvendelse til kommunen, at Events med de mange afspærringer er ved at tage overhånd.

Vennelyst

Haveforeningen Vennelyst  langs Volden har aflåst området døgnet rundt i vintermånedrene

Indre By

Freja har sat 5 tidligere KU ejendomme til salg. Tre af ejendommene ligger Bispetorvet 1-3, Studiestræde 34 og Sankt Peders Stræde 19, og 2 i Købmagergade, nr 44-46 og nr. 50.

I København er 18 hoteller for tiden under opførelse, udvidelse eller renovering, men på trods af 4.000 flere værelser i 2021, forventes de historiske ejendommene i Købmagergade tæt på Rundetårn at være ideelle til hoteller.

Hoteller

I 2020 vil den være 22.500 hotelsværelser i København eller 50% flere end for 10 år siden.

Tallet på 5.500 nye værelser er baseret på en opgørelse fra Horesta, som viser, at der kommer 4.700 nye hotelværelser frem til 2020. Hertil skal lægges det nyligt annoncerede Wakeup-hotel med 585 værelser, samt de 230 værelser i det nye CitizenM. Det giver tilsammen 5.515 ekstra værelser i både igangsatte og annoncerede hotelprojekter. Herudover arbejder en række investorer med udviklingsprojekter, hvor de konkrete planer endnu ikke er offentliggjort.

Rejsekortet

Kortet skal fornys hvert 5 år for egen regning. Gebyret er for tiden kr. 50,00. Om du får penge retur, hvis du dør før udløbsdatoen, det melder historien ikke noget om.

Nørre Campus

Niels Bohr Bygningen på 52.000 m2 under opførelse er en del af Københavns Universitets Nørre Campus, hvor størstedelen af Det Naturvidenskabelige og Biovidenskabelige Fakultet skal holde til i fremtiden.

Universitetet skal rumme 3.000 til 4.000 studerende, 1.160 forskere og et teknisk og administrativt personale.

Byggeriet er forsinket 2 eller 3 år, og er fordyret med 1 milliard kroner, så der er nu opstået en disput om betalingen, og selve flytningen til Nørre Campus.

Trængslen i København

Politiken skriver den 1. oktober, at der er i 2016 er kommet 24% flere cykler på gaden siden 2008. I samme periode er bilparken steget med 18%. Hvor 45% af de daglige ture i 2014 foregik med cykel, så er andelen i 2016 faldet til 41%.

Kalvebod Brygge

DSB Ejendomme har været aktør i arbejdet med udviklingen af de tidligere godsbanearealer, hvilket har resulteret i opførelsen af SEB-banks hovedsæde, Arp-Hansens hotelkompleks Tivoli Hotel & Congress, Wakeup Copenhagen og salget til IKEA. Det oplyses, at salget af DSB ejendommen har været en lang salgsproces, og salget af Kalvebod Brygge ejendommen er en betinget købsaftale, der afventer et enkelt myndighedsforhold, samt en større omlægning af Banedanmarks ledninger i ejendommen. Salget forventes endeligt afsluttet sidst på året. Også i Genesta (køber) er der glæde over handlen. Ejendommen skal nu  gennemgå en transformation til et moderne kontorhus. Blandt andet med en helt ny facade som får markante vinduespartier. Detaljerede planer for projektets karaktertræk forventes offentliggjort i starten af 2018. Kilde Estate.

Hotel Aladdin

E/F Aladdin i Benenden synes at være blevet et eftertragtet Hotel.

Flere lejligheder er annonceret til udlejning. Denne i Sofiegade

En anden i Burmeistersgade. Appartement in Copenhagen

Endnu en 2 værelses på nettet til 100€ pr. dag. En ny form for investering er at modernisere de  2 værelses boliger, som det nu også synes at ske i E/F Aladdin.

Efterfølgende bruges de møbleret til privat udlejning. Det konflikter vist med bopælspligten.

Vi er tilfældigt stødt på en ny bolig. http://www.apartmentincopenhagen.com/apartments/christianshavn-the-maritime-neighbourhood-510/burmeistergade-close-to-christiania-1/

men der er på nettet annonceret flere boliger. Tidshorisonten er ofte dagsudlejning, uge-, weekend- eller langtidsudlejning, og man kan for tiden også finde et værelse til den beskedne pris på 5.000 kr. om måneden.

Udlejning på Christianshavn er tilsyneladende blevet Big Business, og flere har bemærket at udskiftningen af beboere i flere boliger synes at være høj. Hvorfor også betale for et kommende, sikkert dyrt Hotel i Søkvæsthuset, hvis man kan få en moderniseret 2 værelses til mindre end det halve.

Københavnerliv i september

Flere almene boliger

København skal frem mod 2027 have  8.000 ny, skrabet indrettede, almene boliger i forskellig størrelse. Det er planen at et par tusinde ekstra kommer til i den ældre boligmasse. Målet for Frank Jensen er, at københavnere skal bo på mindre plads, 95 m2 i snit nedsættes til max 85 m2, og hver fjerde bolig skal være almen. Det skal bringe balance mellem de rige og fattige indbyggere. Skatteborgerne skal finansiere projektet med 500 mio. kroner, men om planen hænger sammen melder historien ikke noget om.

Krydstogtskibe

Aktiviteterne inden for krydstogt i 2016 var tilfredsstillende. Det samlede antal anløb i Kbh blev på 311 og 732.000 passagerer. 2016 gav en omsætning på 40 mia. kroner.

Danmark fik samlet i 2016 besøg af 866.000 krydstogtgæster, som har en samfundsøkonomisk effekt på cirka 1,35 milliarder kr., og omkring 1900 jobs.

I 2017 til dato har foreløbig 323 krydstogtskibe lagt til i København, og byen forventer op mod 900.000  velhavende turister i år.

By og Havn samarbejder med kommune og politi om trafikken, som giver byen store problemer.

IKANO

En helt ny spiller med milliarder til investering i boliger er på banen. IKEA banken IKANO skal rulle den ny strategi ud, som primært er rettet mod omegnskommunerne. København er for dyr.

Parkeringsafgifter giver kommunerne gode indtægter

Sidste år endte 916 mio. kr. i landets kommunekasser. I 2008 var det tal nede på 649 mio. kr., skriver Jyllands-Posten. Stigningerne gælder både parkeringsbilletter og bøder til dem, der ikke sørgede for at købe sig en parkeringstilladelse, men blot stillede bilen. Udgifterne til parkeringer er på ti år steget med 41 %. I København kan man tillægge indtægten By & Havns indtægt.

Amager Strandvej

PFA har solgt en grund ved Femøren for 150 mio. kroner, for at bygge et hotel med 400 værelser samt 350 ungdomsboliger.

Endnu et nyt Hotel er undervejs i Kastrup Havn. Projektet udgør cirka 25.500 m2, og hotellet kommer vil få 357 værelser, konferencefaciliteter til 400 personer og parkering til 200 gæster. Derudover bliver der også plads til en sky-bar, poolområde, motionscenter og restaurant.

Hotellet kommer til at ligge direkte ud til Øresund med en havn på hver side. Sideløbende opfører Skanska et kontorhus på 5.000 m2 med plads til ca. 300 arbejdspladser. Kontorhuset skal operere i samspil med hotellet.

De Radikale vil granske By & Havn :

https://www.tv2lorry.dk/artikel/radikale-vil-granske-havn-det-er-en-stat-i-staten

Badeland

I  23 dage i august har det lyst rødt ved byens seneste havnebad, Sandkaj, hvor der er målt et bakterieniveau på over 35.000, langt over de 15 som er normalen?  Og ifølge TMF er det en klar identifikation på, at der er afføring og tis som skylles direkte ud i havnebassinet. Havnebadet er nu lukket.

Man har taget fejl af “rørsystemerne”

Kommunen oplyser til TV 2, at bakterierne stammer fra toiletter i nybyggede lejligheder i Nordhavnens Århusgadekvarter.

Bygherren har simpelthen taget fejl af rørsystemerne, så kloakvand fra toiletterne er ført til mindst én regnvandsbrønd i stedet for til rensningsanlægget.

Containerboliger

Forslaget om containerboliger er med expres far blevet omgjort, så der nu kan bygges løs, og de førsteskulle stå klar til november.

Kollektiv trafik

Økonomiudvalget besluttet, at kommunen skal undersøge om den kollektive trafik kan udbygges med ny metro, letbane eller BRT (bus i egen bane) på strækninger fra Københavns Hovedbanegård til Amagerbro, Refshaleøen og Brønshøj. Beslutningen er taget på baggrund af en ny rapport fra Økonomiforvaltningen.

Statslige omrokeringer

Bygningsstyrelsen vil samle Statens mindre lejere i større mere fleksible enheder, og satser på Slotsholmen, Kalvebod Brygge og ved Flitnholm Station på Frederiksberg. Disse centraliseringer af lejemål skal spare på udgifterne til huslejer i den Indre By.

Gadens parlament

Når folket viser tænder

Vi har netop set hvordan det gik Amager Fælled. Da bulldozerne blev sat ind tog tudserne magten fra den politiske elite. Tudserne overlevede, men det gjorde politikerne ikke, og kun LA tordner, hvor Heidi i en skinger tone skriver, at politikerleden vil blive større, når de på denne måde løber fra deres aftaler.

HT Terminalen fik også en kort levetid.

Nu må vi vente og se, hvem som får regningen for dette legendariske tilbagetog, da der blev skabt endnu et hul i den slukne metrokasse.

Christiansholm

Og nu får vi se, om det hele gentager sig med Copenhagen Street Food på Christiansholm, hvor en folkelig protest mod at bygge 300 – 400 ligegyldige boliger på Christiansholm, som ingen har råd til at bo i, er under opsejling.

Københavnerene finder det absurd, at et populært og folkeligt mødested, placeret centralt i Havnen, skal bruges til noget så ligegyldigt som boliger, 25% af dem almene, et Luksus Hotel uden infrastruktur, og en svømmehal som sikkert aldrig bliver bygget. Kilde Politiken.

Folkets protester kunne redde tudse liv på Amager Fælled, men kan de også redde Københavns måske mest tåbelige beslutning i mands minde, om at placere et By & Havn fyrtårn på  den absolut bedst placerede matrikel i Havnen?

Københavnerliv i august. Frank Jensen bulldozer Amager Fælled og udvandrer fra interview

Metroens kapacitet på bristepunktet.

S-toge og metro er overbelastede i myldretiden. Metroen skal enten have flere vogne eller køre hyppigere, men det er der vist ikke penge til, da metro materiellet  allerede i dag trænger til at blive renoveret.

Fri hash i Pusher Street, og 20 mio. i kommunal gave til beboerne.

Handlen af hash på Christiania har iflg. TV 2 Lorry igen passeret en milliard kroner på årsbasis. Fristaden gør ingenting selv, magter det ikke, siger de, mens Københavns Kommune fodrer Fristaden med  20 mio. i støtte til de omkringliggende boere.

I februar i år indgik Københavns kommune en såkaldt partnerskabsaftale med Christianiafonden. Der betyder, at kommunen over en årrække investerer 20 millioner. Penge som er møntet på at forbedre forholdene for beboere tæt på Pusher Street.

Det er rigtig mange penge til meget få beboere, og hvad støtten skal bruges til, det melder historien ikke noget om?

De Radikale sætter spørgsmålstegn ved By & Havn. Er de mere til skade end til gavn.

Måske det skyldes at By & Havn, med Frank Jensens velsignelse, på 2 dage fik smadret den rekreative natur med bæltekøretøjer for at tage vandprøver selvom planerne ikke er vedtaget. Undervejs blev aktionen dog stoppet indtil videre. Præcis det berørte stykke natur til boliger er fyldt med det mest bevaringsværdige dyreliv, og da Frank Jensen fik nærgående spørgsmål udvandrede han fra et interview på TV om emnet. Her viste han sit sande københavner ansigt. For Frank Jensen er fælleden bare et stykke jord uden værdi. Det er metoder man kun kunne forvente sig fra totalt uansvarlige entreprenører, men af en borgmester, som burde stå op for miljøet, Nej…..

Støj

Indre By er en blanding af beboere, caféer og barer med høj musik. Frank Jensen håber det bliver bedre af sig selv, og vil ikke gribe ind.

»Vi har et klart fokus på, at de beslutninger, vi træffer, skal bevillingsnævnet leve op til. Og vi stiller større krav til barer. De skal samarbejde om at begrænse problemerne. Det er vigtige skridt, som vi nøje vil følge«.

Han hæfter sig ved, at der allerede er indført et stop for nye natbevillinger i de hårdest ramte kvarterer. Den kurs kan udbredes til andre områder, hvis behovet opstår, påpeger overborgmesteren. Politiken.

Amager Fælled

Pension Danmark har indgået en aftale med selskabet By & Havn om at etablere et fælles projektselskab. Projektselskabet skal de næste 10 år udvikle Ørestad Fælled Kvarter.

PensionsDanmark har gjort aftalen betinget af en tilfredsstillende ”due dilligence” vedrørende jordbundsforhold (som jf. ovenfor blev indstillet) og en masterplan, samt at Københavns Kommune vedtager en endelig lokalplan for området.

Projektselskabet forventer, at der bygges ca. 178.000 etagemeter bolig fordelt med 75 % på private udlejnings- og ejerboliger, og 25% almene boliger. Hertil kommer parkering og institutioner. Selskabet har været i dialog med flere almene boligselskaber, da man ønsker en blandet beboersammensætning.

Når Ørestad Fælled Kvarter er opført, vil selskabet overgå fra at være bygherre til at varetage udlejning og salg af boliger. Dermed kommer selskabet til at stå for udviklingen af hele bykvarteret. Ved at stifte et selskab, der tager hånd om den samlede byudvikling, kan der i højere grad tages hånd om at opfylde byudviklingens mål.

Hotelkæden Scandic

Kæden har indgået en aftale med det norske selskab HM2, ejer af en grund på Kalvebod Brygge, om at opføre koncernens største hotel til 1,5 mia.  kr. Hotellet skal have 632 værelser, restauranter, møde- og konferencefaciliteter mm., og forventes klar i 2021.

Hotellet indrettes i et samarbejde  Dissing+Weitling arkitekter, og Scandic som skal leje. Dissing+Weitling bekræfter, at tegningerne til Scandics hotel i store træk er de samme som HM2 fik tegnet i 2011. HM2 har valgt at omlægge planerne fra kontordomicil til hoteldrift, som er mere lukrativt.

Containerboliger

TMF er loren ved at der placeres mere end 50 containerboliger på Refshaleøen til de studerende. Mindst 2 firmaer står klar i kulissen med flere tusinde containerboliger, som kan placeres på Refshaleøen, Kløverparken, i Nordhavnen og Sydhavnen. TMF kræver lokalplaner først. En containerbolig koster fra 3.800 til 5.000 kroner om måneden, så den er ret kostbar.

Tryk på lokalplanerne

De mange byggerier skaber kø i TMF.

Flere biler i byen skal forbydes adgang

Nogen havde regnet forkert, så nu skal der findes en løsning på færre biler i byen. Morten Kabell : Bilmængden i byens gader skal ned. Der skal gøres bedre plads til cykler og kollektiv trafik. En større del af byen skal omfattes af betalingsparkering. I budgetforhandlingerne, som starter i dag på Københavns Rådhus, vil miljøborgmesteren også kræve »en ambitiøs cykelpakke«.

Boligpriser

I juli blev en milepæl nået, da den gennemsnitlige, sæsonkorrigerede kvadratmeterpris kom op over 40.000 kroner. De stigende priser skyldes primært projektsalg af lejligheder, der endnu ikke er bygget færdig. En projektlejlighed på 85 kvadratmeter koster i gennemsnit 3.750.000 kroner. Prisen på en allerede opført lejlighed på samme størrelse er til gengæld kun 3.320.000 kroner.

Andelsboliger er blevet en handelsvare

Under bordet eller 200.000 kr. for nogle ruller toiletpapir som følger med. Sælgerne kan ikke se der er noget problem i at forlange lidt småpenge for nogle småting som følger med i handlen.

Helioport i Nordhavn

Et forslag om en helioport – helikoptertransport af krydstogtgæster – er nedstemt i TMF.

Airbnb vinder markedsandele i København

Selskabet formidler omkring 2 millioner overnatninger i København.

FAKTA: 31.000 DANSKERE LEJER UD PÅ AIRBNB
Den typiske udlejer tjener ifølge Airbnb 14.600 kroner på at lade rejsende overnatte 22 gange på 12 måneder.

Tjenesten har haft massiv vækst. Fra 1. april 2016 til 1. april 2017 brugte 732.000 gæster Airbnb i Danmark.

I samme periode 2014-2015 brugte 214.000 gæster Airbnb i Danmark, mens tallet var 28.000 i perioden 2012-2013.

Der var 31.000 aktive udlejere i Danmark fra 1. april 2016 til 1. april 2017. Det vil sige profiler på Airbnb, som har haft mindst en udlejning i det foregående 12 måneder.

Heraf var de 19.000 udlejere i København. I alt 450.000 gæster brugte Airbnb i hovedstaden i perioden.

Gennemsnitsalderen for udlejerne er 38 år.

Kilde: Airbnb.

Trafikomlægning nødvendig

Hoteller på Christianshavn

Der findes ikke hoteller i bydelen, undtaget Artic Janus og Cph Living på to skibe ved kaj, men for tiden er 3 adresser i spil.

Et hotel forventes i Søkvæsthuset, et på Christiansholm, og et i Ørkenfortet. Måske endnu et er i støbeskeen. Det stiller krav til infrastrukturen.

Hoteller har brug for busser og taxier, og de er i forvejen en pestilens for borgerne i bydelen.

Denne mertrafik vil sammen med ny trafik til Christiansholm, Kuglegården og Arsenaløen øges på bydelens ømtålelige strækninger, og de i dag kendte spærringer langs kanalen må ophæves, for ellers bliver det nærmest umuligt at betjene de planlagte aktiviteter.