Tag-arkiv: Kbh udvikling

Strategien frem til 2020

Butiksdød i ny bydel

Carlsberg grunden

For tiden er der fuld gang i at omdanne Carlsberg grunden til en ny bydel, men noget er gået galt.

Børsen og Berlingske skriver begge i dag om butiksdød.

Butikkerne i Carlsberg Byen går konkurs på stribe

Ambitionerne var store i Carlsberg Byen, som de er det i Ørestad og i flere andre ny bydele i havnen. For tiden i Nordhavnen, som er uden butiksliv overhovedet. Her er der til gengæld lokal utilfredshed og protester fra de ny beboere over byggeri af flere ungdomsboliger end oplyst, da folk købte, som ad omveje skal fylde tomter, da kommunen har fundet et hul i lokalplanen.

Eksklusive lejligheder, et torv, et nyt levende kvarter skulle danne ramme om den ny Carlsberg bydels idenditet. Vi har set det samme tema gå igen og igen i mange lokalplaner, men butikkerne kan ikke leve. For mange af de mindre erhvervsdrivende er Carlsberg Byen blevet et decideret mareridt, skriver Børsen. Der er alt for få brugere i forhold huslejens størrelse, eller måske de søger noget helt andet!

»Min lejekontrakt med Carlsberg Byen har foreløbig kostet mig en mio. kr., og tabene fortsætter måned for måned,« siger ejeren Ibrahim Yildiz.

»Vi går fallit på stribe, hvis huslejerne ikke sættes ned, og der lempes på vilkårene,« fortsætter han.

Også i pølseforretningen Steff’s Place er humøret helt i bund.

»Det går ikke godt. Jeg står over for at lukke i slutningen af måneden. Pengekassen er tom, og jeg lukker med et kæmpe underskud,« siger pølsemanden, der ikke ønsker sit navn frem.

Huslejen udregnes efter områdets forventede frekventation, og det er tydeligt, at teori og praksis er to forskellige verdener.

Københavns udvikling II

Udvikling fortsat fra Københavns Udvikling I
9. Udviklingen af Ørestad Syd kan fortsætte i første del af planperioden og forventes at strække sig ud over planperioden.
  • 10. Amager Fælled bykvarter ved Sundby Station kan påbegyndes i første del af planperioden

    11. Ved Ringbanen m.m.:

    Omdannelse af de stationsnære industriarealer i Valby (Grønttorvet, Torveporten, områderne ved Ny Ellebjerg Station m.fl.) kan ske i første del af planperioden. Udviklingen af en del af Grønttorvets areal kan først påbegyndes i anden del af planperioden. Udbygningen af området forventes at strække sig ud over planperioden

    12. Arealerne i Valby Idrætspark kan udbygges i første del af planperioden

    13. Omdannelse af erhvervsarealer ved Kulbanevej kan tidligst ske i anden del af planperioden. Omdannelsen er bl.a. afhængig af de igangværende planovervejelser om udvidelsen af banekapaciteten mellem København og Ringsted

14. Centeromdannelsen ved Vanløse Station forventes afsluttet i første del af planperioden

15. Omdannelsen af arealerne langs Rovsingsgade og ved Ryparken Station kan ske i første del af planperioden

16. Østre Gasværk kan udvikles i første del af planperioden

Nordøstamager :

17. På Nordøstamager kan omdannelsen af de tidligere industriområder på de stationsnære arealer ved Øresundsvej og Strandlodsvej videreføres i første del af planperioden. Et areal mellem Amagerbanens trace og Amager Strandvej kan først udvikles i anden del af planperioden

18. Kløverparken og Forlandet er udpeget som perspektivområder.

19. På den sydlige del af Prøvestenen kan der i første del af planperioden etableres nye havnerelaterede virksomheder samt rekreative arealer og en stor lystbådehavn

20. Refshaleøen er udpeget som perspektivområde, hvor en ændret anvendelse først kan finde sted efter planperioden. Dele af Margretheholm kan dog omdannes i første del af planperioden

Carlsbergområdet:

  1. 21. Omdannelsen af Carlsbergområdet kan påbegyndes i første del af planperioden. En mindre del af området kan først udvikles i anden del af planperioden. Udbygningen af området forventes at strække sig ud over planperioden

    Der er udpeget 5 særlige byomdannelsesområder i henhold til Planlovens § 11, som er indarbejdet i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen. Områderne :

    A. Århusgadeområdet i Nordhavn inklusiv Marmormolen

    B. Carlsberg

    C. Grønttorvet

    D. Sydhavnen

    E. Artillerivej Syd

    F. Et areal ved Dybbølsbro Station

    Der er opstillet en række kriterier, der er lagt til grund for prioriteringen i rækkefølgeplanlægningen:

    • Udvikling af de stationsnære områder og områder med stor beliggenheds-værdi bør prioriteres højt
    • Udviklingen bør fremme tætte bykvarterer med et levende og alsidigt byliv
    • Udviklingen bør tilgodese ønsket om et differentieret boligudbud
    • Investeringer i større servicefaciliteter bør underbygges af hurtig boligudbygning
    • Udbygningstakten i et område bør være høj, hvis udbygningen kræver større infrastrukturinvesteringer
    • Udvikling af potentielle udbygningsområder uden højklasset infrastruktur bør foreløbigt udskydes

Københavns udvikling I

Vi har læst Strategien fra 2009 for byens udvikling frem til 2020, og gengiver dele af den her.

Københavns Kommunes byudvikling skal fortrinsvis ske gennem omdannelse og fortætning af eksisterende, nedslidte områder til moderne funktionsblandede bydele og bykvarterer.

Der skal sikres mangfoldighed og kvalitet i byomdannelsen ved at anlægge en helhedsbetragtning på udviklingen. De historiske og arkitektoniske værdier skal bruges aktivt til at skabe identitet og kvalitet. Der skal desuden planlægges for byrum, aktiviteter, institutioner, kollektiv transport m.v.

Byomdannelse af regional betydning skal koordineres med udbygningen af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur, herunder særligt den kollektive trafikbetjening.

Alle arealer til byomdannelse og byudvikling er eksisterende byzone. Endvidere muliggør gældende planlægning en hel eller delvis overførsel af Midterbassinet og Kronløbsbassinet til byzone.

Stationsnær betyder metro indenfor en afstand på 500 til 600 meter.

Kommuneplanen øger mulighederne for fortætning (højhuse, red.), særligt i stationsnære byområder, hvor bebyggelsesprocenten kan komme op på 185. De nye bedre muligheder for fortætning skal øge grundlaget for den kollektive trafik, skabe byliv med en blanding af forskellige funktioner og god økonomi i byudviklingen. Der indføres endvidere nye parkeringsnormer, som bl.a. skal medvirke til at give bilister det sidste skub over i den kollektive trafik.

Rækkefølgeplanlægningen opdeles i 2009 til 2014 og 2015 – 2020. En del af strategien er i 2016 ført ud i livet.

1. De stationsnære havnearealer i Århusgadeområdet kan omdannes i første del af planperioden. Et havneareal langs Kalkbrænderiløbskaj og et areal langs den nordlige side af Orientbassinet kan omdannes i anden del af planperioden

2. Resten af Nordhavn udlægges som perspektivområde.(efter 2020 red.) I planlægningen af en kommende byudvikling skal indgå undersøgelser af en højklasset (skinnebåren) kollektiv trafikbetjening af området. (Et metroben til Nordhavn er igangsat, red.)

3. De tidligere industri- og havnearealer i Sydhavnen kan omdannes i første del af planperioden. (Byggerierne er næsten udført).

4. Omdannelsen af de tidligere industriarealer på den sydligste del af Islands Brygge (Artillerivej Syd) kan ske i første del af planperioden

5. Godsbanegården på Vesterbro fastholdes som perspektiv område. Et areal ved Dybbølsbro kan dog omdannes i første del af planperioden. (Her er det besluttet at bygge en IKEA, red.)

6. Området syd for Øresundsbanen i Kongens Enghave fastholdes som perspektivområde

Ørestad:

7. Ørestad Nord forventes fuldt udbygget i første del af planperioden. Faste batteri nord for Njalsgade kan udvikles i første del af planperioden. (Bryggens Bastion er netop besluttet igangsat, red.).

8. Udbygningen af Ørestad City Center kan fortsætte i første del af planperioden

fortsættes