Ny beboerlicens i forslag
Et køretøj indregistreret i Kbh. skal iflg. EL fremover koste 10.000 i beboerlicens.
I Kbh er registreret ca. 150.000 personbiler, hvilket modsvarer en indtægt på 1,5 mia. kr.
Hertil kommer erhvervskøretøjerne.
Forslaget blev nedstemt, men EL vil forsøge at få hævet afgifterne til efteråret under budgetforhandlingerne. Alternativet og SF er positiv stemt.
Morten Kabells eftervederlag
Carl Holst fra V fik med grovfilen af EL for hans eftervederlag, og gik af som minister. Morten Kabell i samme situation skulle aflevere dobbelt lønnen til et godt formål, men pengene er havnet i partiets partikasse. Det har EL ikke nogen moralske skrupler over. Penge lugter ikke, som de siger, men det gør partiet.
Det er københavnernes kommuneskat som betaler gildet, og hvem rager ikke til sig når det er muligt. EL har endog svinet andre til for det de selv gør, så det viser sig, at EL ikke en pind bedre end andre grådige aktører med snablen nede i de offentlige kasser.
Flere og flere chefer i det offentlige modtager flere og flere af borgernes skattekroner i bonus for veludført arbejde.
Lidt hovedregning kommer til følgende resultat. Kommuneskatten af en folkepension på 114.000 kroner udgør ca. 20.000 kr. For at tildele chefer en ekstra bonus på 313.000 kroner, så kræver det 16 folkepensionisters skattebetaling af folkepensionen.
Der er iflg. DR samlet tale om ret store beløb i løn og bonus, som er på grænsen til forvaltningsmisbrug. Frank Jensen i København vil ikke udtale sig til DR. TV 2 Lorry
Den terrorsikring, som den fremgår af kortet, er et forslag om en bilfri middelalder by, men Tivoli, Axeltorv, Hovedbanen, Vesterport, Nyhavn, området omkring Amalienborg, Kastellet, Østerbros ambassade kvarter, Langelinie, samt Holmen og Christianshavn indgår ikke
I en fremtidig terrorsikring har et rødt flertal i BR nemlig besluttet at indlede forundersøgelser, som skal føre til, at kun middelalderbyen er omfattet, og den skal lukkes for biltrafik. Teknik- og Miljøforvaltningen (EL) og Økonomiforvaltningen (S) forventer, at det vil koste mellem 80 og 120 mio. skattekroner.
Flytbare og dekorative betonklodser, som det er udviklet i Frankrig, er absolut et fleksibelt system, og en god løsning. I Nice er biler og promenade i dag adskilt. Terror og bilfri by kan ikke umiddelbart, som EL og Frank Jensen gør det, kædes sammen. Hvis København skal sikres, så må det være turistvirksomheden København, som terrorsikres. Det er mennesker og ikke bygninger som er mål for terror, så der er ikke meget terrorsikring i det fremsatte forslag.
Baggrunden for forslaget kommer efter anbefalinger fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) om foranstaltninger til at sætte hastigheden ned. Københavns Teknik- og Miljøforvaltning har med udgangspunkt i PET’s anbefalinger derfor foreslået, at der ikke alene opsættes betonklodser i middelalderbyen, men at den gamle bydel helt lukkes for biltrafik.
– Det handler om, at vi får indrettet det sådan, så byen er sikker. Men også på en måde, så byens liv kan fortsætte. For vi skal aldrig lade os kue af terrorister, siger Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell (EL) til TV2 Lorry.
Ifølge TV2 Lorry er Venstre og Konservative i den københavnske borgerrepræsentation ikke enige i, at terrorsikring og bilfri bymidte kan kædes sammen, og kalder forslaget PLAT.
– Morten Kabell har på glimrende politisk vis forsøgt at misbruge en anbefaling fra PET til at sørge for, at bilerne kommer ud af byen, siger Flemming Steen Munch (V) til TV2 Lorry.
Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell forstår ikke kritikken.
– Jeg har ikke noget ønske om at slå politisk plat på en så alvorlig situation som den, Europa står i i disse måneder, siger han til Lorry.
Beboerne i et alment byggeri har som udgangspunkt ikke noget til fælles udover de mangler en bolig (ofte billig og tilskudsberettiget). Det er således ikke en homogen beboerskare som sættes sammen.
I København er de almene boliger dyrere i drift, end almene boliger i resten af landet. Ikke som følge af grundpriserne, men en varieret beboersammensætning med forskellige boligsociale forudsætninger spiller sammen med krav om serviceniveau, og har indflydelse på driften. Ejendomswatch.
En almen bolig på Christianshavn, om det er AAB, KAB eller Lejerbo, er da absolut heller ikke billig, men alligevel populær på grund af beliggenheden tæt på Volden, Kanalen og City.
Det er således ikke lokalmiljø eller atmosfæren, som er trækplaster. Det er alene beliggenheden, hvor sammenholdet er historie i en arbejderbydel, som er transformeret til et velhaver kvarter.
Boformen kræver ikke den store investering. Det er en lejebolig til at betale, men resultatet er ofte en beboersammensætning som er uden kontakt med hinanden og nærmiljøet. Lige børn leger bedst, siges det, og kan aflæses i leg, fritidsaktiviteter og skolevalg. Eller boformen bliver omvendt et samlingspunkt for ligesindede, som udvikler et stærkt sammenhold, ofte betegnet som en ghetto, da det primært er indvandrere som finder sammen.
Så begrebet mangfoldighed har ikke hold i virkeligheden, og det giver ikke mening, at sige at direktøren skal bo side om side med rengøringsassisten, for det sker ikke. Mangfoldighed i byen er et kommunalt værktøj, et begreb uden indhold. Der er jo en grund til, at arbejderboligernes beboere sad på Værtshus hos Emma i Huset på Christianshavn.
Fordelene er alene boligselskabernes, hvor flere skal deles om at betale regningen, når folk flytter, eller måske flygter fra en misligholdt bolig og istandsættelse, i en ofte ejendom ofte placeret i triste omgivelser med en måske mangelfuld og ildelugtende renovation. For ikke at nævne opgange og udearealer i omgivelser der som regel signalerer en generel misligholdelse.
Det skribentens erfaringer, at det alene er boligselskaberne som har fordel af de mange penge som anvendes på denne form for byggeri, så at placere 7 almene boligejendomme midt i et rækkehuskvarter eller omvendt er ikke ensbetydende med en mangfoldig livskvalitet.
Københavns kommune og politiet sætter ind med ny tiltag.
Børn af forældre som er bandemedelemmer er i fare for at blive ny bandemedlemmer, og hjemmebesøg er en del af en ny indsats, men er af gammel dato.
Denne form for indsat blev i 2011, af en nu afgået sagsmedarbejder i et telefonisk indspark i Lars Triers udsendelse om bander den 7. august, skrottet politisk. En indsats som bar frugt på landsplan, som ingen af de tilstedeværende kendte noget til!
Søren Pind bringer et indlæg på hans blog i Berlingske, og retter fokus mod de almene byggerrier, og vi har tilbøjelighed til at give ham ret.
Den manglende indsats mod den tiltagende kriminalitet i København sætter i disse dage sine spor. Unge drenge på knallerter skyder uden nogen form for motiv tilfældige borgere, primært andre unge, ned på gaden. Politiet opfordrer til påpasselighed, hvis man bevæger sig udendørs. Det er en konsekvens af en manglende kommunal indsats i de forskellige bydele de sidste mindst 15 år . Vi savner et svar på hvad kommunen vil stille op, og ikke bare henvisninger til politiet, som vi har for vane de gør gang på gang. Kommunen er selv en del af problemet.
Den unikke takst er ændret til
I 2014 kom det frem, at en 50-årig mandlig regnskabsmedarbejder fra Koncernservice i 17 år havde svindlet for 17,6 mio. kr. Nogle vil formentlig tænke, at det kan lade sig gøre, fordi der er de her huller?
I februar 2015 påviste to revisionsrapporter om regnskabsføringen, og en kontrol af lønudbetalinger udarbejdet af Deloitte et Touche, at der stadig er mange huller.
Betalinger, der ikke falder til tiden. Mangelfuld bogføring. Firmadankort, som ikke bliver inddrevet og lukket ved fratrædelser, og fejl i 7% af lønudbetalingerne i en stikprøvekontrol.
I revisionsrapporterne er der sammenlagt 18 punkter. 13 af disse omhandler Københavns Kommunens Koncernservice, som er Frank Jensens bord. Flere gange er Økonomiudvalget blevet lovet, at der kom styr på tingene, men der sker ikke noget.
Berlingske har forsøgt at få en kommentar til situationen fra Frank Jensen. Det er nu andet år i træk kommunen får påtale, men der gribes ikke ind. Overborgmesteren vil ikke svare, og henviser til Koncernservice.
Den slags forekommer alle steder er svaret.
Hvordan kan det være, at pengetanken vokser i Københavns Kommune, hvor hovedparten af indbyggerne har de laveste indkomster i landet?
Og hvor forsvinder de mange ny indtægter hen? Det er svært at få øje på en forskønnelse af byen, og de fleste veje og institutioner er nedslidte!
Hvis de 1000 ny borgere om måneden har en lavindkomst på 150.000 kr. om året, så repræsenter gruppen med en skatteprocent på 24 en merindtægt på 36 mio. for kommunen hver måned.
Københavns kommune har i dag en kassebeholdning på 9,2 milliarder kroner. Det er kommunens penge, betalt af borgerne, men udenfor borgernes rækkevidde.
De er en reserve kapital som kommunen har bestemt skal sikre at byen også kan tilbyde velfærd i fremtiden!
Lidt kryptisk for hvad med velfærden i dag for de borgere, som har betalt for den ? Men det er jo nemt at betale et musikshow 100 millioner ekstra, når kreditkortet bare skal køres igennem.
