Tag-arkiv: Kommunevalg

Hvert 4 år er der kommunevalg. København den røde by

Kommunale skandaler

Kommunale Skandaler – Nyt hashtag

Den generelle tendens i København er, at Kommunen får flere og flere borgere, og bystyret vælter sig i penge, hører til blandt landets rigeste kommuner, men de fattige borgere bliver fattigere.

TMF måler udviklingen på boligernes størrelse, andelen af lavtlønnede uden for arbejdsmarkedet, ikke uddannede borgere, og borgere af ikke vestlig herkomst. Tallene viser det går den gale vej.  Andelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet er steget med 1,6% fra 11,8% i 2011 til 13,4% i 2015. I de særligt udsatte områder er det gået endnu værre. Mellem 2011 og 2015 var stigningen på 3,6%, og mere end hver femte stod uden for arbejdsmarkedet.

Det er også TMF som står for gravearbejderne, og det må siges at være en skandale, at byen de næste 18 – 25 år kan forventes fortsat at være et byggerod. Det har stået på i de sidste 15 år, og det varer mindst lige så længe. En københavner bruger snart et helt liv på byens byggerod.

En anden skandale kan man læse om i disse dage. Borgere som flere gange er erklæret 100% uarbejdsdygtige fastholdes som arbejdsduelige i kontanthjælpssystemet. Den radikale borgmester nægter dem førtidspension, og siger det er regeringens skyld. Redaktionen er bekendt med at P-København slet ikke vil have handicappede ansat, så det går godt i Hovedstaden.

For ikke at tale om den megen blæst der er omkring byens sociale institutioner. Vi samler fremover byens skandaler op under Kommunale Skandaler.

Hvad mangler Christianshavn

Politiken har spurgt Morten Kabell fra EL som bor på Christianshavn :

Hvad synes du København mangler?

»Vi mangler flere og bredere cykelstier. Jeg bor på Torvegade på Christianshavn, og når jeg kigger ud af vinduet om morgenen, er der altid 10 biler, som holder i kø. Men samtidig er der nok 300 cyklister der holder for rødt lys. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor bilisterne skal fylde så meget, når der nu er så få af dem. Derudover mangler der flere almene boliger som almindelige mennesker med en almindelig løn kan betale sig fra. Der er rigeligt med boliger som koster 12-15 millioner«.

Nu holder der nok ikke 300 hundrede cyklister, de ville fylde en del mere end 10 meter cykelsti. Men der holder mange både biler og cyklister. Bilerne i kø er heller ikke 10 biler, da de ofte holder i lange køer på begge sider af Knippelsbro. Fodgængere er der også en hel del af.

Problemet er selvfølgelig pladsen, og det er uforståeligt, at trafikken til Christiania, som fylder rigtig meget i gadebilledet dagen lang, stadig har adgang til området via Prinsessegade. Dem kunne Kabell nemt flytte til Kløvermarksvej.

Det samme gælder cyklisterne i Torvegade. De burde for en stor dels vedkommende ledes over Inderhavnsbroen. En cyklist fra det østlige Amager som skal over Kongens Nytorv vil få en kortere afstand end via Knippelsbro, som er vejen til Rådhuspladsen, Holmens Kanal og Købmagergade. En del af dem som skal på job i Holbergsgade vil sikkert vælge Inderhavnsbroen, og fravælge Knippelsbro.

Så det er manipulation med tallene, og det er hykleri at italesætte trængsel på Torvegade som ikke eksisterer, for at skabe endnu mere trængsel end der allerede er.

Og almene boliger er ikke specifikt en mangelvare på Christianshavn.

I Lejerbos boliger i Den Gule Misundelse, Det Hvide snit, og på Bodenhoffs Plads, samt med KAB i Prinsessegade og AAB i Burmeistersgade repræsenterer de tilsammen vel omkring 800 boliger, måske flere, men det synes ikke at styrke det lokale sammenhold synderligt.

Til sammenligning har E/F Aladdin 368 primært små to vær. ejerlejligheder.

Byliv

København er blevet rejsemål for de sydeuropæiske romaer, som slår sig ned i byens parker, på kirkegårde, i gader og stræder og hvor der ellers er en smule ledig plads, og de flytter sig ikke frivilligt.

De lever af at samle flasker, siger de, men det er nok ikke hele sandheden. De stjæler med arme og ben, de skaber utryghed, og de kan være en kilde til sygdomme, da de ikke er specielt renlige.

Københavns Overborgmester beskyldes for at skubbe både problemet og ansvaret fra sig, og henviser til Politi og EU bestemmelser. Det er heller ikke særlig trygt, at kommunen melder pas.

Problemet eksisterer også i andre lande, hvor romaer i 4-hjulstrækkere og campingvogne slår sig ned på offentlige steder. Der er således tale om en bestemt levevis, og ikke socialt udsatte EU borgere, og der gribes faktisk ind overfor deres adfærd andre steder.

 

 

En høj pris

Finn Rudaizky, i en menneskealder christianshavner, må betale en høj pris for at påpege kommunale svigt i sagen om Omar, som kendes fra sagen om Krudttønden.

De Radikale i København har set sig sur på den mangeårige politiker, som har kæmpet for uretfærdighed i et langt liv, og tvinger ham ud af BR.

Han vil dog forsøge sig igen til november, og det er uklart om han kan lade sig genvælge i den aktuelle situation.

Læs mere på TV 2 Lorry.

V i BR er bekymrede over beslutningen.

Rudaizky svarer

Rendyrket Stalinisme

eller god forvaltningsskik.

Københavns Overborgmesters Frank Jensen mener det sidste, når man uden varsel over night fratager folk retten til tilbagekøb på betingelser som har været gældende i årtier. Kilde: Politiken den 28.04

Lorry skriver, at sagen nu skal vurderes juridisk som en hastesag. Om kommunen kan få lov til at sælge til priserne efter de gamle regler, hvor kommunens advokat hævder at kommunen har retten på sin side.

Det er lidt en goddag mand økseskaft politik, at gøre problemet til de berørte 1200 boligejeres problem, og ikke kommunens problem, og en sag mod kommunen med krav om at respektere varsling.

Vi vil have en overgangsperiode og behandles som andre borgere, hvor man har mulighed for at indrette ens liv efter gældende regler og retningslinjer. Louise Kanstrup Petersen, der er en af de berørte boligejere og en af initiativtagerne til en nye forening, mødes for første gang søndag.

Sagen er uhørt stalinisme, for kommunen har hen over en nat forsøgt at score en gevinst på 6 til 700 millioner kr. på ryggen af 1200 private boligejeres hjemfaldspligt,

og det, samtidig med man forærer 2 til 300 millioner til den almene boligsektor.

To almene boligafdelinger i København er blevet vurderet til 279 millioner kr., men kommunen har solgt dem for bare 63 millioner – altså langt under markedsprisen.

Det skete på et møde den 30. marts 2017, hvor mødet samtidig besluttede hæve prisen for frikøb af den såkaldte hjemfaldspligt.

Sagen har efterfølgende været prøvet, men de sagesløse har tabt. Her ses Hortens afgørelse.

Ankestyrelsen anmodes om at efterprøve juridisk vurdering af frikøbsordning

Åger og fup firmaet får konkurrence

Parkering er big business for København

Kommunens byudviklingsselskab By & Havn – også kaldt for et åger og fup firma på de sociale medier – tager rask væk 1.000 kroner om måneden i de kommunale parkeringshuse, hvor kommunen kun får omkring 700 kroner om året i beboerlicens, og kun i en afgrænset del af byen som netop er udvidet.

Betalingsringen blev ikke til noget, så nu vil EL borgmester Morten Kabell lave om på parkeringsreglerne efter salamimetoden, så den bilfri by kan realiseres alligevel, for der skal fremover betales afgift af alle som parkerer indenfor kommunegrænsen. En københavners bevægelsesfrihed begrænses til ens p-zone.

Der bliver fremover i princippet ikke plads til byens mange pendlere som skal passe deres arbejde, eller til borgernes gæster, så enten må brugere af byen København betale fuld takst, eller blive væk. De kan selvfølgelig tage bussen, men mange vil nok betakke sig for at nærme sig Hovedstaden til den pris den kollektive trafik i dag koster.

Københavnere som har bosat sig i de eksklusive boliger må føle sig taget ved næsen af Københavns røde bystyre, som med trængselsproblematikken som argument vil lukke byen af formodentlig for at sikre byen fortsat har et rødt flertal. Med ord som hyklerisk og henvisninger til Frederiksberg tilbageviser  Morten Kabell den kritik, som er fulgt i kølvandet på hans forslag.

I Ørestad og sikkert andre steder, hvor borgerne er stavnsbundet til By & Havns faciliteter krydses fingre for, at parkering i København bliver med ens regler for alle, men at tro, at parkeringstaksterne sættes ned, og ikke op, er naivt, for flere penge til det økonomisk ramte metrobyggeri skal jo komme et sted fra.

Som vi har været inde på tidligere, så er byen København er med det røde styres ihærdige forsøg med bilfri dage, høje parkerings afgifter på 31 kroner i timen, og de mange events som lukker byen af, ved at isolere byen, og byens borgere, fra omverdenen.

København, en by uden infrastruktur

Havnetunneller

Ikke kun én tunnel men to trafik tunneller kan være på vej i København. Forundersøgelserne til den langsgående tunnel er langt om længe gået igang, og nu foreslår de Radikale en tunnel mere, som skal gå fra Bispeengen til Amager, én tunnel som skal aflaste trafikken ind over Rådhuspladsen.

Det er en gåde, at politikerne i København i 4 årtier har valgt at lade den gennemkørende og kraftigt stigende trafik passere gennem Bredgade og Store Kongensgade, og over Langebro via H C Andersens Boulevard.

I de samme 4 årtier har de byget og bygget, klisteret Havnen til med kontorejendomme, hoteller og eksklusive boliger. Lufthavnen modtager flere og flere, det samme gør Amager, og pendler trafikken er helt naturligt fulgt med, en trafik en metro cityring ikke afhjælper, og aldrig kan løse.

EL, SF og S er uenige om tunnellerne, og måske denne spittelse kan få indflydelse på det kommende kommunalvalg, og byens fremtidige udvikling.

I 2017 er byen en smeltedigel af eksklusive og kostbare lejligheder, med en nærmest ikke eksisterende infrastruktur, og hvis man ikke lige bor på et luksushotel midt i byen, eller en gammel nedslidt lejlighed, så er det næsten umuligt at komme rundt i København. Hvor dette kaos finder sit leje er det svært at vide i dag.

Kan Venstre skabe spænding omkring kommunevalget.

København er overvejende en rød by. Det har den været i mange år og livet på Råhuset har alle dage været en kampzone mellem de forskellige partier.

Den nuværende overborgmester Frank Jensen, er selv overvejende til den “røde” politik, hvor EL skulle få en endnu mere rød vildkat som afløser for Morten Kabell.

Til næste kommunevalg har Venstre vraget Pia Allerslev til fordel for det ubeskrevne blad, Cecilia Lonning-Skovgaard, som skulle være en kvinde med erhvervsindsigt.

Nu melder endnu en tungtvejende profil sig i kampen om en plads i BR. Den fra mange debatter kendte og populære udlændingeordfører Marcus Knuth, fra Venstre, som bor i København,

En lille autonom prut

  1. Politikens overskrift om de flyvende brosten, romerlys og hærværket ved en fest i ungdomshuset på Dortheavej.
  2. På Christiania, i en tilsvarende situation med assistance udefra, havde Krysanthemumbomber været en del af artilleriet.
  3. Balladen kostede Nørrebro mange millioner af kroner. Den tidligere bz’er Gyda Heding, som stiller op for Enhedslisten, siger hun forstår vreden og er solidarisk.

Ungsdomshuset har advokat Foldschack som formand, også kendt fra Jagtvej 69 og Christiania Fonden, og han må føle sig som en glad mand for Gyda Hedings politiske udmelding.

Cigarkasse demonstrationen

Skatteborgerne i København har netop foræret 20 mio. kr. til Christiania, og det Åbne Rum modtager 1,6 mio. skattekroner i fast tilskud fra Kommunen om året.

I Ungdomshuset, som det er tilfældet på Christiania, er der efter festen fundet farligt kasteskyts, denne gang petanquekugler og møtrikker, og nu vil Kulturborgmester Carl Christian Ebbesen sikre, at Fonden Det Åbne Rum og brugerne i ungdomshuset lever op til de forpligtelser, som de er underlagt iflg. aftalen med kommunen.

Et tilsvarende krav har Kommunen ikke har stillet til Christiania Fonden, og områdets normalisering, hvor politiet må kæmpe en ensom kamp mod de kriminelle.

Foldschack mener om det kriminelle hashmarked, at det er som at tømme Øresund med en teske, at det ikke er hans bord men politiets, og om hærværket på Nørrebro, siger han, at havde han vidst noget, så havde det hele været klaret på 3 minutter.

Københavns Kultur-og Fritidborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) ser den redegørelse, Fonden Jagtvej 69 har lavet om forløbet ved onsdagens demonstration, som et partsindlæg, og afventer politiets.

I Fondens redegørelsen står der blandt andet: “De brugere, der var til stede fra Ungdomshuset prøvede med det samme og igennem hele forløbet, at få stoppet balladen.”

Det kan ikke komme bag på nogen, at Foldschack frasiger sig ansvar, det har han som speciale, men borgmesteren har svært ved at tro på den udlægning, og Kultur-og Fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen siger:

Jeg synes det virker mærkeligt, at man har fundet kastekyts i form af petanquekugler og møtrikker, svarende til dem der blev skudt afsted med slangebøsser, i Ungdomshuset.  Det er svært at tro, at de ting ikke var der inden demonstrationen begyndte, og at brugerne ikke har haft noget med det der skete at gøre. Det virker usandsynligt,

I Fondens redegørelsen kan man læse:

“De brugere, der var til stede fra Ungdomshuset prøvede med det samme og igennem hele forløbet, at få stoppet balladen.”

Advokat Knud Foldschack fra Fonden Jagtvej 69 har været med til at udarbejde redegørelsen. Han afviser, at nogle af brugerne af det nye Ungdomshus på Dortheavej har deltaget i urolighederne.

Fonden – Vi har talt med en række brugere af huset, med naboer i området og med lokaludvalget, alle afviser at nogle af brugerne af Ungdomshuset deltog i balladen. Kilde TV 2 Lorry.

 

Kommunevalg

Har 4 år med en nordjyde ved roret i København været en succes ?

Melanie Nørskov er tilflytter fra provinsen, hun er 23 år, og tilhænger af beauty- og fashion herovre. Hun skrev på sin blog i 2016 om at bo i byen:

 Takket været de mange brosten herovre, så er hælene på flere af mine sko fuldstændig ødelagte! Mine nye fine vagabond støvler, som jeg har købt herovre, er allerede hårdt medtaget af de mange brosten. Øv, det er jeg ikke helt tilfreds med!

Man bliver hurtigt utålmodig. Da jeg lige var flyttet herover, grinte jeg sådan af de mange folk, som løb efter både busser og metroer. Nu må jeg desværre indrømme, at jeg selv er blevet én af dem. Og hvis jeg skal vente i mere end 5 minutter på min metro, så ærgrer det mig helt vildt. Ja, bare kald mig københavner Mulle 😉

Det tager lang tid at komme rundt omkring herovre. Da jeg lige var flyttet herover, troede jeg snildt at man lige kunne smutte forbi sine veninder på få minutter – men hvis jeg skal besøge min kusine ude i Rødovre, eller min veninde inde på Vesterbro, som ikke ligger specielt langt væk fra hvor jeg bor, så tager det mig alligevel 45 minutter – det er simpelthen vanvittigt!

Der er altid mega lang kø i Netto, det er helt utroligt! Man skal virkelig være heldig, hvis der står mindre end fem mand foran én. Og det er HVER gang, at jeg er nede og handle, jeg overdriver virkelig ikke…

Der er lang vej hjem til min familie. Jeg kan ikke bare lige smutte hjem forbi mine forældre, og få noget lækkert mad eller en god snak – det savner jeg rigtig meget.

Jeg synes generelt at servicen herovre i København er dårligere. Det gælder selvfølgelig ikke alle steder, for jeg har mødt mange imødekommende mennesker – både privat og i servicebranchen, men jeg synes generelt at de fleste restauranter tænker mere på at tjene penge frem for at give en god service.

Larmen herovre er jeg en smule træt af. Det er meget sjælendt, at der er ro – og ro herovre indebærer altid lyden af biler. Især fordi jeg bor lige ud til et lyskryds. Jeg sover med ørepropper hver nat, ellers vågner jeg en milliard gange. Til gengæld sætter jeg pludselig pris på ro og stilhed, når jeg er hjemme i Jylland.

Der er mange flere om udbuddet herovre – logisk nok når der bor så mange mennesker! Det betyder dog ofte, at de flotte sko eller den fine skjorte er udsolgt i min størrelse. Jeg har sikkert været rigtig uheldig, men det er altså sjælendt, at de løber tør for mine størrelser på Aabenraa gågade.

Det er virkelig dejligt, at man stort set altid har indkøbsmuligheder herovre. Dog er det altså også en farlig ting. Hvis jeg bliver lækker sulten sent om aftenen, så ligger der en kiosk liiige over på den anden side af vejen – det kræver altså en hvis viljestyrke at stå imod!

Der er så ufattelige mange trapper herovre ! Jeg har veninder der bor på henholdsvis fjerde og femte sal, og det er simpelthen en killer at komme derop. Jeg lyder som en forpustet flodhest, inden jeg når deres hoveddør!

Berlingske opremser på b.dk den 16. februar 2017 en række gener ved at bo i byen. Men hvis unge fra provinsen føler sig pikeret af udviklingen i byen, hvad skal så de oprindelige københavnere mene, de som udviklingen ofte tvinger helt ud af byen?

Næsten 10 mia. kroner i kassebeholdning

Københavns kommune har i dag en kassebeholdning på 9,2 milliarder kroner. Det er kommunens penge, betalt af borgerne, men udenfor borgernes rækkevidde.

De er en reserve kapital som kommunen har bestemt skal sikre at byen også kan tilbyde velfærd i fremtiden!

Lidt kryptisk for hvad med velfærden i dag for de borgere, som har betalt for den ? Men det er jo nemt at betale et musikshow 100 millioner ekstra, når kreditkortet bare skal køres igennem.