Brians hjørne er kendt som et friareal som opstod i tilknytning til boldspildbanen i Prinsessegade.
Brian var hjemløs, og om dagen holdt han til i Burmeistersgade på hjørnet til Prinsessegade på den tomt som blev en realitet sidst i 1970’erne, da ejendommen på stedet blev revet ned.
Polemikken som opstod i kølvandet på Brians harmløse udfald mod bilister førte til, at hjørnet blev indhegnet, og langsomt er området tilfaldet Skolen, som nu udbygger Hallen fra 2000 i højden og i længden.
Brians hjørne er i 2017 på vej til at blive skolens forlængelse.Tilbygningen til Christianshavns Skole tager til i højden og fjerner den sidste rest af friareal efter saneringen i 1970’erne.
Boldbanen er i dag historie, og i 2017 vil Skolen udslette den sidste rest af et friareal som kom til efter saneringerne.
Sylvester prægede i flere år facaden på Hjerter Dame
Først boldbanen, siden blev hele hjørnet fra Aladdin
Se billeder fra Heksekedlen. Området er i 2016 blevet renoveret
Det kan ikke være uden betragtlige omkostninger, at skifte byrummet ud konstant, og den ny bycykels stativer har da heller ikke erstattet de gamle med opsigelsen af kontrakten med J C Decaux.
Christianshavns Lokaludvalg skal hermed kommentere Trafiktaellinger den af forvaltningen udarbejdede analyse af den trafikale udvikling på Holmen og i Prinsessegade efter nedlæggelse af busslusen. (Bilag 7 til sagen ”Endelig vedtagelse af lokalplan Christiansholm (Papirøen) med tillæg til Kommuneplan 2015, Christianshavn, Fællesindstilling”.
Det fremgår, at analysen skal ses i sammenhæng med de planlagte og mulige byudviklingsprojekter for Holmen.
En embedsmand fra Teknik- og Miljøforvaltningen har på et møde den 27. marts 2017 i lokaludvalgets arbejdsgruppe Byplan, Trafik og Havn gennemgået indholdet af analysen.
Nedlæggelsen af busslusen har som ventet og frygtet medført en markant øgning af trafikken, så der nu kører 5.700 biler i døgnet gennem Prinsessegade ved Skt. Annæ Gade, hvilket er en øgning på 10 pct., mens trafikken på Danneskiold-Samsøes Allé ved Philip de Lange Allé nu udgør 1.900 biler i døgnet, hvilket er en øgning på godt 110 pct. I Prinsessegade forventes biltrafikken som følge af byudviklingen at blive øget yderligere til 6.450, hvilket er op mod 25 pct. flere biler i forhold til trafikken før nedlæggelsen af busslusen.
Som det nævnes i analysen ville biltrafikken formentligt være blevet øget endnu mere, hvis Inderhavnsbroen ikke var åbnet med en positiv effekt for antallet af gående og cyklende. Hver dag er der mere end 12.000 cyklister, der benytter broen, og det nævnes, at cykeltrafikken på Holmen er steget fra 7.500 til 11.000, hvilket er en øgning med næsten 50 pct.
Holmen ligger nu i et kvarters gåafstand fra Metrostationen på Kongens Nytorv og i et kvarters cykelafstand til Østerport Station. Der synes at være et meget stort potentiale for blød transport. I analysen gisnes om, at der er sket en overflytning af trafikanter fra bil til cykel og gang, og at overflytningen er sket bredt blandt gæster til Operaen, beboere og ansatte. Lokaludvalget savner en nærmere kortlægning af gang- og cykeltrafikken.
Christianshavns Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077
30-03-2017
Sagsnr. 2017-0138962
Dokumentnr. 2017-0138962-1
Christianshavn Lokaludvalg er en uafhængig lokal forsamling, der er oprettet af Københavns Kommune. Lokaludvalget fungerer som bindeled mellem københavnerne i bydelen og politikerne på Københavns Rådhus.
Det skal være trygt og sikkert at færdes på Christianshavn. Der skal være sikre skoleveje, og ældre skal kunne færdes uden frygt for at blive kørt ned. Trafikstøj og partikeludledning bør begrænses.
De hidtil gennemførte tiltag med trafiksanering af Prinsessegade, etablering af bump på Danneskiold-Samsøes Allé samt den forestående forlængelse af buslinje 9 A til Margretheholm er ikke tilstrækkelige til at sikre bylivet og trygheden for de bløde trafikanter i Prinsessegade og på Holmen.
Den bedste løsning er, at busslusen genetableres, så den gennemkørende biltrafik – i lighed med hvad der kendes fra hollandske kanalbyer – begrænses mest muligt. Hvis der ikke kan opnås politisk flertal for en sådan beslutning, er det helt afgørende, at der sættes et arbejde i gang for at fremme nogle af de tiltag, som er beskrevet analysens sidste afsnit.
Lokaludvalget kan således tilslutte sig, at der er behov for at se nærmere på en række yderligere tiltag:
Sikre cykelstier fra Margretheholm til skolerne i Prinsessegade. Forholdene ved Børnebyen er helt uacceptable. Med de mange cyklister på vejen mellem Margretheholm og Prinsessegade er der behov for cykelstier i begge sider af vejen. Det lange stræk indbyder trods de ny bump til hurtig kørsel, hvor en del – busser, biler og motorcykler – kører med hjulet i højre cykelkantbane.Yderligere dæmpning af hastighed ved indsnævring af kørebane – især ved broerne – samt indførsel af 30 km/t zone. Begrænsninger i adgang for bilister og i bilparkeringsmuligheder som det er ved at ske på Refshalevej. Brug af støjdæmpende asfalt.
Forbedring af den kollektive trafik med indførsel af elbusser samt fremme af delebilsordninger.Holmen er en spændende og attraktiv bydel, som vil blive yderligere udviklet i de kommende år. Trafikforholdene udgør – med Prinsessegade som det grelleste eksempel – en voldsom udfordring, som bør tages meget alvorligt fra politisk hold.Analysen viser med tydelighed, at fjernelsen af busslusen har haft negative konsekvenser.Lokaludvalget finder det nødvendigt, at der iværksættes en nærmere analyse af trafikforholdene med inddragelse af alle typer af trafikanter og med angivelse af trafikken ved spidsbelastninger i myldretid og ved events. Der vil som angivet i analysen skulle udarbejdes konkrete
Side 2 af 3
forslag til yderligere trafikforbedringer, og disse tiltag bør gennemføres i takt med byudviklingen på Holmen.
Lokaludvalget medvirker gerne til dette helt nødvendige arbejde. Med venlig hilsen
TAPl åbner til sommer på Raffinaderivej 10 og vil kunne rumme alt fra musik events, konferencer, udstillinger middage til TV-shows, møder, messer m.m.
Kommunekassen
Bogføringen halter og kassen kan bruges af de ansatte som et tag selv bord. Kommunen afviser.
Bogføringen af udgifter og kontrollen med medarbejderes dankort halter i Københavns Kommune. Det konkluderer revisionsfirmaet Deloitte, der står bag en årlige revisionsrapport af kommunens regnskabsføring og interne kontroller. - Hvis man bare kan sætte et privat bilag ind, uden at nogle bemærker det, så er det klart, at det kan gå galt. Der forekommer svig i alle store organisationer, også i Københavns Kommune, og det skal man sikre bliver minimeret, siger han til DR. Kilde DR P4 København.
Kuglegården
Nyt tillæg for Lokalplan Holmen måske undervejs. Mogens de Linde ønsker at udbygge Kuglegården, og modernisere Base Camp.
Forsvarskommandoen på Arsenaløen købt af Mogens Linde
Flere flytter ud af København
Berlingske skrev den 18. februar:De høje priser på det københavnske boligmarked får børnefamilier til at bytte storbylivet ud med hus og have. Udflytterne får nu huspriserne til at stige rundt om København.
København er i stigende grad multikulturel. Det fortæller de sidste tal, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Berlingske. Det fremgår, at 144.000 af byens i dag 600.000 borgere eller 24% er indvandrere eller efterkommere af indvandrere mod 18% i 2004, hvor byen havde omkring 500.000 borgere. Anna Mee Allerslev (født i Sydkorea i 1984), byens radikale borgmester for integration hilser den multikulturelle udvikling velkommen sålænge de ny borgere bidrager til fællesskabet.
Lokaludvalg.
Der arbejdes med ny, måske mere demokratiske regler, måske med direkte valg af bydelens borgere, hvilket skyldes et forslag om nedlæggelse af lokaludvalgene. Tilbage i 2010 var der en disput om borgernes indragelse. Borgermøderne var ikke i sig selv repræsentative, og er det stadig ikke. Kommunikationen ud til borgerne er forsøgt forbedret med undersøgelser på nettet, men konklusionerne er ofte drejet i den retning de lokalpolitiske tovholdere ønsker
Indkørslen til den ny Krøyers Plads
Nye boliger
Specielt bygges der meget Nordhavn og på Teglholmen. Der bygges så meget for tiden, at København fik 4.300 nye boliger, skriver Berlingske. Mange af dem i millionklassen. I Ørestad skyder almene +boliger op, og med den forslidte argumentation, at byen får 1.000 nu kun 10.000 ny borgere om året, og ikke 1.000 om måneden, hvor halvdelen stammer fra et fødselsoverskud, og den anden halvdel udgør en tilflytning fra udlandet, så er borgmester Frank Jensen glad.
Christiania
Natten til den 3. februar omkring klokken 02.15 blev en ung mand, kendt af politiet, stukket med en kniv i Prinsessegade foran Christiania. Manden er for nærværende under behandling på hospitalet.
Billedet linker til Christianshavns Torv
Cykelparkering
En undersøgelse viser, at kun 33% af borgerne i København er tilfreds med de eksisterende forhold, og kommunen vil nu kortlægge cykelparkeringen ned i detaljen for at forstå, hvor det går galt og hvorfor.
En Karré, tre tårne og et gårdrum med åbent kig til banegraven og en selvstændig tårnbygning nord for Vandværksviadukten. er det planen at bygge. I Stueetagerne udadvendte funktioner. I karréen opført i 24 m højde og de fire tårne i en højde på 50-100 m kontorer og måske boliger. Planerne er samlet på 75.000-81.000 etagemeter og har en bebyggelsesprocent på 400-430.
I dag er situationen, livsomstændighederne og befolkningssammensætningen på Christianshavn en anden (henviser til en historisk indledning, red.). Industriarbejdspladserne er enten nedlagt eller udflyttet og afløst af vidensarbejde i finanssektoren, ministerier og uddannelsesinstitutioner, samt en række forskellige kreative erhverv.
61 % af christianshavnerne har en videregående uddannelse. Til sammenligning har 57 % af den samlede københavnske befolkning en videregående uddannelse. Dog har knap en fjerdedel (24 %) af christianshavnerne grundskolen som højeste uddannelse. Tallet er lavere end gennemsnittet for København, der ligger på 27 %.
Boligprisernes himmelflugt er medvirkende til den store befolkningsudskiftning. Kort sagt: Akademikere, studerende og den kreative klasse afløser den traditionelle arbejder. Hjemløse og flaskesamlere må nøjes med gaden.
Christianshavn tæller tre restauranter med Michelin-stjerner og tre væresteder til fattige, psykisk syge og hjemløse. Det illustrerer meget godt kontrasterne i bydelen.
Med de nye bydele er Christianshavns befolkning vokset fra et lavpunkt i 1980ene på 8.300 indbyggere til nu knap 13.000 i (2017). En udvikling der forstærkes af urbaniseringen af Refshaleøen, Christiansholm og i fremtiden sikkert også Nyholm.
Den kraftige byudvikling medfører pres på boliger, institutioner og infrastruktur. Samtidig betyder den store befolkningsudvikling og udskiftning et pres på sammenhængskraften i bydelen.
Sammen med en forholdsvis stor ind-pendling til offentlige arbejdspladser og studerende til skolerne, samt en stor gennemkørende trafik i Torvegade er Christianshavn også et belastet område med utilstrækkelig infrastruktur
Alt på Christianshavn er resultater af beslutninger. I begyndelsen var det en konges beslutning, senere kapitalistiske og demokratiske beslutninger. Nogle er gode og andre dårlige. Men alt kan diskuteres og påvirkes. Og det er der mange borgere gør.
Christianshavn har altid forandret sig. Ved at inddrage borgerne i udviklingen og på forskellig vis at øge sammenhængskraften, er en vel balanceret, bæredygtig udvikling af hele Christianshavn en fortsat mulighed.
Mangfoldighed er truet af gentrificering. Bydelen er præget boliger uden bopælspligt, korttidsudlejning, ikke kun AirBnB, og mennesker på gennemrejse uden engagement. Priserne stiger og truer det almene byggeri og ældreboliger.
Der mangler pleje- ældre- og familieboliger. Folk flytter eller tvinges væk. Fokus på sundhedshuse.
Der skal skabes overblik over antallet af utilpassede børn og unge, af ensomhed, og der skal skabes bedre idrætsforhold. Skolen skal udvides eventuelt skal Søkvæsthuset tages i brug.
Byrummene skal gøres mere (handicap-) tilgængelige. Fortove og lyssignaler.
Et grønnere Christianshavn med plads til mere kunst, kultur, idræt og fritidsfaciliteter, en svømmehal, havnebad, Byens Hus, grønne pladser og meget mere.
Caféerne Luna & Wilder
En omfangsrig dosmerseddel, hvor udgangspunktet er, at beboerne på Holmen, Margretheholm og Refshaleøen, som står for befolkningsvæksten, deler interesser med de venstreorienterede på Christianshavn
Torpedo Hallen
Kan det virkelig undre nogen, at interessen for lokalpolitiske forhold er så ringe som den er!
Christianshavns Lokaludvalg har sammen med sekretariatet udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse, der skal underbygge indholdet i bydelsplanen. Den tager derfor udgangspunkt i nogle forudbestemte præmisser, som den skal bekræfte. Bydelen har mere end 12.000 indbyggere. Borgerpanelet har 682 tilmeldte deltagere, hvor de 353 har besvaret. Svarene vægtes i opsummeringen på forskellige måder, men "over halvdelen" må forstås som den maksimalt opnåede enighed. Undersøgelsen skal drøftes internt.Eksisterende forhold
Om Christianshavn som bydel, I borgerpanelet :
er de fleste enig i, at Christianshavn er en bydel med en forskelligartet befolkningssammensætning, hvor direktøren og arbejdsmanden kan bo i sammen ejendom
synes de fleste, at Christianshavn er en bydel, præget af åbenhed og hvor man ofte som naboer hilser på hinanden.
mener de fleste, at Christianshavn har en stærk sammenhængskraft, men samtidig er der også mange som svarer “hverken eller”.
Boliger
mener de fleste, at der bør være flere almene boliger på Christianshavn.
vil flest foretrække at komme på et plejehjem på Christianshavn – særligt, hvis det drejer sig om, at den ene ægtefælle fortsat er hjemmeboende.
er de flest positive overfor idéen om at etablere plejehjem på vand – fx på husbåde eller i skibe – så længe det vil være forsvarligt.
har over halvdelen kendskab til boliger på Christianshavn, som ikke anvendes til helårsbeboelse
foretrækker de fleste, at boligerne på Christianshavn bliver brugt til helårsbeboelse.
har mange kendskab til boliger på Christianshavn, der lejes ud på AirBnB.
mener et flertal, at der bør være restriktioner på, hvor mange dage i løbet af et år, man må udleje sin bolig på AirBnB
er der forskellige holdninger til, om AirBnb tit giver uro i et boligområde med de mange skiftende lejere (gæster). Her er 26, 4 % er meget enig, 16,9 % er enig, 19,2 % synes hverken eller, 13,2 % er uenig, 8 % er meget uenig.
Skole og institutionsforhold
er mange inde på, at Holmen kunne være en god placering at til en udbygning af Christianshavns Skole..
foretrækker de fleste, at Christianshavns skolebørn bliver placeret under ét og samme skoledistrikt
er der delte meninger om, hvorvidt det er en god idé at etablere børneinstitutioner på vand for at imødekomme evt. pladsmangel i daginstitutioner. De fleste er uenige.
Klima og miljøforhold
savner de fleste ikke flere grønne områder i bydelen.
siger de fleste ”Ja tak” til at erstatte dieselbusser i København med elbusser – men der skal findes en løsning på afgifterne, så billetpriserne ikke stiger.
har 92,5 % ikke en brændeovn. Meget få har én og bruger den som primær varmekilde. Der peges på en koncentration af brændeovne på Christiania og i husbådene.
er de fleste enig i, at der fremadrettet bør være forbud mod at etablere brændeovne på Christianshavn. Dog mener flere, at den problematik løser sig selv.
Trafik – Havnetunnel
Synes de fleste, at det er en god idé at etablere en havnetunnel mellem Nordhavn og Refshaleøen for biltrafik. Mange synes, at der også skal være plads til metro, cykler og gående.
I bilag 2 ses resultaterne af panelets svar i undersøgelsen. Vi har hentet den omfattende fil, et lidt rodet affære, som vil være tilgængelig her i løbet af kort tid.
Billedet ovenfor viser Rottehullet i Amagergade. Lokaludvalget holder hof i Beboerhuset.
Lokaludvalget forslås nedlagt
TV2 Lorry skriver : Pia Allerslev mener, at man kan få mere nærdemokrati for de 36 millioner kroner, som det koster om året at drive lokaludvalgene og vil derfor nedlægge dem.
Der leveres ikke nærdemokrati for pengene, og det kan vi her på stedet kun give hende ret i. Nærdemokrati er ikke eksisterende i bydelen. Det er måske ikke lokaludvalgets skyld, som er præget af politisk aktive primært pensionister på venstrefløjen, men den manglende opbakning skyldes nok mere beboersammensætningen. Der er på tværs af bydelens indbyggere ikke længere nogen speciel fælles solidaritet eller sammenhængskraft.
Kvadranternes beboersammensætning er simpelthen, både kvadranterne indbyrdes og imellem, for forskellig. En enklave med en millionær, som ikke har samme interesser som en skæv eksistens, en lejer, som ikkehar samme interesser, som en ejer af en herskabslejlighed langs kanalen, så kun den politiske og en ideologisk dagsorden kan holde sammen på fællesskab. Det er det historiske miljø og kanalen som tiltrækker alle christianshavnere, selvfølgelig nærheden til Indre By, men det er samtidig de konservative holdninger, som får udviklingen til at stivne.
Ikke et ondt ord om mangfoldighed, men i praksis fungerer det ikke.
Ifølge TV2 Lorry er der stor udskiftning i udvalgene, som er politisk sammensat med foreningsdeltagelse, men det synes ikke at være tilfældet på Christianshavn, som omvendt godt kunne anklages for nepotisme. Det er ofte den samme lille inderkreds som dyrker sig selv. Problemet er den reelle borgerinddragelse ikke er virkeliggjort.
Ifølge borgmesteren er der på stort set på samtlige møder i BR ønsker fra lokaludvalgsmedlemmer, som beder lov til at træde ud af lokaludvalgene.
Ved gruppeformandskredsens møde i november sidste år blev der lavet en opgørelse over lokaludvalgsmedlemmernes fravær. Den viste, at op mod en tredjedel af medlemmerne melder afbud til møderne.
Foreninger er ofte fraværende, og møderne er præget af suppleanter. Lokaludvalgene er høringspart og hvert år får Christianshavn tildelt 3 mio. kr. skattekroner, som skal fordeles til gavn for beboerne! Borgermøderne i Beboerhuset er besøgt af – i snit fra 20 til max 50-80 personer af bydelens mere end titusinde indbyggere.
