Ny regler for p-afgifter

Københavns Kommune, som sætter en dyd i at gøre livet svært for bilister, både i By & Havns regi, og i Kommunens eget regi, sættes under pres af ny regler  :

Vejstykket i Burmeistersgade fra Prinsessegade til Brobergsgade + 10 meters reglen er i dag gjort bilfri.

Regeringen og Dansk Folkeparti har nemlig aftalt at stramme den statslige ordning, så kommuner med mange p-afgifter, fremover får et lavere statstilskud.

Ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille skal p-billetter ikke være en “pengemaskine.”

– Vi skal ikke straffe travle familier, der er afhængige af bilen for at få hverdagen til at hænge sammen, og erhvervsdrivende, der har behov for at transportere deres varer ud til deres kunder.

– Når bilisterne betaler for at stille bilen, skal pengene gå til trafikale investeringer. Regeringen og Dansk Folkeparti vil derfor indføre en mere stram og simpel modregning.

Vurderingen er, at den nye model vil øge modregningen med 300-350 millioner kroner om året. Ifølge ministeriet fik kommunerne i 2016 i alt 800 millioner kroner på salg af p-billetter og afgifter. 253 millioner kroner af den pose penge kom fra afgifter for ulovlig parkeringer. Kilde DR (ritzau).

Frank Jensen er enig i, at familier med bil i København ikke skal straffes, men ikke desto mindre er det præcis det kommunen gør igen og igen. Gadearealet forvandles til cykelparkering, kommunale containere, og et stigende antal reserverede p-pladser til el-, dele- og invalidebiler samt til de to hjulede etc. etc.

EL er fornærmede, og udtaler : ”København bruger ikke betalingsparkering som en pengemaskine. Vi bruger betalingsparkering til at regulere trængslen. Sætter vi prisen på parkering ned, bliver det mere attraktivt for pendlerne at tage bilen, og så vil trængslen stige. Det er regeringen måske ligeglad med. Men jeg agter fortsat at bruge betalingsparkering, der er kommunens eneste redskab til at sikre bedre fremkommelighed.”

Frank Jensen føler sig forfulgt, og skal nu spare ekstra 800 mio. kroner i 2019, udtaler han til Lorry.

Apropos, så går By & Havn sikkert fri på et tidspunkt hvor By & Havn har leveret et overskud på omkring 170 mio. Det bedste resultat nogensinde, som er hjulpet godt på vej af p-afgifter.

I dagspressen kan vi samtidig læse, at Jens Kramer Mikkelsen er blevet bedt af bestyrelsen om at fratræde sin post i By & Havn.

Opdateres

Skriv et svar