Lokaludvalget har drøftet (forkortet,red.) ”Fredens Havn” i Erdkehlgraven. Årsagen til drøftelsen var en artikel i Berlingske Tidende den 24. juli 2017, hvor man kunne få det indtryk, at Christianshavns Lokaludvalg accepterer forholdene. 

Lokaludvalget slog på mødet fast, at det ikke ønsker en bådby i Christianshavns vandområder. Vandområdet mellem Holmen, Refshalevej og Kongebrovej bør overflyttes til By & Havn og få en status som den Stadsgraven har. Området henligger som en losseplads med skibsvrag og affald, der udgør en stor forureningsrisiko og miljøtrussel. Området hører p.t. under flere forskellige myndigheder, som ikke lever op til tilsynet og heller ikke magter oprydningen, så området kan blive genetableret som rekreativt område. En samlet myndighed vil hurtigere kunne håndtere fremtidige uhensigtsmæssigheder.”

Lokalrådet skriver om sig selv.

Christianshavns Lokalråd består af repræsentanter for mere end 40 lokale foreninger, heriblandt beboerforeninger, bådelaug, skoler, institutioner, menighedsråd samt lokale, politiske vælgerforeninger. Lokalrådets hjemmeside er ikke opdateret siden 2014.

Lokaludvalget skriver om sig selv.

Christianshavns Lokaludvalg er din lokale samarbejdspartner, når Christianshavn skal udvikles. Vi tager del i alle processer, der vedrører udviklingen af Christianshavn, og rådgiver Kommunen i forbindelse med den lokale byplanlægning. Vi sørger for, at idéer og ønsker fra Christianshavns borgere bliver hørt – det gælder alt fra kulturlivet til skoledistrikter, trafiksanering og anlægsprojekter i bydelen.

For at sikre en god borgerdialog afholder vi med jævne mellemrum borgermøder, og vi har også oprettet et borgerpanel, hvor vi ved hjælp af digitale spørgeskemaer kan spørge christianshavnerne til råds, når der er behov for det….. Vi har et stort netværk i bydelen (lokalrådets repræsentanter er gengangere i udvalget, red.) og et omfattende kendskab til bydelens projekter.

Beboerhuset

Genbesættelsen af Kofoeds Skole fandt sted i tilbage i begyndelsen af maj måned 1976, hvor den kommunale plan var at erstatte bygningen med et parkeringshus. Beboerhusforeningen, som dengang blev dannet på fundamentet af CB, Christianshavns Beboerforening, stod som selvejende institution med tilskud til lønninger de første 4 år for driften af Huset. Spisehuset, som eksisterer den dag idag, kom til verden i sommeren 1977. En gruppe frivillige beboere i bydelen samledes under parolen "Spies dig mæt for en ti'er" en succes som er fortsat i nutiden, men i dag en professionel i køkkenet, og til en anden pris.

I 1981, at blev driften formaliseret i kommunalt regi og lagt ind under KUC. Det splittede de aktive i Beboerhuskampen i for og imod.

Københavns Ungdoms Centre har sin egen historie, og blev i 2011 lagt ind under Kultur og Fritidsforvaltningen. Forvaltningen har udgivet et forslag til fremtidens kulturpolitik i Kbh

Christianshavns Beboerhus er bydelens eneste kulturelle mødested, og Beboerhuset er bydelens omdrejningspunkt for de lokale mødeaktiviteter. Det være sig offentlige møder, politiske møder, lokalråd, lokaludvalg, og for Christianshavnerens redaktion, men også en del udenbys aktiviteter præger stedet.

Beboerhusets Formål :

Borgmester Pia Allerslevs forslag til Kulturpolitik 2011. 

Cykelruten i Beboerhuset på dagsordenen i maj 2010.

Som forventet skete der ikke nogen borgerinddragelse om cykelruten. På borgermødet afholdt den 7. april 2010 var den på dagsordenen, men blev knap berørt.

Lokaludvalgets formand kom alene med en orientering, som mest handlede om forholdene på Christiania, som er åbenlyst i mod, og det virkede på forsamlingen som om lokaludvalget ikke havde helt styr på projektet.

I lokaludvalgets høringssvar til kommunen kunne man ellers læse, at alle lokaludvalgets medlemmer på et afholdt møde den 24. marts 2010 var gjort bekendt med den kommunale brochure om projektet. En brochure, hvis eksistens end ikke blev nævnt på borgermødet.

Cykelruten på siden Projekter.

Der blev aldrig lavet nogen undersøgelse eller høring blandt beboerne, og selve Høringssvaret fik tilligemed den drejning, at borgermødet (ca. 15 tilstedeværende) blev taget til indtægt for en mening, de slet ikke gav udtryk for. En spurgte til linieføringen, uden at få svar. En anden spurgte, hvor ligger Arsenaløen? Ingen tilkendegav hverken holdning eller en mening til Christianshavnsruten, men er efterfølgende refereret for at have en, og det er et demokratisk problem. Den nordlige linieføring, som anbefales af lokalrådet og i Høringssvaret blev slet ikke omtalt på borgermødet.

Lokaludvalget var også utilfredse med vor udlægning, og de har rettet henvendelse til redaktionen herom. Desværre er den korrespondance bortkommet undervejs.

Høringssvar

Det må være de parter som er berørt af et projekt, som skal høres, og det er lokaludvalget som skal sørge for det sker. Det ligger i begrebet borgerinddragelse. Beslutninger burde ikke kunne tages hen over hovedet på borgerne i et forum, som består af en lille håndfuld udvalgte aktive i et lokaludvalg.

Christiania, omgivet af en lang række trøstesløse institutioner, har fra første færd været imod cykelruten. Det samme gælder sikkert institutionerne på Trekantgrunden og Arsenaløen, og Lejerbo på Islands Plads, som er imod broerne over kanalen.

Set i det perspektiv er Lokaludvalget en smart konstruktion, da de ingen reel opsøgende borgerinddragelse praktiseres. Det at aktivere de berørte parter omkring projektet er for lokaludvalget det samme som en by i Rusland.

Biblioteket

Det har forbedret sig siden 2011, men beslutninger om hvad borgerne mener, defineres i reglen til fordel for egne meninger. En flytning af biblioteket, som ønskes placeret på Christiansholm er et andet eksempel på misbrug af en undersøgelse.

Aladdin

Sikker skolevej & forgrønningsprojekt af Bodenhoffs Plads

Hvem er Christianias Naboer!

Christianshavnernet har forsøgt at finde relevante oplysninger om denne, for mange christianshavnere, ukendte forening. CH 1 linker til denne artikel i JP København (nedtaget), som beskriver foreningens idegrundlag. Information skrev i 2003 : Christianias naboer vil have Pusher Street nedlagt, så Christiania kan bevares

Foreningen har i marts 2005 tilsyneladende fornyet sin henvendelse til Strygejernet i Burmeistersgade, og rettet personlig henvendelse til afd. 68’s repræsentant i lokalrådet, uagtet afdelingen i 2003 takkede nej til medlemskab, da man ønskede en lokalt forankret dialog.

Foreningen Christianias Naboer er således anledning til uenighed blandt beboerne i Strygejernet og mere specifikt afd. 68, som tilsyneladende, i forhandlingerne om en lovliggørelse af Christiania, er udset til at skulle afgive deres gårdareal til nybyggeri. Det vides ikke om afd. 84 i Burmeistersgade, A/B Burmeistersgade-Bodenhoffs Plads, A/B Firkanten og A/B Prinsessegade 61 – 63 har modtaget henvendelser fra foreningen.