Singlers boligmuligheder

Singleliv

I løbet af de seneste 20 år er antallet af single-husstande i København faldet fra 194.000 til 177.000 i dag, viser tal fra Danmarks Statistik.

Langt de fleste, 13.000, er i iflg. statistikken  kvinder. Kun 4.000 mænd figurerer. En del af forklaringen er, iflg. EDC, at København er blevet en meget dyr by for enlige.

Hvilket den også er for familier, red.

Nybyggede boliger i København er iflg. EDC i dag også for store til at singler, som ikke kan betale en 3 værelses på 90 m2. Kravet til nybyggeri er på 95 m2 i snit, men skal i KP 19 nedsættes til 85 m2, red.

og lægger man finansieringen til, så kræver en toværelses lejlighed på Nørrebro med “bruserløsning” i håndvasken en indtægt på min. en halv mio. kr. og så skal man selv komme med udbetalingen på 5 %.

Det kan godt være, at  en “senior sales manager” og en akademisk hustru kan betale prisen, eller den studerende med støtte hjemmefra fra far og mor til et forældrekøb med et afdragsfrit F5-lån og en rente omkring 0 kan betale, mener EDC.

Men for at kunne sælge igen til samme pris, så skal man finde et andet og lige så vellønnet par, og i øvrigt håbe, at renten ikke stiger. Singlerne har ikke råd. Og hvad med politibetjente, sygeplejersker og lærerne? Ja, og hvad med folk i  lavtløn’s skalaen?

Jeg ved det: Historien om singlerne er blot en detalje, men djævlen ligger i detaljen. I så fald er der mange djævle på spil, når det drejer sig om boligmarkedet.

Jeg nævner i flæng:

  • Salgspriserne på parcelhuse faldt med 0,2 pct. fra august til september.
  • Salgstider på ejerlejligheder i Hovedstaden er steget.
  • Priserne i Danmarks dyreste kommune, Frederiksberg, er faldet tre måneder i træk.
  • Nedslaget på ejerlejligheder stiger i hele landet undtagen Syddanmark.
  • I Aarhus-området, hvor jeg bor, begynder der at komme flere prisafslag på ejerlejligheder. Samtidig begynder boliger, der har liebhaverkarakter, eller som er bare lidt dyrere end gennemsnittet, at hænge usolgte i markedet. Vi taler ikke kun måneder, men år.

Der tegner sig et billede af, at boligmarkedet på flere områder toppede i 2015. Jeg er som bekendt ikke pessimist, men realist med pil nedad, og derfor ser jeg flere advarselslys på det ophedede boligmarked i storbyer

Skriv et svar